Ind- og udland

Minister vil nyudvikle almen praksis

Sundhedsministeren inviterer til fælles nyudvikling af almen praksis. PLO ser en åbning for investeringer i almen praksis. Bent Hansen er med, bare det ikke fører til nye småhospitaler.

Spillet om almen praksis' rolle i fremtidens akutbetjening er et drama i mange akter med plads til improvisation fra de agerende. Senest på Lægemødet, hvor hænder blev rakt frem og bolde kastet op.

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Ras-mussen modererede i sin tale på mottoet »Kvalitet frem for nærhed«, der ellers plejer at skulle bære sygehusreformen igennem.

»Nærhed er nogle gange en kvalitet i sig selv«, sagde han og uddybede: »Der skal være et reelt tilbud i nærområdet. Til banale situationer med banale skader. Vi skal derfor udvikle en almen praksis i ny oprustet form med plads til andre faggrupper og opgaveglidning. Lad os bruge kræfter på at udvikle det«.

Han ser gerne, at lægerne står frem og tager medansvar for en ny sygehusstruktur, der indebærer sygehuslukninger, som ikke ligefrem fører lige lukt til endnu en regeringsperiode:

»Der er lige nu et vindue åbent, hvor muligheden er til stede for at sætte brikkerne anderledes på et nyt spillebræt. Det er nu, vi har mulighederne. Og vi må sammen træffe beslutninger, også dem, som ikke på overfladen er populære«, sagde ministeren.

Thisted som rollemodel

PLO's formand, Michael Dupont, sagde ja tak til oprustning og styrkelse af lægehusene og deltagelse heri. Han ser også en mulighed for, at der bliver kastet penge i projektet: »Der står vist ikke alene et vindue åbent for tiden, men også en pengeskabsdør. Sådan kan man vist godt forstå takterne i regeringens kvalitetsreform«, sagde han.

Helt konkret: Fem milliarder kroner til almen praksis. »Regionerne har spillet ud med 100 milliarder kro-ner til investeringer i fremtidens sygehuse. Ud over dem kunne for eksempel fem milliarder gå til at udvikle projekter i primærsektoren. Det svarer til, at vi står for fem procent af udgifterne til sygehusdriften. Der er et investeringspotentiale i store moderne lægehuse, og jeg vil gerne konkret foreslå, at vi bruger Thisted lægehus Dokken som rollemodel. Her arbejder læger og flere faggrupper i et stort moderne lægehus. Og hvad der er nok så vigtigt, er, at amtet, nu regionen, og kommunen står bag opførelsen af lægehuset, som lægerne lejer sig ind i. Ejeren er en fond. It og drift er outsourcet - det er godt, fordi mange læger synes, det fylder for meget og tager tid fra det lægefaglige arbejde. Og det er vigtigt, hvis de praktiserende læger skal have nye opgaver i akutbetjeningen«.

Invitation til hjemmeplejen

Dupont sætter dog klare grænser for, hvilke opgaver, der skal varetages på sådan et lægehus. Men han inviterer gerne hjemmeplejen ind:

»Vi skal ikke lave skadestuer, og vi skal ikke behandle brækkede arme. Men vi kunne godt få hjemmeplejen ind, som vi i forvejen har meget kontakt med. Der er ingen, der siger, at al hjemmepleje skal foregå derhjemme. Nogle af deres opgaver kunne vel foregå i en klinik. Det vil nok være mere relevant end behandlersygeplejersker udelukkende til akutte ting i så lille en enhed. Det tror jeg ikke, at der er arbejde nok til. Og det siger jeg ikke, fordi jeg frygter, at de går på strandhugst hos os«.

Michael Dupont foreslår, at man starter i hovedstaden med måske ti lægehuse. Her er der stort behov for at finde lokaler, der matcher et behov for større enheder. Og eventuelt Volsmose samt i yderområder, der har problemer med at tiltrække praktiserende læger.

Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen, er tilfreds: »Jeg synes, det er fint, at Michael Dupont spiller med på ideen om større lægehuse i forhold til debatten om fremtidens akutbetjening. Jeg er enig i, at det kræver investeringer«.

Bent Hansen, formanden for regionerne, er enig:

»For at løse problemerne med tilgængelighed med videre skal almen praksis investere i nye fysiske rammer for klinikker med hjælpepersonale. Man må analysere, hvad der er brug for i de enkelte regioner og finde balancen i forhold til hospitalet. Men det skal ikke ende med, at man genopretter f.eks. de gamle sygehuse med sengepladser og døgnåbent. Jeg hører, at man går med planer om den slags visse steder. Men det har vi ikke lægelige ressourcer til«.

Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

Vox populi sikrer døgnåbne skadestuer overalt i hovedstaden

> København

Politikerne i Region Hovedstaden har indgået et bredt forlig om en hospitals- og psykiatriplan for Region Hovedstaden. At politikerne har lyttet til de mange afgivne høringssvar, ses bl.a. af, at skadestuerne på alle regionens hospitaler forbliver døgnåbne. I det oprindelige forslag var der ellers lagt op til, at det alene var de nye store akutmodtagelser på de fire områdehospitaler i Hvidovre, Herlev, Bispebjerg og Hillerød, der skulle have døgnåbent. Til gengæld skulle de øvrige hospitalers skadestuer kun have åbent i dagtimerne.

Af forliget fremgår det endvidere, at den ortopædkirurgiske funktion på Hørsholm flytter samlet til Helsingør, brystkræftkirurgien flytter til Herlev Hospital, mens de øvrige nuværende funktioner på Hørsholm flytter til andre hospitaler. Afdelingerne for hudsygdomme fra Hørsholm og Bispebjerg Hospital samles på Bispebjerg. På Gentofte Hospital bevares hudafdelingen og videnscenter for allergi.

Hjerte-, lunge- og karkirurgien samles på Rigs-hospitalet. Dog vil en del af den planlagte karkirurgi blive udført på Gentofte Hospital, mens tand-, mund- og kæbekirurgien samles på Rigshospitalet.

I forhold til det oprindelige forslag til psykiatriplan er partierne enige om at bevare den børne- og ungdomspsykiatriske sengekapacitet i Hillerød, ligesom psykiatrien i Frederikssund bevares.

Boost til grundforskningen

> København

Ved hjælp af en donation på 600 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden opbygges der et nyt center for proteinforskning ved Københavns Universitet.

»The Novo Nordisk foundation center for protein research« får til huse i Panum-bygningen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og skal efter indvielsen i 2008 huse førende danske og internationale proteinforskere og eksperter, der med adgang til de mest avancerede laboratoriefaciliteter vil studere menneskets proteiner og deres betydning for sundhed og sygdomme.

»Takket været den enestående donation får vi turbo på forskningen i, hvordan proteiner ser ud, fungerer og spiller sammen i celler og væv hos raske og syge.

Denne indsigt vil give helt nye muligheder for at opdage og udvikle ny medicin. Ved at klarlægge proteinernes opbygning og funktioner hos det raske menneske forstår vi meget bedre, hvad der går galt, når man bliver syg, og hvordan sygdommen kan behandles mere effektivt, f.eks. med skræddersyede proteiner som lægemidler«, udtaler dekan Ulla Wewer fra det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Ifølge Ulf J. Johansson, dr.techn. og formand for Novo Nordisk Fonden, bliver Centret »en dynamo for hele den bioteknologiske forskning i Danmark og ikke mindst et væksthus for fremtidens proteinforskere«.

Lif vil ikke betale for lægelige oplysninger

> København

Mens Praktiserende Lægers Organisation (PLO) opfordrer sine medlemmer til at kræve et honorar for at give supplerende oplysninger om bivirkninger, såfremt medicinalindustrien måtte finde det nødvendigt, afviser Lægemiddelindustriforeningen (Lif) på det bestemteste at honorere lægerne for deres oplysninger: »Vi vil under ingen omstændigheder betale lægerne for at give os disse oplysninger. Når vi ringer lægen op og beder om supplerende oplysninger til den bivirkningsindberetning, han har indsendt, er det for at få nogle informationer, som vi mangler eller har brug for, så vi kan opfylde vores pligt til at orientere Lægemiddelstyrelsen. Det tager typisk 15 minutter og er altså ikke nogen langhåret affære«, udtaler Jan Hylleberg, vicedirektør i Lif.

Peter Orebo Hansen, direktør i PLO, fastholder imidlertid, at der er tale om et ressourcekrævende arbejde for den praktiserende læge, som denne skal have et honorar for.

Lif har kontaktet Lægemiddelstyrelsen for at få defineret, i hvor høj grad det er lægens pligt at indberette bivirkninger, fordi foreningen er »bekymret for, at lægerne kun vil indberette bivirkninger i de tilfælde, hvor de vil få betaling for det, hvis en betaling fra lægemiddelindustrien accepteres«. Ifølge udtalelser til Politiken har Lægemiddelstyrelsen ikke hjemmel til at blande sig i betalingsspørgsmålet, hvilket Lif finder »helt uacceptabelt«.

Fireårsreglen og den nye, forkortede turnus hænger sammen

> Yngre Læger

Vi har fået en masse spørgsmål omkring de nye principper for speciallægeuddannelsen. Spørgsmålene går især på fireårsreglen og på, hvem der bliver omfattet af principperne. P.t. har vi kun de overordnede principper at holde os til, men Yngre Læger og Lægeforeningen er gået aktivt ind i aftalen netop for at få den bedst mulige position til at påvirke den konkrete implementering, så vi efterhånden kan give nogle gode svar til de læger, der bliver omfattet.

Det, vi ved nu, er, at fireårsreglen først vil gælde for nye kandidater, der starter på den nye, forkorte-de turnus. Og ifølge princippapiret er det planen, at fordelingen til den nye etårige turnus skal virke fra den 1. februar 2008. Yngre Læger holder I den kommende tid en række medlemsmøder om principperne - se mere på www.laeger.dk

Bedre arbejdsforhold - ja tak!

> København

»Nu har over 1.500 læger skrevet under på ønsket om bedre arbejdsforhold på sygehusene. Du kan stadig nå at være med! Læs om underskriftindsamlingen og skriv under på: www.givostroentilbage.skrivunder.dk«