Ind- og udland

Liberal hjemmeside vil oplyse om EU-sundhedsrettigheder

Næste uge - efter planen bliver det den 16. september - vil hjemmesiden www.patientsrights.eu se dagens lys.

Den vil på samtlige EU-sprog oplyse borgerne om de rettigheder til behandling i andre EU-lande på hjemstatens regning, som EF-Domstolen har etableret i en efterhånden omfattende retspraksis.

Ideen om hjemmesiden stammer fra den danske venstrepolitiker Karin Riis-Jørgensen og bakkes op af Europaparlamentets liberale gruppe, hvor bl.a. de danske venstrefolk sidder. Det er også midler fra den liberale gruppes oplysningsbudget, som betaler for hjemmesiden.

Men der bliver ikke tale om uforståeligt jurist-sprog, lover Karin Riis-Jørgensen. Meningen er at sætte borgerne i stand til at udnytte EU-rettighederne - også selv om det kan være vanskeligt at drage kollektive konsekvenser af individuelle domme.

»Man kan godt trække generelle udviklinger ud og gøre opmærksom på, at der også skal være en konkret vurdering. Det er en måde at starte den første diskussion på«, siger Karin Riis-Jørgensen om hjemmesidens indhold.

»Det er væsentligt, når du går op til din læge og skal diskutere muligheder. Så du kan presse på. Og det betyder, at myndighederne i det mindste bliver tvunget til at argumentere«, siger hun.

De liberale EU-politikeres initiativ kommer på et tidspunkt, hvor der nok er etableret en række rettigheder via EF-Domstolen, men hvor de endnu ikke er blevet inkorporeret i egentlig lovgivning. I sommer kom EU-Kommissionen så med et længe ventet forslag til direktiv, som nu skal behandles i EU's lovmaskineri.

I Danmark blev EU-rettighederne dog så at sige overhalet af det udvidede frie sygehusvalg, som fastsatte betingelserne for, hvordan, hvorledes og ikke mindst hvornår man som dansk patient kunne få behandling i udlandet. De regler er nu på vej mod at blive suspenderet, og så har danskerne kun domstolsrettighederne at holde sig til, hvis de er interesserede i behandling i andre EU-lande.

Men eftersom der netop er tale om individuelle EF-domme, kan det være vanskeligt at anvende dem generelt.

»Det er et smukt initiativ«, siger chefkonsulent Jette Blichfeldt fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om den kommende hjemmeside med EU-patientrettigheder.

Alligevel nærer hun visse betænkeligheder.

»På nogle områder er domstolens praksis ikke helt klar. Risikoen er, at man skaber forventninger hos patienterne, som regionerne ikke kan efterkomme«, siger hun.

Ministeriet går for øvrigt selv ud med informationer på sin hjemmeside om patienternes rettigheder i henhold til EF-dommene, når det udvidede frie sygehusvalg i Danmark som forventet suspenderes - det bliver formentlig i november.

Savner et direktiv

Ude hos regionerne er information velkommen, men på et mere håndgribeligt, praktisk plan.

»Det er altid en god ide at være så velinformeret som muligt. Men så længe vi ikke har procedurer udarbejdet for Danmark, er det vanskeligt at vejlede patienterne«, siger patientvejleder i Region Sjælland, Dorrit Verding.

»Vi har f.eks. haft rygpatienter, som er blevet opereret måske flere gange herhjemme, og hvor Danmark ikke kan hjælpe dem mere. De har så fundet en klinik i f.eks. München, som tilbyder en behandling, der ikke findes her«, fortæller hun.

»Vi siger til dem, at de kan godt tage derned, men de må betale selv og løber den risiko, at de ikke kan få refunderet udgiften. De må tage risikoen selv, så længe vi ikke har et vedtaget direktiv, som giver os nogle faste regler, og nogle procedurer herhjemme - hvordan er patienterne f.eks. forsikret, hvis noget går galt i udlandet«, siger hun.

Formand for Danske Regioner, Bent Hansen, forventer, at hans organisation og sundhedsministeriet fælles etablerer en forståelse af, hvordan EF-dommene skal tolkes ind i en dansk sammenhæng.

»Det håber jeg, vi kan gøre i løbet af en måneds tid«, siger han.

Imens advarer han landet mod at lade sig forføre af »undskyld udtrykket, men tilfældige Europaparlamentarikeres hjemmesider«, som han siger.

Men hvad med f.eks. patientvejlederne, der kan komme til at stå med en masse rådvilde patienter, når det frie sygehusvalg som ventet suspenderes?

»Jeg vil meget kraftigt advare patientvejlederne mod at rette sig efter diverse politikeres egen fortolkning. Vi er nødt til at have en fælles fortolkning af, hvordan vi gør i Danmark. Og jeg vil have en meget sikker hånd, inden vi går ud og siger, at vi gør sådan og sådan«, siger han.

Botox: Man kan dø af det

> København

Behandling med bakteriegiften botulinum-toksin (Botox) kan have farlige bivirkninger. Indtil august 2007 var den europæiske lægemiddelmyndighed EMEA blevet præsenteret for flere end 600 indberetninger om mistænkelige bivirkninger i forbindelse med den populære anti-rynkebehandling.

På verdensplan kendes i alt 28 botox-relaterede dødsfald.

I Tyskland har Forbundsinstituttet for Lægemidler og Medicinprodukter ifølge nyhedsmagasinet Focus opgjort i alt 210 tilfælde siden 1994, og heriblandt fem dødelige.

Botulinum-toksiner er godkendt i både USA og Europa til behandling af en række lidelser, herunder spasmer og stærkt forhøjet svedproduktion. Men botulinumgiften er også populær til indsprøjtning i ansigtshuden, hvor dens muskellammende virkning er med til at udglatte ansigtsrynker.

I Danmark har Lægemiddelstyrelsen ifølge sin seneste opgørelse modtaget 9 indberetninger i bivirkninger siden 1993. Her er desuden registreret et dødsfald hos en patient, som havde en behandlingskrævende psykisk lidelse. Ingen af de danske indberetninger er relateret til kosmetisk brug af botulinum-toksin. Men alvorlige bivirkninger er kendt, også ved kosmetisk brug, understreger Lægemiddelstyrelsen og tilføjer, at man også her skal tage forbehold for »den velkendte, betydelige underrapportering af bivirkninger«.

Styrelsen udsendte sidste år et informationsbrev til de læger, der anvender lægemidler med botulinum-toksin. Det drejer sig om speciallæger i hudsygdomme, neurologiske sygdomme, øjensygdomme og plastikkirurgi.

Lægemiddelstyrelsen opfordrer både patienter og læger til at indberette bivirkninger, også på den blotte mistanke.

Nervegiften Botulinum-toksin fremkalder en forgiftning, der kaldes botulisme eller »pølseforgiftning«. Især i lidt ældre tid kunne den opstå, når man spiste mad, der var dårligt konserveret. Botulinum-toksin udvikles fra bakterien Clostridium botulinum.

Botulinum-toksin er ifølge Danmarks Miljøun-dersøgelser 333 mio. gange giftigere end kaliumcyanid og dermed formentlig den kraftigste gift, som kendes. To kilo rækker til at udslette Jordens befolkning.

Ifølge Institut for Rationel Farmakoterapi kan de lettere bivirkninger ved Botox/pølsegift være influenzalignende symptomer de første par dage og lokale forbigående gener, som for eksempel irritation på injektionsstedet. I sjældne tilfælde sker det, at nabomusklerne bliver påvirkede og således afslappes.

I februar advarede den amerikanske Food and Drug Administration (FDA) om, at brugen af Botox kan medføre alvorlige bivirkninger, herunder dødsfald. Man gik dog ikke så vidt som til at forbyde den brugen ve d kosmetisk behandling.

750 salmonellasyge - kilde fortsat ukendt

> København

Der er nu registreret 750 salmonellatilfælde af typen Typhimurium U292, men kilden er efter ugers eftersporingsarbejde stadig ikke fundet.

Ifølge Statens Seruminstitut har den Centrale Udbrudsgruppe i den forløbne uge undersøgt prøver fra endnu et slagteri, men prøverne viste sig endnu en gang negative.

Udbrudsgruppen arbejder desuden med at kontakte ca. 100 patienter for at få oplysninger om deres indkøb af madvarer.

»Køleskabsundersøgelser« med udtagelse af prøver hos 23 familier har foreløbig ikke vist fund af Salmonella. Der afventes svar på de sidste af undersøgelserne.

Danmark har rekord i socialt udsatte mødre

> Odense

Børn af mødre med en kort uddannelse har større risiko for at få koncentrationsbesvær, nedsat intelligens og alvorlige sygdomme som følge af en for lav fødselsvægt. Det er en social skævhed, som de andre nordiske lande har fået bragt ned. Men i Danmark stiger den - og alligevel skæres der i den forebyggende indsats, skriver Videnskab.dk.

Det er forskere fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, der har påvist, at Danmark er nordisk mester i social ulighed, målt på fødselsvægt. Resultatet bygger på en analyse af omkring fire millioner nordiske fødsler i perioden 1981-2000.

»I 1981 var den sociale ulighed i fødselsvægt størst i Danmark, mens den var mindre i Norge og Sverige og meget lille i Finland. 20 år efter, i år 2000, er uligheden faldet i alle landene på nær Danmark, hvor den derimod er steget«, siger ph.d. Laust Hvas Mortensen, som står bag undersøgelsen.

Forskerne fra har undersøgt alle tilgængelige data fra levendefødte ikke-tvillinger i Danmark, Norge, Sverige og Finland i perioden 1981-2000. Det er i alt ca. 4,2 millioner fødsler.

Spareplan vil lukke Anoreksiklinik på Riget

> Hovedstadsregionen

Den centrale psykiatriledelse i Region Hovedstaden vil nedlægge den velrenommerede Anoreksiklinik på Rigshospitalet og flytte den til Gentofte. Det fremgår af et spareforslag fra regionens centrale psykiatriledelse, som i alt har fået besked på at spare 43 mio. kroner i psykiatrien.

Hvis politikerne fører forslaget ud i livet, vil Anoreksiklinikkens leder, overlæge Marianne Hertz sige sin stilling op, skriver Politiken.

»Jeg har brugt 15-20 år af mit liv på at bygge klinikken op. Jeg kan ikke se mig selv i en funktion, hvor jeg skal bryde det hele ned. Det er der ikke noget fagligt perspektiv i«, siger hun til Ritzau.

Hun får støtte fra formanden for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Kirsten Lee (R).

»Det er ikke et forslag, som er blevet politisk behandlet, og det lyder umiddelbart som en dårlig idé. Jeg kan slet ikke se fordelene ved at flytte Anoreksiklinikken til Gentofte«, siger formanden.