ind- og udland

Praktiserende læger skal konkurrere om patienterne

En større andel af de praktiserende lægers hono-rarer bør være basishonorar pr. tilmeldt patient, og en større andel af honorarindtægterne bør være knyttet til bestemte behandlingsforløb for patienter med kroniske sygdomme. Hvor det er muligt, bør honorarerne også afspejle resultatet af den behandling, patienten har gennemgået. Ligesom det bør stimu-leres, at de enkelte praksis erhverver sig bestemte faciliteter. Endelig bør ydernummersystemet være mere fleksibelt. Der skal kunne være større forskelle i patientgrundlag og indkomst mellem de enkelte praksis.

Ovennævnte anbefalinger står at læse i Kon-kurrencestyrelsens seneste redegørelse for almen praksis.

Det nuværende honorarsystem (i det nuværende honorarsystem er ca. 25 procent af honorarindtægten et fast beløb pr. patient) afspejler ifølge Styrelsen et forældet sygdomsbillede, hvor opgaven for almen lægepraksis overvejende bestod i at behandle akutte, kortvarige sygdomme og mindre skader, mens kroniske sygdomme og større skader blev visiteret til behandling på hospital eller hos speciallæge.

Forslaget, hvorefter den enkelte praksis' indtægtsgrundlag i højere grad vil afhænge af antallet af tilmeldte patienter, vil ifølge Styrelsen give lægepraksis større tilskyndelse til at konkurrere om patienterne. De praksis, som formår at tiltrække et stort patientgrundlag, vil kunne opnå lavere enhedsomkostninger og højere indtjening, og læger vil tilskyndes til at slå sig sammen i større praksis med mere klinikpersonale, der ifølge Styrelsen vil betyde, at lægen får frigjort tid til mere kontakt med patienterne. Der vil desuden være bedre muligheder for at etablere uddannelsesstillinger. Større konkurrence om patienter vil også understøtte en hensigtsmæssig behandling af patienter med kroniske sygdomme. Her er der en række fordele ved praksisformer, hvor der er samarbejde mellem flere læger og andet sundhedspersonale, lyder argumentet.

Men Konkurrencestyrelsens argumentation er efter PLO's opfattelse både ulogisk og empirisk forkert: »Grundlæggende er det slet ikke muligt at få sådanne konkurrencemekanismer til at virke i en situation med stor - og fortsat stigende - lægemangel. Lægernes serviceniveau øges ikke via et konkurrenceincitament, når de ikke kan tilbyde mere af det produkt, patienterne virkelig efterspørger: Lægens tid til kontakt med den enkelte patient«, udtaler PLO's formand, Michael Dupont.

Konkurrencestyrelsens argument kan ifølge PLO kun i begrænset omfang anvendes på gruppen af yngre raske patienter, som lægerne ikke forventer ret meget kontakt med. Ud fra en rent økonomisk vurdering ville lægerne, ved at tiltrække disse patienter, få en ekstra indkomst ved en begrænset arbejdsindsats: »Hvis man forestillede sig en stor omfordeling af den samlede honorarmasse til fordel for basishonoraret, kunne man frygte, at sådanne økonomiske overvejelser ville animere til en udvikling, hvor de raske tilgodeses på bekostning af de syge«, udtaler Michael Dupont. Det ville samtidig fjerne lægernes incitament til at diagnosticere og behandle i egen praksis og derfor imod al sundhedspolitisk fornuft tendere imod at flytte arbejdsopgaver fra almen praksis til de mere specialiserede (og omkostningstunge) dele af sundhedsvæsenet. Dette var bl.a. grunden til, at man i 1988 forlod den gamle »københavneroverenskomst«, hvor basishonoraret udgjorde 100% af den samlede sygesikringsindkomst. Undersøgelser i perioden herefter viste, at den ny overenskomst (med en fordeling mellem basishonorar og ydelseshonorar på ca. 30/70) pga. sit incitament til ydelser i almen praksis flyttede opgaver fra sygehusambulatorier og speciallægepraksis til almen praksis.

For så vidt angår Konkurrencestyrelsens synspunkter vedrørende større praksisenheder indvender PLO, at der på nuværende tidspunkt intet belæg er for, at praksisstordrift øger tilgængelighed, patienttilfredshed eller faglig kvalitet. Det er derimod et faktum, at det er lettere at rekruttere yngre praktiserende læger til flerlægepraksis, ligesom der er dokumentation for, at der er driftmæssige, økonomiske fordele ved større praksisenheder.

Hvad angår Konkurrencestyrelsens anbefaling af et mere fleksibelt ydernummersystem, gør PLO opmærksom på, at hvor mange patienter, den enkelte læge har tilmeldt, afgøres af, hvordan patienterne vælger læge. PLO har allerede forsynet Konkurrencestyrelsen med dokumentation for, at der er en betydelig spredning i antallet af tilmeldte gruppe 1-patienter pr. læge fra de mindste til de største praksis.

Læs hele redegørelsen på: www.ks.dk/publikationer/konkurrenceredegoerelsen/kr2006/

Verdens læger vil have stop for Kinas organpraksis
> Kina

Kinas praksis med at tage organer fra henrettede fanger er efterhånden så vel dokumenteret, at regeringen er blevet presset til at offentliggøre et stop for organhandel fra den 1. juli i år. Men dette signal fra det øverste politiske niveau i Kina afholder ikke verdens læger - nærmere betegnet World Medical Association (WMA) - fra at fortsætte en kampagne for at få deres kolleger - lægerne i Kina - til at tage afstand fra fremgangsmåden. Tværtimod håber WMA at bidrage til at holde opmærksomheden fokuseret.

»Vi finder, at det er nødvendigt at opretholde presset, for at kineserne lever op til deres løfte«, siger formand for Etisk Udvalg i Lægeforeningen, Hans Buhl.

Han og Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen, har netop været til WMA-møde i Genève, hvor organisationen vedtog en resolution, der stiller de kinesiske læger til ansvar.

»Det kan være et yderligere pres for at sikre, at organhandelen holder op«, siger Hans Buhl.

Det er ikke første gang, at kinesiske læger bliver udsat for et kollegialt pres omkring organhandel.

WMA har flere gange skrevet et officielt brev til den kinesiske lægeforening og bedt om oplysninger om organhandelen samt indskærpet, at WMA's egne resolutioner tilsiger, at læger kun medvirker til transplantationer med organer, der er doneret lovligt og efter informeret samtykke.

Den nye resolution fra WMA forlanger, at nu må den kinesiske lægeforening reagere på disse tidligere henvendelser. Desuden diskuterede WMA ligefrem at suspendere den kinesiske lægeforenings medlemskab, indtil der foreligger et svar på de gentagne henvendelser. Et sådant skridt ville være en alvorlig plet på Kinas internationale omdømme.

Organlejre

Den danske Lægeforening har historisk bidraget til, at WMA fik en politik på området, og at organisationen tog specifik aktion over for Kinas lægeforening.

»Der er nu klare indicier for handel med organer. Og der er ligefrem tegn på, at de har fangelejre, hvor folk går rundt, til der findes en organkøber, som passer. Og så slår man dem ihjel for at få deres organer«, siger Hans Buhl oprørt.

Da organtransplantationerne næppe foregår uden lægelig medvirken, har WMA og i realiteten den globale lægestand et etisk problem.

Hertil kommer det politiske problem. Den kinesiske regering har ganske vist benægtet påstandene om handel med henrettede fangers organer, men det internationale tryk har alligevel formået regeringen til at formulere et egentligt forbud mod handel med organer.

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Tur nus
> PLO

For at der ikke skal være tvivl om, hvad der er PLO's og hele Lægeforeningens politik omkring turnus og almen praksis, denne korte kommentar:

Vi finder, at seks måneders ansættelse i almen praksis fortsat bør være et helt essentielt element i turnusuddannelsen. Ansættelsen i almen praksis giver sammen med en eller flere ansættelser på sygehusafdelinger en solid basisuddannelse, så alle kommende speciallæger har forudsætningerne for at kun-ne være med til at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen.

Med den tiltagende lægefaglige specialisering vil kravet om sammenhæng og samarbejde i sundhedsvæsenet blive mere og mere påtrængende fra såvel patienter som myndigheder.

Fortsat turnusuddannelse i almen praksis er en af forudsætningerne for, at vi skal kunne skabe denne sammenhæng.

Det behøver ikke at stå i modsætning til ønsket om en mere effektiv og eventuelt korterevarende speciallægeuddannelse inden for alle specialer.

Roar Maagaard, formand for Dansk selskab for almen medicin, Mogens Boy Christiansen, PLO, medlem af Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse Michael Dupont, formand for PLO

Industrien indkasserer ros fra NMI
> København

Eksotiske kursusomgivelser, golfrejser, gourmetmiddage og lignende begunstigelser betalt af medicinalindustrien er ved at høre fortiden til. Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale, NMI, der fører tilsyn med, at industrien overholder de indgåede samarbejdsaftaler med lægerne, kan i sin seneste årsberetning konstatere, at selvom der blev indberettet 626 flere arrangementer, sponsorater mv. til NMI i 2005 end i 2004, andrager bødebeløbet stort set det samme - nemlig 1,4 mio. kr.

Mens 70 sager i 2005 gav anledning til påtale, var det tilsvarende tal i 2004 94; 62 af de 70 sager udløste bøde, og i et par tilfælde har Nævnet krævet planlagte arrangementer aflyst.

F.eks. måtte et medicinalfirma indkassere en bøde, efter at det havde sponsoreret forplejningen i forbindelse med en hospitalsafdelings årsmøde. Derimod er det i orden, såfremt et medicinalfirma bevilger en læge et årsabonnement på et medicinsk tidsskrift under forudsætning af, at denne »fagrelevante« gaves pris ikke overstiger 300 kr.

Nævnet angiver som forklaring på, at industrien har forbedret sig nævnets »kompromisløse nontolerancepolitik«, der har »været med til at vise vejen og danne rammerne for den etiske norm, der i almindelighed omkranser industriens aktiviteter i dag«.

Mens der er ros til industrien, er der til gengæld ris til apotekerne - og lægerne: Nævnet konkluderer således, at der »er et udtalt behov for også at få læger, apotekere og andre medicinalpersoner til at forstå de etiske rammer for samarbejdet med industrien.

Alt for ofte er Nævnet fortsat vidne til, at industrien modtager forespørgsler med ønsker, der åbenlyst ikke må honoreres«, hedder det i årsberetningen.

En kritik, som lægerne ifølge Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen, ikke kan sidde overhørig: »Lægeforeningens hovedbestyrelse har netop besluttet at tage kontakt til NMI med henblik på at få dokumenteret disse påstande«, udtaler Jens Winther Jensen. Lægernes samarbejdsaftale med industrien er løbende under revision, og såfremt der måtte være behov herfor, er Jens Winther Jensen parat til at præcisere teksten yderligere.