Skip to main content

Danske praktiserende læger er EU's mest elektroniske

(Af Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk)

Danmark er i den absolutte top blandt de 27 EU-lande samt Norge og Island, hvad angår IT-anvendelse i almen praksis. Det viser en ny opgørelse fra det tyske research- og konsulentfirma empirica udført for EU-Kommissionen [1].

På de allerfleste parametre såsom tilstedeværelsen af computere, internetforbindelse, elektroniske journaler, kommunikation med andre sundhedsaktører mm, ligger de danske læger højest eller i nærheden af toppen.

For eksempel har 99 pct. af de danske lægepraksis en internetforbindelse - primært bredbånd - hvor gennemsnittet for de øvrige lande ligger på 69 pct.

Og Danmark er højdespringer, når man ser på brugen af elektroniske recepter - dem bruger 97 pct. af lægepraksis jævnligt. Empirica hæfter sig også ved, at hele 98 pct. opbevarer radiologiske data elektronisk - her er gennemsnittet blandt de 27 EU-lande nede på 34 pct.

Danmark er også landet med flest elektroniske kommunikationer mellem de praktiserende læger og andre dele af sundhedsvæsenet - ingen andre lande når op i samme klasse, nemlig 74 pct. af praksis, som udveksler data elektronisk med andre sundhedsaktører. Her er gennemsnittet ultralavt - 10 pct. - og Danmarks altså i en unik førerposition.

Behersket positive

De danske læger er således flittige IT-brugere, men sjovt nok ligger de ikke i top, når de bliver bedt om deres »generelle holdning til informations- og kommunikationsteknologi i sundhedsvæsenet«. Ganske vist ligger de danske læger over gennemsnittet og er da heller ikke ligefrem utilfredse - faktisk ligger de et pænt stykke over »positive«. Men lægerne i tyve andre lande b.la. Portugal, Norge og Belgien ligger tættere på vurderingen »meget positive«.

Derimod lader de danske læger til at have en mere positiv vurdering af den effekt på personalets arbejde, som IT-teknologierne har haft, sammenlignet med deres kolleger i de øvrige europæiske lande. Hvor ca. hver fjerde praktiserende læge i EU-landene synes, at IT har lettet praksispersonalets arbejdsbyrde, er de danske læger mere begejstrede. Her synes halvdelen, at de ansattes opgaver er blevet nemmere.

»Dette resultat kan muligvis være tegn på et relativt veletableret e-sundheds system, hvor opgaver, der nødvendiggør ekstra arbejdsinput i indkøringsfasen af nyt IT-løsninger, allerede er blevet en del af de daglige rutiner«, skriver empirica i sin rapport.

Over 50 pct. af de danske læger i almen praksis synes også, at IT har været med til at udvide den række af tjenester, som deres praksiser tilbyder patienterne - det samme gælder kun ca. en tredjedel af de europæiske læger i snit.

Og hvor ca. 25 pct. af Europas læger i snit ikke kan se, at IT har betydet, at de kan behandle flere patienter, mener 46 pct. af de danske læger, at de nu ser flere patienter pr. dag end før, IT-teknologierne holdt deres indtog

Ikke i konsultationen

Til gengæld bruger de danske praktiserende læger ikke deres computere helt så meget som flere af de andre landes læger, når de rent faktisk sidder med patienten i en konsultation.

Hvor f.eks. alle finske og 95 pct. af de britiske praktiserende læger svarer ja til det, er tallet »kun« på 92 pct. for de danske lægers vedkommende - men dog stadig højt.

De danske læger er også flinke til at tænke på datasikkerhed - 68 pct. bruger kryptering, når de sender filer og e-mails. Her overgås de kun af lægerne i Estland med 85 pct. Desuden bruger hele 93 pct. af de danske læger digital signatur og distancerer sig her klart til nummer to: Belgien med 68 pct.

Kilde

1. Benchmarking ICT use among General Practitioners in Europe 2007, empirica, Pilot on e-Health Indicators

50.000 flere potentielle donorer
> København

I løbet af Sundhedsstyrelsens kampagne for at få flere danskere til at melde sig som organdonorer - Tag Stilling Nu - har 50.000 danskere tilmeldt sig Donorregisteret. Dermed er målet nået for kampagnen, der blev iværksat af Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen.

Udover de 50.000 tilmeldte har kampagnen ifølge Sundhedsstyrelsen været en succes, fordi den med helsides annoncer og stor omtale i medierne har fået danskerne til at diskutere organdonation blandt familie, venner og kolleger. Selvom kampagnen har nået sit mål, er der stadig et stort behov for organer. Cirka 600 danskere venter på et organ. Cirka 280 danskere får årligt transplanteret et organ.

Hjerterehabilitering ikke målrettet kvinder
> København

Efter en blodprop i hjertet deltager mænd langt hyppigere end kvinder i rehabilitering og med bedre resultater. Kvinder er typisk 10 år ældre end mænd, når de rammes af en blodprop i hjertet. De er fysisk mere svage og har måske også ofte andre lidelser som f.eks. knogleskørhed og inkontinens. Desuden udvikler de hyppigere depression efter blodproppen, og de har et dårligere netværk, enten fordi deres mand er død, eller fordi han er ældre end dem. Desuden opgiver mange kvinder rehabiliteringen undervejs, og generelt har de mindre udbytte af den end mænd.

Et tysk studie, baseret på en lang række internationale undersøgelser, har ifølge Hjerteforeningen netop dokumenteret kvindernes ringe deltagelse i og udbytte af rehabiliteringen og overlæge på Bispebjerg Hospital, Eva Prescott, som beskæftiger sig med rehabilitering i Danmark, nikker genkendende til studiets resultater og dets forsøg på forklaringer. Hun mener, at billedet formentlig er det samme i Danmark.

»Rehabilitering lider under samme problem som al anden kardiologisk forskning, hvor kun en fjerdedel af deltagerne i studierne er kvinder. Traditionen for rehabilitering startede i 60'erne med det mål at få midaldrende mænd i job igen efter blodprop, og det hænger ved, så rehabiliteringen er ikke rettet mod kvinder«, udtaler Eva Prescott.

Der er kun 30 procent kvinder på rehabiliteringsholdene, som fortrinsvis består af yngre mænd.

Dertil kommer, at rehabiliteringen imødekommer mænd, der styrer efter et mål - et lavere blodtryk eller lavere kolesteroltal - mens kvinder har brug for at diskutere, hvordan de har det undervejs.

Lif vil tvivl om uredelighed til livs
> København

I forbindelse med at Lægemiddelindustriens og Lægeforeningens samarbejdsaftale om kliniske forsøg står over for sin faste periodiske revision, har Lægemiddelindustriforeningen (Lif) nedsat en task force, der skal vurdere, om principperne for samarbejdet mellem læger og sponsorerende virksomheder kan præciseres yderligere.

Formålet er at undgå mistanke om uredelighed og at der tilbageholdes forsøgsresultater i forbindelse med kliniske forsøg: »Samarbejdsaftalen skal være så klart formuleret, at vi får elimineret mulig tvivl om reglerne og forpligtelserne for både den deltagende læge og den sponserende virksomhed«, siger chefkonsulent i Lif, Helle Rasmussen.

Baggrunden for Lif's initiativ er bl.a. artikler, der for nylig har været bragt i JAMA, hvori lægemiddelindustrien anklages for dels at benytte sig af »ghostwriters« til at skrive udkast til videnskabel ige artikler på vegne af lægerne, dels at begrænse offentliggørelsen af forsøgsresultater.

Den nuværende samarbejdsaftale udløb den 8. februar, men fortsætter uændret til en ny aftale er på plads. Aftalen sikrer både de medvirkende forsøgspersoners rettigheder, de deltagende lægers uafhængighed og forpligter de involverede medicinvirksomheder til at medvirke til, at forsøgsresultaterne offentliggøres.

Antibiotika Barometer overvåger forbruget
> København

Statens Serum Institut og Lægemiddelstyrelsen har i fællesskab lanceret Antibiotika Barometeret, der måned for måned følger udviklingen i antibiotikaforbruget i primærsektoren (inklusive plejehjem) i Danmark. Ved at klikke på en af de farmakologiske undergrupper vises grafer over forbruget for hele gruppen samlet og for hvert enkelt antibiotikum i gruppen.

Barometret viser altid de sidste 15 års forbrug, og opdateres to gange årligt.

Ophæv det frie sygehusvalg
> København

For at indhente den pukkel der er blevet oparbejdet som følge af konflikten på sygehusene, opfordrer foreningen Danske Patienter sundhedsministeren til at suspendere det frie sygehusvalg, når konflikten er overstået. Herved kan ressourcerne blive brugt til at sikre de mest syge behandling først.

Foreningens formand, Torben Lund, mener ifølge Altinget, at politikerne mangler mod til at prioritere, og at strejken lægger et ekstraordinært pres på det offentlige sundhedsvæsen, der allerede er presset af det frie sygehusvalg og de private sundhedsforsikringer.

Men sundhedsminister Jakob Axel Nielsen afviser over for Altinget blankt forslaget: »De private sygehuse kan jo netop aflaste med lidt ekstra kapacitet, så puklerne af patienter, der venter på behandling, efter konflikten bliver en smule mindre. Og på de private sygehuse får patienterne samme behandling, som de ville have fået på et offentligt - ligesom udgifterne i øvrigt er de samme eller i gennemsnit en anelse mindre. Så jeg forstår ærligt talt ikke tankegangen bag forslaget«, udtaler ministeren.

Et nyt debatsystem til lægerne
> Lægeforeningen

Lægeforeningen planlægger at lancere et nyt debatsystem d. 11. juni 2008. Den nye løsning skal erstatte det nuværende First Class, og i første omgang tilbydes et lukket debatsystem, der er forbeholdt medlemmerne. Senere er det planen at udvide med en åben debat for alle sundhedsfagligt interesserede.

En ny start betyder, at vi ikke overfører for mange filer og kommentarer fra den gamle til den nye løsning. I den kommende tid vurderer vi, hvad der skal overføres. En del debatter har ikke været aktive i en lang periode og vil derfor blive lukket helt. Der vil altid være mulighed for at få åbnet en ny gruppe på den nye løsning, og Lægeforeningen har desuden adgang til indholdet i gamle debatter til udgangen af 2008.

Har du spørgsmål eller andet, kan du kontakte Lægeforeningens kommunikationskoordinator, Katrine Henningsen, på khe@dadl.dk