Ind- og udland

Videreuddannelse: Unge læger forsker ikke nok

Lægefaglig vicedirektør Claus Munk Jensen uddelte Sundhedsstyrelsens årlige pris til den afdeling, der har fået den bedste rapport fra et inspektorbesøg. Det blev denne gang klinisk mikrobiologisk afdeling på OUH, som nu kan smykke sit konferencebord med en stor Georg Jensen skål. Her takker uddannelseskoordinerende YL Flemming Rosenvinge fra OUH for prisen.

Forskningen er smertensbarnet i videreuddannelsen af unge læger i Danmark. Det fremgår af den gennemgang af sidste års inspektorbesøg, som blev fremlagt på Sundhedsstyrelsens nylige årsmøde for inspektorer - dvs. de læger, der vurderer, hvor gode uddannelsesafdelingerne er til at uddanne.

Tager man de evalueringer, som blev gennemført efter den seneste vejledning fra sidste forår, er den laveste gennemsnitsscore - på 2,3 med fire som det højest mulige - forbeholdt forskningen. Men der er også plads til forbedringer for andre temaer såsom »kvalitetsudvikling«. Højeste gennemsnitsscore fik disciplinen »læringsmiljø« med 3,5.

Under debatten lagde kontorchef i Sundhedssty-relsen, overlæge Eva Hammershøy, op til, at vurderingsmetoden måske bør differentieres.

»Hvis en stor universitetsafdeling med mange forskningsprojekter ikke inddrager de yngre læger i forskningen, kan man overveje at vurdere den afdeling anderledes end afdelinger på små hospitaler uden de store forskningsmuligheder«, sagde hun.

Debatten gik langt ud over selve inspektorordningen - nogle mente f.eks, at der er barrierer i selve tilrettelæggelsen af videreuddannelsen, andre fremhævede incitamentsstrukturen.

»Man kan få samme antal point ved at tage et kort kursus i medicinsk pædagogik som ved at deltage i et langt, tungt forskningsforløb«, sagde en deltager fra salen.

Hvem skal inspicere?

Et andet debatemne var selve udvælgelsen af inspektorer. Sundhedsstyrelsen ser gerne, at flere benytter sig af muligheden for at kombinere en inspektor fra det speciale, der skal »inspiceres« og en fra et andet område, men ordningen bruges ikke meget.

»Problemet er, at nogle specialer ikke har inspektorer nok. Og nogle er så små, at alle kender hinanden, så man måske tøver med at kritisere hinanden«, sagde Eva Hammershøy.

At dømme efter bemærkningerne fra salen, er det vigtigt, at en »fremmed« inspektor i givet fald kommer fra et speciale, som ligger tæt på det, der skal undersøges.

Fremtiden

Flere indlæg handlede om inspektorordningen fremover. Mange aktører er involveret i at udvikle videreuddannelsens kvalitet, og adskillige i salen efterlyste større ledelsesfokus.

Sundhedsstyrelsens Eva Hammershøy pegede på de uddannelsesansvarlige overlægers rolle.

»Jeg kunne ønske, at de uddannelsesansvarlige lægers position i afdelingerne blev styrket, så de deltager i arbejdstilrettelæggelsen«, sagde hun.

Ikke flere penge

For første gang havde Sundhedsstyrelsen bedt inspektorerne vurdere selve inspektorordningen i form af en spørgeskema-undersøgelse. Den viste bl.a., at de fleste motiveres af helt andre ting end penge - f.eks. at de selv får ideer og input med sig hjem til deres egne afdelinger. Det sagde 93 pct., at de gjorde i »høj« eller »nogen« grad.

Kun omkring en tredjedel - 31 pct. - syntes, at det ville gøre ordningen bedre, om inspektorerne fik honorar. I øjeblikket er indsatsen ulønnet.

Men der var også kritik - f.eks. nævnte flere i salen, at det var svært at få fri fra sin egen afdeling, og ifølge undersøgelsen får 16 pct. af inspektorerne ikke tjenestefri med løn i de tre dage, et inspektorbesøg varer. Hele 36 pct. får kun »delvist« fri med løn.

Inspektorerne udpeges af Sundhedsstyrelsen efter indstilling fra de videnskabelige selskaber.

Sundhedsstyrelsen råder over 221 inspektorer, heraf 28 juniorinspektorer.

Sidste år blev der udført 90 inspektorbesøg.

Et inspektorbesøg varsles og baserer sig på en selvevaluering, som den pågældende afdeling udfærdiger i forvejen.

Der deltager altid to inspektorer. Efter besøget udfærdiges en rapport med inspektorernes vurdering og eventuelle anbefalinger. Der følges op ved yderligere besøg.

Forbliver eventuelle problemer uløste, er den ultimative sanktion, at afdelingen mister sin ret til at videreuddanne læger. Det er sket tre gange i løbet af de sidste ti år.

HPV-vaccine nu!

> København

Regeringen har afsat en reserve på 190 mio. kroner på finansloven for 2008 og 300 mio. kroner årligt fra 2009 til bl.a. vaccinering mod livmoderhalskræft.

Men oppositionen mener ikke, at de 190 mio. kroner i år er nok til samtlige opgaver og frygter, at vaccinen bliver udsat til næste år

Også lægerne presser på.

De har meldt ud, at skolelæger - eller alternativt de praktiserende læger - er klar til at vaccinere stort set med det samme.

»Vi vil ikke være den begrænsende faktor på dette punkt. Vi kan være klar i løbet af et par måneder - og hurtigere, hvis det kræves«, siger Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen, til Altinget.

Turbo på seksualundervisning

> København

Folketingets Tværpolitiske netværk for Seksuel Sundhed opfordrer undervisningsminister Bertel Haarder (V) og sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) til at skabe bedre - og mere tidssvarende - rammer for seksualundervisningen i Danmark.

Anledningen er foreningen Sex & Samfunds Uge sex projekt, og i brevet giver tværpolitisk netværk sin fulde opbakning til projektet, hvor mere end 37.800 elever fra folkeskolens 7.-10. klasse i den forgangne uge har beskæftiget sig med seksualitet, pornografi, sexsygdomme, abort, prævention, følelser mm.

Konkret ønsker netværket, at seksualundervisning bør have en central plads i forebyggelsesindsatsen, og at seksualundervisningens styrkes ved at igangsætte initiativer og indføre mindstekrav.

Smertestillende medicin nedsætter lungekræftrisiko

> København

Et dagligt forbrug af smertestillende piller som for eksempel kodimagnyl eller gigtmedicin kan reducere risikoen for at få lungekræft med op til 50 procent. Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse af 1.430 nordjyske borgere, hvor 573 af dem var under mistanke for lungekræft.

Dermed bekræftes ifølge cancer.dk en mangeårig hypotese om, at smertestillende piller, som enten indeholder aspirin eller andre nonsteroide anti-inflammatoriske stoffer (NSAID) kan nedsætte risikoen for lungekræft.

Forskningschef Jørgen H. Olsen fra Kræftens Bekæmpelse, som har stået i spidsen for undersøgelsen, advarer dog mod, at rygere valfarter til apotekerne for at købe smertestillende medicin, idet et stort dagligt forbrug af smertestillende medicin - især hos ældre mennesker - kan have alvorlige bivirkninger som f.eks. mave- eller tarmblødning.

Tidligere undersøgelser har også vist, at smertestillende medicin og gigtmidler kan reducere risikoen for kræft i tyk- og endetarm, i maven og i spiserøret.

Undersøgelsen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift British Journal of Cancer.

Få donerer æg

> København

Selv om det i nu et år har været muligt for raske kvinder under 35 år at donere æg, har kun 19 kvinder valgt at donere æg til i alt 32 barnløse kvinder. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Ifølge Dansk Fertilitetsselskab skyldes det lave antal donorer, at de raske kvinder ikke har noget incitament til at donere æg. De modtager omkring 500 kroner i kompensation, hvilket ifølge selskabet ikke står mål med dels den tid, kvinderne skal bruge på at få taget æg ud, dels ubehaget herved.

Minister: forløb er sund fornuft

> København

Det er sund fornuft, når det kun er de standardiserede patientforløb, der bliver til hele pakkeforløb inden for kræftområdet. Det fastslår sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K).

Baggrunden er, at Socialdemokraternes sundhedsordfører, Jens Peter Vernersen, har spurgt om ministerens holdning til, at det kun er de standardiserede patientforløb for kræftpatienter, der bliver omfattet af de såkaldte pakkeforløb, og at det således er en mindre andel af kræftpatienterne, der bliver omfattet heraf.

De patienter, der ikke kan passe ind i pakkeforløbet - f.eks fordi de lider af noget helt andet ved siden af deres kræftsygdom - skal der individuelt tilrettelægges en særlig indsats for, fastslår ministeren. Og det skal ske ude fra grundprincippet »uden unødig ventetid«, fastslår Jakob Axel Nielsen.

Ringere tilbud til voldtægtsofre
> Århus

Markant flere henvender sig i Jyllands største Center for Voldtægtsofre i Århus. I 2006 henvendte 130 kvinder og 6 mænd sig i centret. I 2007 var antallet steget med 30 procent til totalt 177. Går man længere tilbage, bliver stigningen endnu større: I år 2000 modtog centret 83 personer - antallet af henvendelser er altså mere end fordoblet på syv år.

Stigningen i antallet af henvendelser har betydet, at centret i september sidste år blev nødt til at begrænse tilbuddet til voldtægtsramte, således at kun dem, der henvender sig inden for to døgn efter overgrebet, får tilbud om samtaler hos centrets psykologer. Tidligere var grænsen 6 måneder. Begrænsningerne i tilbuddet har tvunget centret til at sige nej til 5 personer bare i januar måned.

Dem, der afvises fra centret, bliver henvist til egen læge, hvor de kan få en henvisning til en privatpraktiserende psykolog.

Ny aftale dækker ældre lægers omkostninger

> PLO

Har du drejet nøglen om i din praksis i 2007 uden at finde en efterfølger - eller kender du nogen, der har, så du kan sige det videre - så er her en vigtig meddelelse:

Med en ny aftale, som PLO har indgået med Regionernes Lønnings- og Takstnævn, kan ophørte praktiserende læger få dækket de omkostninger, de har haft ved overførelse af patientjournaler til embedslægeinstitutionen. Aftalen er indgået i januar 2008, men den gælder med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2007. Derfor har læger, der lukkede deres praksis i 2007, penge til gode hos regionerne, hvis de selv har betalt for at overføre patientjournalerne.