Ind- og udland

Flere behandlinger i udbud

Regionerne sparer penge ved at sende behandlinger i udbud. Samtidig giver det privatsygehuse en ny adgangsbillet til sundhedsvæsenet.

Mange sygehusafdelinger må erkende, at de ikke kan leve op til behandlingsfristen på en måned. Derfor sender regionerne flere og flere behandlinger i udbud.

Det betyder i praksis for patienterne, at de i stedet for at komme ind i det offentlige system og vente på, at sygehusene finder ud af, om de kan behandle inden for en måned, kan komme direkte hen til et sygehus, som regionen har udliciteret behandlingen til. Dermed kan patienten efter alt at dømme blive behandlet for en billigere takst end den, som de private sygehuse får for patienter, der vælger at blive behandlet efter det udvidede frie sygehusvalg.

Det kan give private sygehuse en forstærket position i sundhedsvæsenet.

»Det er vores klare fornemmelse, at regionerne over en kam er i gang med eller overvejer at sende behandlinger i udbud,« siger kontorchef i Danske Regioner, Peder Ring.

Der er økonomiske fordele for regionen ved at lave udbud, fordi de vil have mulighed for at forhandle en pris for behandlingerne, der er lavere end den, det vil koste at få behandlingen foretaget på et privatsygehus under enmånedsreglen. Det gøres efter takster, der er aftalt mellem Danske Regioner og de private sygehuse og klinikker.

10.000 scanninger i udbud

Region Syddanmark har netop haft 10.000 MR-scanninger i udbud. Der er kommet fem tilbud, alle fra private, og dem er regionen i færd med at vurdere. For at komme i betragtning skal klinikkerne kunne levere et svar på scanningen med billede senest syv hverdage efter, at de har modtoget henvisningen, og det skal være elektronisk, oplyser regionens sundhedsfaglige direktør, Claus Toftgaard.

»På den måde kommer patienterne hurtigere igennem systemet, og vores sygehusafdelinger får en mulighed for at leve op til behandlingsfristen,« siger han. Han oplyser, at regionen også i udbudsmaterialet kræver, at tilbuddene skal indeholde oplysninger om, hvilke kvalitetskriterier de anvender, samt hvilket udstyr de bruger. »Det bliver gennemgået af en faglig gruppe, så vi er sikre på, at kvaliteten er lige så høj som på vores egne sygehuse,« siger Claus Toftgaard.

Økonomisk forventer regionen, at der er gevinst ved at sende i udbud. Patienter, der bliver MR-scannet på privatsygehus efter fritvalgsordningen, koster lige omkring 100 procent af drg-taksten, som er 2.400 kr. for en simpel MR-scanning og ca. 3.200 for en mere kompliceret. På regionens egne sygehuse koster det 55 procent af drg-taksten. Forventningen hos regionen er, at de ved at lægge scanningerne i udbud kan komme ned på cirka 75 procent af drg-taksten.

Prisen vil blive differentieret i forhold til, hvor mange behandlinger den enkelte klinik udfører. Således vil taksten for 2.000 udførte scanninger være lavere end for 1.000.

Region Syddanmark overvejer at sende yderligere behandlinger i udbud i den nærmeste fremtid. I første omgang kan det dreje sig om rygoperationer og senere evt. grå stær og høreapparater oplyser Claus Toftgaard.

Forsyningssikkerhed

Også Region Midtjylland vil sende behandlinger i udbud.

»Vi forventer helt klart at kunne spare nogle penge ved at sende behandlinger i udbud, fordi vi kan få en aftale om en lavere takst end den, der ligger i Danske Regioners aftale med privatsygehusene. Her er privatsygehusene jo egentlig hensat til at skulle vente og se, om der kommer nogen patienter. Når vi sender behandlinger i udbud og indgår en kontrakt, kan vi give en forsyningssikkerhed, hvor de kan være sikre på at få et vist antal patienter. Dermed vil vi kunne få prisen per behandling ned,« siger planchef Lars Dahl Pedersen, Region Midtjylland. Han påpeger, at selvom patienterne ikke kan mærke forskel på, hvor meget deres behandling koster, vil de kunne få fordele af det:

»Patienterne kan slippe for nogle omveje og i stedet komme direkte hen til det sygehus, hvor de skal behandles,« siger han.

Endnu har regionen ikke lagt sig fast på, hvilke behandlinger der skal i udbud. Men det bliver ud fra to kriterier: dels skal det være på områder, hvor regionens egne sygehuse ikke kan levere inden for en måned, og dels skal der være en vis mængde.

Regionen regner med at begynde udbudsrunderne senere på efteråret.

Farvel til Mette Worsøe

Yngre Læger holder af princip ikke afskedsreceptioner for formænd. Derfor var receptionen i Domus Medica i tirsdags da også en »Goddag og farvel-reception« til den nyligt afgåede formand, Mette Worsøe, og den lige så nyligt tiltrådte Lisbeth Lintz. Den sidste trådte dog i baggrunden og lod Mette Worsøes venner og kontakter blandt mange års med- og modspillere sige farvel til den garvede Yngre Læge-politiker.

Direktør i Yngre Læger, Søren Geckler, indledte med at kalde Mette Worsøe »den eneste politiker, jeg har kendt, som aldrig har sagt nej til et møde« og mindede de mange gæster om det enorme arbejde, hun har ydet for de yngre læger - først i mange år som tillidsrepræsentant for sine kolleger i Roskilde Amt, og siden som bestyrelsesmedlem og formand i foreningen.

Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen, som har kendt Mette Worsøe siden deres tid sammen i FAYL's bestyrelse, hæftede sig også ved hendes »enorme stædighed når det gjaldt yngre lægers vilkår« og de mange opgaver, det i hendes formandstid var lykkedes Lægeforeningen og Yngre Læger at løfte i fællesskab.

Speciallægernes formand, Poul Jaszczak, havde første gang mødt Mette Worsøe, da hun var de studerendes repræsentant i studienævnet. Allerede dengang havde hendes »saglige og politiske velforberedthed« givet ham det indtryk, at hende ville han nok høre mere til. Det overraskede ham da heller ikke, at hun siden dukkede markant op i lægepolitisk sammenhæng, og han følte sig overbevist om, at han kommer til at møde hende igen i en eller anden - utvivlsomt indflydelsesrig - egenskab.

Til slut kom turen til dagens hovedperson, der sluttede med at konstatere, at det, hun måtte have udrettet, ikke skyldtes hendes egen indsats, men et »teamwork på alle niveauer«.

»Jeg kommer til at savne jer - og når sandt skal siges, gør jeg det allerede«, sagde hun.

»Forude venter mit nye liv med familie, venner og et normalt lægeliv - og det har slået mig, at det slet ikke er så vanskeligt, som jeg havde frygtet«, sagde hun. Mette Worsøe kunne konstatere, at lægelivet i sidste ende er det, som er meningen med det hele, og at hun nu er »nærmest lykkelig, tilfreds og glad« - og sådan så hun da også ud.

Regeringen foreslår patientombudsmand

> København

Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fremlagde i forbindelse med Folketingets åbning et nyt lovforslag, hvorefter der skal oprettes et nyt statsligt forankret patientklagesystem, som bl.a. skal bygge på det princip, at klager på sundhedsområdet skal stiles til en særlig patientombudsmand. Endvidere overvejes det at give Sundhedsvæsenets Patientklagenævn adgang til ud over behandlingen af klagesager også at behandle disciplinærsager.

Det har længe været Lægeforeningens ønske, at sundhedsvæsenet får sin egen patientombudsmand, der kan give henstillinger eller kritik og tage sager op af egen drift på samme måde som Folketingets ombudsmand. Patientombudsmanden er indeholdt i foreningens samlede oplæg om patientrettigheder, klagemuligheder og læring i fremtidens sundhedsvæsen, som Lægeforeningen i foråret sendte til regeringen i forbindelse med kvalitetsreformen.

Luksusgaranti

> København

Behandlingsgarantien på én måned, der trådte i kraft i den forgangne uge og hvorefter alle patienter har ret til at vælge behandling på et privathospital, hvis de skal vente længere end en måned i offentligt regi, er ifølge den radikale sundhedsordfører Charlotte Fischer en ren luksusgaranti, der tilgodeser patienter med småskavanker og rammer de mest syge: »Vi har en skrigende mangel på læger og sygeplejersker. Derfor har vi ikke råd til den form for generelle luksusløfter. Tiden er til prioritering - og her skal hensynet til de mest syge komme først«, udtaler Charlotte Fischer, der dels mener, at garantien kan »blive vildt dyr«, dels frygter at den kan »svække behandlingen på de offentlige sygehuse«.

Dansk Medicinsk Selskab skal have ny formand

> København

Dansk Medicinsk Selskabs formand gennem tre år, professor, dr. med. Jens Chr. Djurhuus, har pga. andre arbejdskrævende arbejdsopgaver og tillidsposter valgt at trække sig som formand for selskabet med virkning fra førstkommende repræsentantskabsmøde.

Det betyder, at der på repræsentantskabsmødet den 8. november skal vælges ny formand.

Bestyrelsen i Dansk Medicinsk Selskab har valgt at pege på bestyrelsens nuværende sekretær, professor, dr.med. J. Michael Hasenkam som ny kandidat til formandsposten.

FAS i nye klæder

> FAS

Arbejdet med rekonfigureringen af FAS skrider planmæssigt frem, og forventningen er, at et oplæg kan vedtages på repræsentantskabsmødet i FAS den 3. november i år. Overlægeforeningen (OF) opnår herved den ønskede beslutningskompetence i forhold til forhandlingsresultat, idet OF's repræsentantskab (og ikke FAS') bliver øverste myndighed.

Dette opnås samtidig med, at det bedste i en fremtidig sammenslutning af speciallægeforeninger bevares, herunder ikke mindst styrken ved, at den foreslåede model kan udgøre den juridiske enhed, hvorpå sekretariat, fonde samt intern interessevaretagelse i Lægeforeningen er hægtet op. Arbejdet har nok taget lang tid, men nu tegner der sig også et tilfredsstillende resultat og det vel og mærke med den præmis, at der kan ske ændringer uafhængigt af processen i Lægeforeningen.

Læs hele Overlægeforeningens nyhedsbrev på www.laeger.dk

Dispensationer fra forkætret regel

> København

Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er »opmærksom på«, at den stærkt omdiskuterede fireårs-regel for start på speciallægeuddannelsen kan give anledning til situationer, hvor det vil »være rimeligt at forlænge tidsfristen for at tilgodese tungtvejende hensyn«. Derfor vil fireårsfristen automatisk blive forlænget ved orlov i henhold til f.eks. ph.d.-uddannelse og ansættelse i forsvaret. Det fremgår af ministerens svar til Enhedslistens Per Clausen, der har spurgt ministeren, hvad han vil gøre for at sikre, at f.eks. læger udsendt af humanitære organisationer kan få dispensation fra reglen.

»Udsendelse som læge i humanitært øjemed kan dog give værdifulde kompetencer i uddannelsen, og jeg overvejer derfor nu en dispensationsmulighed fra fireårsfristen ved humanitære udsendelser«, hedder det i ministerens svar.

Mindrebemidlede hjertepatienter underbehandles

> København

Så bekræfter endnu en undersøgelse, at der ikke gælder lighed i sundhed: Efter en blodprop får fattige hjertepatienter således færre behandlinger og mindre medicin end rige hjertepatienter.

Det fremgår af et nyt ph.d.-studie fra Statens Institut for Folkesundhed.

Igennem tre år er det undersøgt, om 30.000 blodproppatienter mellem 30 og 74 år får samme medicinske behandling uanset uddannelsesniveau og indtægt. Næsten alle patienter har behov for betablokkere og statiner efter en blodprop i hjertet, men færre patienter med en lav indtægt har fået betablokkere og statiner end højtuddannede. F.eks. indløste 54 procent af blodproppatienterne med en høj indkomst recept på statiner inden for seks måneder efter udskrivelsen, mens kun 41 procent af patienterne med lav indkomst indløste en recept.

Også flere blodproppatienter med høj indkomst indløser recept på betablokkere. Også hvad angår bypassoperationer og især ballonudvidelser manifesterer uligheden sig, idet flere med høj indkomst end lav indkomst får en bypassoperation eller ballonudvidelse. I 2004 fik tre ud af fire velstillede blodproppatienter en bypass eller ballonbehandling, mens kun to ud af tre lavindkomstpatienter fik en af disse behandlinger.

Det er især inden for de mindre akutte behandlinger, at den sociale skævhed kan påvises.

Nyt behandlingssted til skrøbelige piger

> Ry

Følelsesmæssigt kaos. Tilbagevendende tanker om selvmord. Manglende evner til at begå sig blandt andre. Det er blot nogle af de problemer som kendetegner en gruppe teenagepiger, som fremover kan komme i behandling på en ny afdeling under døgninstitutionen Himmelbjerggården ved Ry. Babuska er Region Midtjyllands nye specialiserede tilbud til selvskadende piger, der er 13-17 år på indskrivningstidspunktet. Pigerne har en psykiatrisk diagnose eller en skrøbelig personlighedsstruktur samt alvorlige eller vedvarende psykiske problemer.