Ind- og udland

Lov om kunstig befrugtning revideret under løssluppen stemning

Klapsalverne brød ud i Folketingssalen, da oppositionen og enkelte Venstre-medlemmer forleden fik gennemtrumfet, at lesbiske og enlige kvinder fremover skal have ret til gratis kunstig befrugtning udført af læger. Et folketingsflertal fastholdt dermed den beslutning, der under andenbehandlingen af lovforslaget - med støtte fra løsslupne Venstre-medlemmer anført af partiets politiske ordfører Jens Rohde - gav enlige og lesbiske kvinder adgang til kunstig befrugtning på offentlige sygehuse.

Men inden sejren for ligestillingen kunne udråbes og fejres, var forudgået nogle turbulente, ja vel næsten tumultariske dage, hvor intern uenighed i regeringen ikke blev talt bort over en frokost, men resulterede i, at tre Venstre-politikere og De Konservative fandt det nødvendigt at fremsætte hvert deres ændringsforslag.

Førstnævnte ville give læger lov til at befrugte enlige og lesbiske - men for disses egen regning: »Det er ikke en sygdom at være lesbisk eller enlig. Jeg synes, at vi skal bruge vores velfærdsressourcer på de mennesker, der er syge. Men selvfølgelig skal læger kunne hjælpe, alt andet er ulogisk,« udtalte Venstres finansordfører Peter Christensen til TV 2.

De Konservative ville med deres ændringsforslag - af hensyn til det ufødte barn, der afskæres fra muligheden for en far - helt forbyde kunstig befrugtning til enlige og lesbiske. De Konservatives Pia Christmas-Møller gjorde det klart, at partiet er imod kunstig befrugtning af enlige og lesbiske - uanset om det foregår på et privathospital eller i det offentlige.

To dage før afstemningen meddelte indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at forslaget ville blive delt op i to afstemninger: en om ægdonation og nedfrysning af æg, en anden om enlige og lesbiskes ret til kunstig befrugtning. Men efter kraftig kritik fra oppositionen afstod regeringen fra denne manøvre.

En far er ikke forudsætning for en god opvækst

Socialdemokraternes Karen Klint erklærede sig stolt over, at Folketingets flertal fjernede den diskriminerende lovgivning og orkede ikke at »høre på mere vrøvl fra politikere, der dyrker deres fordomme«. De Radikales sundhedspolitiske ordfører Charlotte Fischer fastslog, at »enlige og homoseksuelle ikke er andenrangsfamilier men nøjagtig lige så gode og dårlige forældre som alle andre«.

Og ifølge Hans Buhl, formand for Lægeforeningens etiske udvalg, er der da heller ikke etisk set noget, der kan tale imod kunstig befrugtning til enlige og lesbiske: »Har man engang valgt, at kunstig befrugtning skal være et behandlingstilbud, bliver der nødt til at være lige vilkår. Alternativet er, at kvinderne er sammen med en tilfældig mand eller bliver insemineret af jordemødre, sygeplejersker eller for den sags skyld deres veninder«, udtaler Hans Buhl, der beskriver det som »absurd, at læger ikke hidtil har måttet inseminere«.

Han mener ikke, at der er belæg for at påstå, at børn nødvendigvis behøver en far for at få en god opvækst: »Der er heldigvis masser af eksempler på, at børn lever godt og udmærket uden en far«, siger Hans Buhl.

At folketingsmedlemmerne typisk fritstilles i spørgsmål af etisk karakter er både godt og skidt mener Etisk Udvalgs formand. Godt, fordi det faktisk er det, der står i grundloven. Skidt, fordi udfaldet af afstemningen - som i den aktuelle - ofte beror på tilfældigheder: »Det er ærgerligt, at lovgivning ikke altid kan foregå på et oplyst grundlag. Fritstilling af medlemmerne bliver ofte ustyrbart, og det er synd for dem, det går ud over«, mener Hans Buhl.

For Jakob Ingerslev, leder af Fertilitetsklinikken ved Skejby Sygehus, er det med »blandede følelser«, at han oplever, hvordan etiske spørgsmål behandles af folketinget: »Politikerne virker indimellem modvillige mod at fordybe sig i problemstillingerne, og derfor tyr de til letkøbte og uigennemsigtige argumenter«, vurderer Jakob Ingerslev, der dog præciserer, at afstemningen forleden kun var »en svag afglans« af det kaos, der gjorde sig gældende, da Folketinget endelig nedkom med loven om kunstig befrugtning i 1997. Her var der til det oprindelige lovforslag tilstødt ikke mindre end 55 ændringsforslag. Det var dengang, forbuddet for læger mod at inseminere blev vedtaget. Men ellers mener Jakob Ingerslev, at der er grund til at klappe i hænderne. Ikke blot over de enliges og lesbiskes adgang til at blive insemineret af læger i offentligt regi men også over den forlængede nedfrysningstid for befrugtede æg fra to til fem år, der gør, at kvinderne ikke oplever det samme tidspres som i dag. Dertil kommer den ændring, der giver kvinder, der ikke selv er i fertilitetsbehandling, mulighed for at donere æg. En ændring, der vil bringe ventetiden på at komme i fertilitetsbehandling ned »på et acceptabelt niveau«.

Hver femte praktiserende læge i København udsat for vold

> København

Skub, slag og skældsord fra patienter er udbredt blandt Københavns praktiserende læger. Hver femte praktiserende læge i København har således været udsat for voldelige overgreb fra sine patienter, og alene inden for det seneste år er mere end hver tredje læge blevet truet. Det fremgår af et rundspørge, som JP København har foretaget til 160 praktiserende læger i Københavns og Frederiksberg Kommuner, og hvoraf 100 har svaret.

Det fremgår desuden, at mere end hver femte læge inden for det seneste år har haft psykiske problemer på grund af vold eller trusler. Lægerne nævner uro, nervøsitet og søvnforstyrrelser som de hyppigste problemer. Men flere beretter også om svære psykiske lidelser som posttraumatisk stress-syndrom.

På trods af omfanget af vold og trusler er det kun i hvert sjette tilfælde, at lægen har indberettet overgrebet, og knap halvdelen af de udsatte læger føler efter sigende ikke, at de har fået den fornødne hjælp og støtte efter at have været udsat for vold og trusler. Carsten Rygaard, formand for Arbejdsmiljøudvalget i Lægeforeningen, mener, at lægerne selv må tage initiativ til at bruge den hjælp, der stilles til rådighed: »Første skridt er, at lægerne selv erkender, at de har behov for hjælp, og søger den. Lægeforeningen har en række tilbud, blandt andet det kollegiale netværk, hvor lægerne kan ringe anonymt døgnet rundt. Men det kræver altså, at lægerne selv kommer frem med deres problemer«, udtaler han til avisen.

Bernadette Guldager, konsulent i Kollegialt Netværk for Læger er »chokeret over at se tallene fra undersøgelsen og samtidig opleve, at lægerne ikke henvender sig for at få hjælp«.

Operation rene hænder

> København

Ny kampagne i H:S for håndhygiejne er en iøjnefaldende reminder til personale, patienter og pårørende om vigtigheden af rene hænder, når infektioner skal undgås. Kampagnen lancerer en lommedispenser med sprit, så hænderne kan rengøres på vejen! Tanken er, at tilgængelighed i en travl arbejdsdag er en vigtig vej til bedre håndhygiejne.

Kampagnen sætter som noget nyt også fokus på patienter og pårørendes rolle som smittebærere, idet deres håndhygiejne har stor betydning for den generelle hygiejne og dermed infektionsfare.

Opgørelser fra Statens Serum Institut viser, at ca. hver tiende patient får en infektion under indlæ ggelse, og at en af de hyppigst forekommende smitteveje er personalets hænder. Undersøgelser viser, at 50 pct. af personalet skal blive bedre til at huske på håndhygiejnen.

Kampagnen bliver synliggjort i form af plakater på alle hospitaler i H:S, lommedispensere med sprit, bowler med spritservietter til de pårørende, info-foldere, T-shirts samt bannere både udendørs, indendørs og på nettet.

Fup eller fakta?

> København

MANDAT sætter i en artikel spørgsmålstegn ved påstanden om, at seks ud af ti besøg på skadestuen lige så godt kunne være klaret hos den praktiserende læge. En påstand, der er fremsat af såvel Lægeforeningen som Sundhedsstyrelsen, Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner. MANDAT har bladret tilbage i rapporterne for at finde kilden til dette mantra.

Påstanden dukker første gang op i en i en rapport om fremtidens akutbetjening i almen praksis, som Praktiserende Lægers Organisation udsendte i 2004, hvori der står, at det ofte hævdes, »at op mod 60 pct. af henvendelser til eksisterende skadestuer er almenmedicinske.« Og i april i år gentages påstanden i et debatoplæg fra såvel Danske Regioner som i Lægeforeningens endelige akutudspil. I sidstnævnte angives kilden til de 60 pct.: et debatindlæg i Ugeskriftet fra 1997, hvor to praktiserende læger skriver: »Det er således vores påstand, at op imod to tredjedele af de patienter, der søger de københavnske skadestuer, som er åbne og uvisiterede, uden videre kunne afvises og vurderes af practicus inden for et halvt til et helt døgn efter skadens/tilstandens opståen«.

MANDAT har spurgt Sundhedsstyrelsen om dokumentationen for de 60 pct., der optræder i deres rapport. Styrelsen henviser til yderligere to undersøgelser af folks skadestuevaner, der begge er publiceret i Ugeskriftet. Og begge peger på, at der er uhensigtsmæssige skadestuebesøg. Men ikke nødvendigvis lige 60 pct. Den ene undersøgelse - fra 1997 - konkluderer, at 30 pct. af skadestuebesøgene kunne undgås, hvis der fandt en visitering sted. I den anden undersøgelse hedder det, at de eksisterende undersøgelser om uhensigtsmæssig brug af skadestuer med al tydelighed viser, at det er svært at sætte tal på.

MANDAT konkluderer: »Sandheden er altså, at der kun findes sporadiske, lokale undersøgelser af skadestueområdet. Og de svinger lige fra, at blot syv ud af 100 besøg på skadestuen lige så godt kunne være klaret hos familielægen, til op imod 70 ud af 100 besøg.« Frede Olesen, professor ved Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet, bekræfter i artiklen, at det er småt med viden på området.

Japans fertilitetsrate skraber bunden

> Japan

Med 1,25 børn per kvinde var den japanske fertilitetsrate i 2005 den hidtil laveste nogensinde.

Ifølge den japanske sundhedsminister er det en trussel, der venter verdens næststørste økonomi - nemlig en aldrende og skrumpende nation. Og han lod på en pressekonference forstå, at der er tale om et problem, som vil få topprioritet på den politiske dagsorden.

Ifølge demografer er en fødselsrate på 2,1 nødvendig, hvis befolkningen skal afstå fra at skrumpe ind. Ud over familieforstørrende initiativer - som f.eks. hjælp til at opdrage børn - vil politikerne slå på værdien ved at stifte familie, og at det er sjovt at have børn.

Fremtidens lægeforening

> FAS

Lægeforeningens Hovedbestyrelse har på baggrund af drøftelserne ved Lægemødet besluttet, at sekretariatet nu udarbejder to konkrete forslag, der operationaliserer de politiske udmeldinger, der kom på mødet, hvor det bærende forventes at være, at Lægeforeningen fremover skal opbygges omkring erhvervsforeninger. I FAS har man konstateret, at ingen ønsker at bevare de regionale lægekredsforeninger. FAPS har etableret en decentral egen struktur med regionale bestyrelser, og Overlægeforeningen arbejder med at etablere en struktur med valgte lokale repræsentanter.

Læs hele overlægeforeningens nyhedsbrev på: www.laeger.dk/politik/nyhedsbreve/fas/overlægeforeningensnyhedsbrev