Ind- og udland

Akutmodtagelser til Vestjylland, tak

»Vi vil lukke færre sygehuse end regeringen. Vi kan ikke leve med, at der er mennesker, som skal have op til 100 kilometer til nærmeste akutmodtagelse«, sagde Socialdemokratiets formand, Helle Thorning-Schmidt til Berlingske Tidende i sidste uge, og siden er kritikken haglet ned over partiet for »desperat populisme« og andre ukvemsbetegnelser.

Spørger man partiets sundhedsordfører, Jens Peter Vernersen, er det måske heller ikke så meget antallet af akutmodtagelser, der bekymrer partiet, som deres placering.

»Der er ingen tvivl om, at man skal reducere antallet af akutmodtagelser, og vi siger heller ikke, at der skal ligge et sygehus på hvert gadehjørne. Jeg ved ikke, om der skal være 25 eller 26 akutmodtagelser«, siger han.

»Men det står jo ikke til diskussion, om sygehusene i f.eks. Vejle, Horsens og Viborg skal lukke. I Østjylland ligger sygehusene som perler på en snor. Men det gør de ikke i Vestjylland«, siger han.

Jens Peter Vernersen ser gerne, at der rundt omkring blev fundet løsninger a la Nordjylland, hvor der er planer om at bibeholde akutmodtagelsen på sygehuset i Thisted, selv om befolkningsgrundlaget der ligger langt under de 200.000-400.000, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Det er »sund fornuft«, og den kunne han godt tænke sig at se udbredt til resten af det tyndtbefolkede Jylland, hvor folk f.eks. også kører galt en gang imellem ligesom i resten af landet.

Ifølge den seneste rapport fra Vejdirektoratet er der stort set lige mange trafikdræbte i f.eks. Sønder-jylland og det gamle, vestjyske Ringkjøbing Amt som i det østjyske Vejle Amt. Og ser man på antal skadetilkomne er det værst i det vestjyske [1].

Socialdemokratiet foreslår dog ikke nogen maksimal afstand mellem akutmodtagelserne men en maksimal køretid til den nærmeste - nemlig en halv time. Eftersom ambulancer ikke er underlagt de sædvanlige hastighedsbegrænsninger, kan de nå temmelig langt på de 30 minutter. Jens Peter Vernersen selv nævner 70-75 km.

Partiet har dog ikke fremlagt et alternativt akutkort over Danmark med forslag til, hvilke sygehuse med akutmodtagelser der specifikt skulle bevares i et sådant scenario.

Hverken enten eller

Lægeforeningen hører til de kritikere, der har lagt kraftig afstand til Socialdemokraternes udspil. Det tager ikke hensyn til, at man i dag i mange tilfælde kan flytte behandlingen ud til patienten, f.eks. i form af lægeambulancer, hedder det bl.a. Derfor behøver centralisering ikke betyde dårligere behandling. Tværtimod samles ekspertisen.

»Det ville være en skam, om det kom til at fremstå, som om kvalitet sker på bekostning af nærhed. Det står jo ikke alene, at vi centraliserer. Vi har lægebiler, kvalificerede personer i ambulancerne, og de praktiserende læger skal tage deres del af opgaven. Det er ikke et enten-eller«, siger Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen.

Men den køber Jens Peter Vernersen ikke. I hvert tilfælde ikke i alle tilfælde.

»Hvis du f.eks. har indre blødninger og må opereres med det samme, dur det ikke - det kan man jo ikke gøre i en ambulance«, siger han.

På den anden side vil enhver nok så kort transporttid til en nok så nærliggende akutmodtagelse en gang imellem være for kort. Nogle gange kan den oven i købet være en omvej. For hvis akutmodtagelsen ikke er den rette, er patienten lige vidt.

»Hvis man har små steder, som ikke har den tilstrækkelige kompetence, får man problemer i situationer, hvor det virkelig gælder. Det giver falsk tryghed bare at have et sygehus liggende i baghaven«, siger Jens Winther Jensen (se lederen i dette nummer).

Debatten har direkte adresse til regionerne, hvor beslutningerne om fremtidens akutlandskab snart skal tages.

Sundhedsstyrelsen sendte sidste år en gennemgang af akutberedskabet [2] i høring, og regionerne har meldt tilbage med deres planer. Sundhedsstyrelsen sigter på at komme med en ny rapport medio juni eller under alle omstændigheder inden sommerferien. Det er op til regionerne endeligt at beslutte, hvilke sygehuse - inkl. akutmodtagelser - skal ligge hvor. Bortset fra de højtspecialiserede traumecentre, hvor det er Sundhedsstyrelsen, der har beslutningskompetencen.

1. Antal uheld og personskader fordelt på amter året 2004. Trafikuheld året 2005. Vejdirektoratet, 2006. www.vejsektoren.dk

2. Gennemgang af Akutberedskabet. Sundhedsstyrelsen, 2006. www.sst.dk

Pfizer afkræves tocifret milliardbeløb

> Nigeria

Den nigerianske regering sagsøger nu verdens største medicinalfirma, Pfizer, for at have afprøvet midlet Trovan på meningitisramte børn i Nigeria uden forudgående at have fået godkendt forsøget af de nigerianske myndigheder og uden at have indhentet accept fra forældrene. Nigeria kræver i alt cirka 52 mia. kr. i erstatning af Pfizer.

Forsøgene fandt sted i 1996, da den nigerianske provins Kano var ramt af en meningitisepidemi. I alt 200 børn døde; 100 børn blev som led i et medicinsk forsøg behandlet med Trovan - 11 døde og flere fik såvel fysiske som psykiske men.

Pfizer fastholder på sin side, at såvel den nigerianske regering som forældrene var vidende om og havde godkendt, at børnene deltog i forsøget. En talsmand for Pfizer udtaler ifølge BBC, at forsøget foregik på ansvarlig og etisk upåklagelig vis, og at sagen mod firmaet ikke er baseret på fakta. Trovan var ifølge talsmanden med til at redde liv.

Provinsen Kano har allerede separat sagsøgt Pfizer og krævet 15 mia. kr. i erstatning.

Overlæger laver masterplan i protest mod akutudspil

> Århus

Fire overlæger fra Regionshospitalet Silkeborg har på eget initiativ udfærdiget en alternativ masterplan for hospitalerne i Region Midtjylland uden for Århus. Planen, der som formål har »et nyt og visionært hospitalsvæsen«, er skrevet som modvægt til Region Midtjyllands forslag til akutplan. En plan, der ifølge overlægerne »ikke lever op til regionens egne visioner om, at borgerne skal have let, lige og fri adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet og sundhedsministerens visioner om, at Danmark skal have verdens bedste sundhedsvæsen«.

Overlægernes forslag indebærer fortsat fem akutmodtagelser i Region Midtjylland: Århus, Randers og Viborg samt to nye hospitaler mellem Horsens og Silkeborg og mellem Holstebro og Herning.

Forslaget lægger vægt på, at ingen borgere skal have op til 90 km til nærmeste akutmodtagelse, hvilket er tilfældet i det foreliggende akutudspil. Samtidig skal Det Nye Universitetshospital i Århus aflastes, så det ikke risikerer at få stordriftsulemper, fordi optageområdet bliver for stort. Og så mener overlægerne, at det er vigtigt, at der er gode adgangsforhold til fremtidens hospitaler, som vil modtage patienter fra et langt større område end de nuværende by-hospitaler.

Ifølge overlægerne indebærer regionens forslag ombygninger og nybyggeri for omkring 3 mia. kr. - ud over udgifterne til Det Nye Universitetsho-spital. Men lægerne frygter, at pengene kun risikerer at gå til lappeløsninger, fordi de eksisterende hospitalsbygninger ikke vil kunne levere en optimal service for borgerne i det større opland, de kommer til at betjene.

» ;Den mest hensigtsmæssige langsigtede løsning vil derfor være at bygge nye sygehuse - og bygge disse et geografisk mere optimalt sted«, hedder det i overlægernes udspil.

Tættere samarbejde mellem DJØF og lægerne

> København

DJØF, Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger har netop indgået en aftale om et tættere samarbejde foreningerne imellem. Dels om udveksling af medlemsservicer, der skal sikre de knap 74.000 medlemmer den bedst mulige rådgivning og relevante service - uanset hvilken organisation de tilhører.

Dels om at bidrage til at nuancere og kvalificere debatten om udvikling, styring, ledelse og finansiering af sundhedssektoren med udvikling af en række nye aktiviteter og tilbud til foreningernes medlemmer: »Med samarbejdet kan vi give medlemmerne en endnu bedre service, når de kan trække på foreningernes spidskompetencer, informationer og forskellige services. Det kan for eksempel være rådgivning om løn- og ansættelsesvilkår, karriererådgivning mv. I en række situationer, er det mest oplagt, at DJØF rådgiver en læge om sådanne forhold eller omvendt«, udtaler Mette Worsøe, formand for Yngre Læger.

Med samarbejdet vil DJØF og lægerne etablere tværfaglige ledelsesnetværk, ligesom ledere i sundhedssektoren kan se frem til en mentorordning: »Der sker hele tiden ændringer i struktur, organisation, styring og finansiering af sektoren, og det udgør sammen med en accelererende udvikling af den lægefaglige viden en stadig udfordring for alle ansatte i sektoren. Derfor er der brug for et forstærket fokus på ledelse og ledelsesvilkårene i sektoren for både fagprofessionelle, læger og administrativt uddannede. Den bold løfter DJØF og lægerne nu i fællesskab«, lyder det fra Poul Jaszczak, formand for Foreningen af Speciallæger.

Reform for folkesundheden

> København

Danskernes sundhed skranter. Derfor skal Folketinget gennemføre en folkesundhedsreform. For at det skal lykkes, har 21 organisationer dannet Netværk for en Folkesundhedsreform. Formålet med reformen er at sikre flere danskere år med god livskvalitet og reducere den sociale ulighed i sundhed.

Connie Kruckow, formand for Dansk Sygepleje-råd som er en af organisationerne bag initiativet, siger: »Indtil nu har den politiske vilje til at fremme borgernes sundhed og forebygge sygdomme ikke været til stede. Sat på spidsen kan man sige, at viljen rækker til tilfældige kampagner og afgrænsede projekter, der giver en vis effekt i medierne, men kun begrænset effekt på folkesundheden«.

Henrik Sillesen, dr.med., klinikchef på Rigsho-spitalet og formand for Hjerteforeningen - som også vil have en reform - peger på, at en reform skal fastsætte konkrete og nationale mål for, hvilke forbedringer der skal nås i forhold til folkesundheden: »Regioner og kommuner skal forpligtes til at omsætte de nationale mål til praksis. Der skal tilføres en markant økonomisk saltvandsindsprøjtning til forebyggelse, og der skal etableres en økonomisk incitamentsstruktur, der understøtter sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedstjenesteforskningen skal opprioriteres, og der skal fokus på at reducere den sociale ulighed i sundhed«, udtaler han.

Radikale kræver endnu en kræftundersøgelse

> København

På baggrund af den nyligt udsendte rapport fra Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut, Krevi, der viser, at kræftpatienter kan komme i langt hurtigere strålebehandling, hvis landets seks strålecentre arbejder på den mest effektive måde, vil den radikale sundhedsordfører Charlotte Fischer bede ministeren om at bestille en ny undersøgelse. En undersøgelse af, hvordan kræftpatienters samlede ventetid forkortes - fra første symptom til endelig behandling.

»Den er alt for lang, og det er kræftpatienters helt store problem i dag. Den ny rapport om strålebehandlingen viser, at man kan få kræftpatienter langt hurtigere i behandling, hvis alle arbejder mere effek-tivt. Når det gælder på stråleområdet, gælder det også generelt. Derfor skal vi have en ny undersøgelse, så vi kan få forkortet den samlede ventetid«.

I Krevi-rapporten, der viser, at der er et uudnyttet effektiviseringspotentiale på mellem 14 og 18 procent, slås det også fast, at det er nødvendigt, at sygehusene bliver meget bedre til at lære af hinanden, mener Charlotte Fischer:

»Vi skal have udviklet en kultur, hvor sygehusene fast udveksler erfaringer og lærer af hinanden. Når et sygehus har udviklet nye, gode arbejdsrutiner, skal de hurtigt udbredes til andre - uden nye undersøgelser eller centrale indgreb. Her er der plads til forbedringer«, udtaler hun.

Akutlæger efter amerikansk model

> Aalborg

Region Nordjylland har indgået et samarbejde med Harvard Medical International i Boston om akutområdet i almindelighed og udviklingen af akutlæger i særdeleshed. Samarbejdet skal bl.a. ses i lyset af de seneste udmeldinger fra Sundhedsstyrelsen, som dels kræver et større befolkningsunderlag under den enkelte akutmodtagelse med deraf følgende større afstande, dels en langt større faglig specialisering, der gør, at en akutmodtagelse i fremtiden skal råde over en lang række specialister.

Akutlægen, som regionen forestiller sig om få år vil kunne betjene nordjyske akutpatienter, er en speciallæge, der har taget en yderligere overbygning på sin uddannelse, så han eller hun bliver specialist i at tage imod og behandle akutte patienter.

Akutlægen kan behandle patienter med alt fra eksempelvis en brækket arm til hjertestop. Akutlægen skal kunne klare de mest almindelige tilfælde, så sygehusene udnytter de specialiserede læger bedst muligt. På den måde - lyder rationalet - får man både en meget høj faglig kvalitet og en effektiv udnyt-telse af de speciallæger, der er så stor en mangelvare i dag.

»Vi har brug for den viden, amerikanerne har udviklet omkring uddannelse af akutlæger, og de har brug for den erfaring, vi i Region Nordjylland har omkring den elektroniske ambulancejournal«, siger regionsrådsformand i Nordjylland, Orla Hav (S). »Vi er den eneste region i landet, der i samarbejde med Falck har udstyret alle ambulancer med en elektronisk ambulancejournal. Den løsning er meget interessant for amerikanerne, og det er en af de faktorer, som gør Region Nordjylland til en spændende samarbejdspartner for dem«.