Skip to main content

Overlægernes overenskomst vedtaget

Den nye delvagt til diskussion i repræsentantskabet.

En sagde nej. Alle de andre - 49 - sagde ja. De gode tider smitter af på overenskomstaftalerne - også overlægernes. Sådan lød flere nøgterne konstateringer, da Overlægeforeningens repræsentantskab mødtes ekstraordinært i sidste uge for at sige ja eller nej til overenskomsten.

»Det er ok, den ikke er dårligere«, lød det en kommentar i en i øvrigt generel tilfredshed med aftalen, der samlet giver en ramme på 12, 8 procent over de næste tre år. Overenskomsten tilgodeser i øvrigt de ledende overlæger og cheflægerne, der har fået 24.701 kr. i årlig grundlønsforhøjelse. Den øvrige overlægegruppe har fået 7.163 i årlig grundlønsforbedring. Det er stigninger udover generelle lønstigninger. Samlet betyder det, at en overlæges løn stiger med cirka 56.000 kr. om året, mens en ledende overlæges løn stiger med cirka 80.000 kr.

Flest kommentarer i overenskomstaftalen fik den nye vagtkonstruktion, kaldet delvagt på hverdage. Ifølge den kan overlæger efter endt dagarbejde tage endnu en tørn frem til klokken senest 21. Det er en betingelse, at der skal være en anden speciallæge i vagt og at delvagten ikke tager sig af elektivt arbejde, men af vagtarbejde, det vil sige arbejde, der er uopsætteligt. Mens den arbejdsmiljømæssige side af vagten, nemlig aflastningen i de spidsbelastede timer, fik ros, var honoreringen under beskydning fra flere sider. Aftalen lyder, at delvagten på hverdage honoreres med 1.235, 45 kr. i tillæg per vagt. Alle timer bliver indregnet i den ugentlige arbejdstid og skal afspadseres, med mindre der laves aftale om andet.

»Folk springer ikke op af stolen af begejstring over at få godt 1.000 kr. for at gå til kl. 21. Honoreringen skulle have været større. Der skulle honoreres efter en progressiv skala, hvor man fik mere få at gå mellem kl. 20 og 21 end kl. 16 og 17,"mente Ole Nørgaard, Region Midtjylland.

Arbejdstid til diskussion

Kollegaen Jens Frandsen, Region Midtjylland, ser delvagten som en økonomisk fordel for sygehusejerne også:

»Den vil lette hverdagen for vagten, det er sikkert, men delvagten vil også blive stærkt efterspurgt på de store medicinske og kirurgiske afdelinger, som ser en mulighed for at effektivisere produktionen i den nye vagtform. Derfor er honoreringen for dårlig og jeg synes, vi burde se på, om en time altid skal tælle for en time, uanset hvornår og hvordan den bruges«. Formand for Overlægeforeningen Erik Kristensen og Mogens Hüttel, der er næstformand, slog flere gange på nødvendigheden af en større principiel diskussion af overlægers arbejdsforhold og honoreringen.

»Det er muligt, at vi til næste overenskomst skal have en politisk diskussion af vagthonoreringen. Men man skal være klar over, at det er forbundne kar. Øger vi vagtordningen, skal vi bruge en meget stor del af den samlede lønsum på det. Det får de specialer, der ikke har vagter, ikke meget glæde af«.

Et af overenskomsten punkter er da også, at der skal laves et projekt om fremtidens arbejds- og vagttilrettelæggelse for speciallæger.

»Der er ikke helt harmoni mellem vores arbejdsvilkår og vores ansættelsesvilkår. Det kan være, tiden er inde til at afskaffe ,uden højeste tjenestetid` fra overlægernes ansættelse. Det er en politisk diskussion vi må tage i næste overenskomstperiode«, sagde Erik Kristensen.

Lav en lokalaftale

Steen Vadstrup, Region Sjælland, var bekymret for konsekvenserne af at overlægerne går i delvagt, det kan ende med, at de næsten aldrig er på arbejde om dagen, mente han. »Hos os er der desuden flere ældre overlæger, som ikke længere går på vagt, hvordan kan man så opretholde det hele i sommerperioden? Er vi tvunget til at afspadsere, eller vil vi kunne få det udbetalt?«

Mogens Hüttels svar var: »Hvis der er fare for, at det går ud over noget andet, så kan man forhindre det ved at lave en anden lokalaftale. For eksempel mulighed for at få en delvagt udbetalt«.

Flere efterlyste en nøjere specificering af, hvad delvagten skal lave. I teksten står, at delvagten ikke er beregnet til elektive operationer eller ambulatorievirksomhed. Det modsatte af elektivt er akut, men flere påpegede, at det begreb har været udsat for et indholdsmæssigt skred efter at kræft i den politiske debat blev defineret som noget, der kræver akut behandling. Erik Kristensen fremhævede, at hverken kræft- eller hjertepakker hører til delvagtens arbejde:

»Det er fastslået ved forhandlingerne, at uanset cancerudredningens mere eller mindre velbegrundede korte ventetidsgaranti, så er det fortsat at henregne under elektivt arbejde. Derfor er det nødvendigt at bruge terminologien ,uopsætteligt arbejde`, når vagtarbejdet skal beskrives«.

Dagarbejde til kl. 20

Lokale aftaler fylder relativt meget i mange overlægers aflønning og arbejdsvilkår. På et jysk sygehus forsøger man for tiden at indgå en aftale om, at den daglige arbejdstid skal strække sig til kl. 20. Mogens Hüttel kommenterede:

»Vi vil nok fremover se mange sager om problemet med at definere dagarbejdstidens længde. Det er ok, at der laves lokalaftaler om, at man i en periode arbejder til et givent tidspunkt. Men en ensidig fastsættelse af dagarbejdstiden til kl. 20 eller 21 er ikke acceptabel«.

Yderligere oplysninger om Overlægernes overenskomst findes på www.laeger.dk, søg under FAS og klik på ok08

Fælles medicinkort i oktober 2009

Et af de store ønsker hos landets læger - et fælles medicinkort - bliver et af de første resultater af handlingsplanerne for udmøntning af den strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet, som kom i december.

Det siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Otto Larsen, som også står i spidsen for Digital Sundhed - den organisation, der skal koordinere arbejdet med sundheds-IT i Danmark.

»Det fælles medicinkort er nok det vigtigste enkeltprojekt - det knytter medicinske oplysninger om patienterne fra almen praksis, speciallægepraksis, sygehusene og hjemmeplejen sammen. Det kommer efter planen til oktober 2009«, siger han.

Medicinkortet står i en af handlingsplanenerne - dog uden dato på - sammen med en lang række andre tiltag. De fleste befinder sig i fasen »kommissorium« eller »ide« - det gælder f.eks. udviklingen af et nationalt bookingsystem.

Men enkelte er gået i gang såsom opgradering af sundhedsdatanettet og en national standard for webtjenester.

I handlingsplanenerne står, at de er et »første udkast«, men det skal ikke tolkes, som om at de ikke gælder.

»De er tiltrådt af bestyrelsen. Når vi skriver sådan, er det fordi, vi gerne vil indbyde til, at andre kommer med gode ideer til, hvad de synes, vi skal arbejde med«, siger Otto Larsen.

»Det er dynamiske handlingsplaner, hvor nogle ting vil blive mere faste, andre vil blive justeret, hvor nye temaer vil komme ind og andre måske glide ud«, siger han.

Op til 20 procent af dødsfald på danske sygehuse kan forebygges

> København

Siden kampagnen Operation Life startede i april sidste år er antallet af dødsfald på de danske sygehuse faldet. Det viser de s eneste tal for sygehusdød, som netop er offentliggjort.

Antallet af patienter, der er døde i forbindelse med en sygehusindlæggelse fra april til december 2007, ligger 316 under det forventede i forhold til gennemsnittet for 2006.

Alle offentlige danske sygehuse er tilmeldt Ope-ration Life-kampagnen for patientsikkerhed. Bud-skabet er, at der kan reddes liv, når alle patienter behandles optimalt hver gang. Kampagnen fokuserer på seks konkrete behandlingsområder.

Operation Life opfordrer desuden sygehusene til systematisk at gennemgå journaler på døde patienter for at udpege særlige indsatsområder, der kan forbedre patientsikkerheden. I alt 10 sygehuse har sidste år analyseret dødsfald efter den metode, der anbefales af Operation Life og i en ny rapport, der samler de første danske erfaringer med disse mortalitetsanalyser, fremgår det, at mellem 6 og 20 procent af dødsfaldene på et sygehus potentielt kan forebygges.

En række problemområder går igen i flere af analyserne. Fx konstaterer flere sygehuse, at overvågningen af patienter på de almindelige sengeafdelinger ikke sker systematisk nok, og at enkelte patienter derfor når at blive svært syge - og sommetider udvikler hjertestop, inden sygehuspersonalet reagerer på det. Et andet sted det halter, er, at blodprøvesvar og andre undersøgelsesresultater bliver væk eller overses.

Målet med Operation Life - der er et samarbejde mellem TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed - er at forebygge 3000 sygehusdødsfald i løbet af 18 måneder.

Ikke behov for yderligere kontrol af dødsårsager

> København

Yderligere løbende kontrol af om de dødsårsager, der anført på dødsattester, vil ikke give nogen væsentlig bedre sikkerhed for, at dødsattesterne er udfyldt med korrekt angivne dødsårsager. Det oplyser sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) i et svar til socialdemokraten Karen Hækkerup, der har spurgt ministeren, om han finder det tilfredsstillende, at der i Danmark ikke foretages nogen kontrol af, hvorvidt dødsattester er korrekt udfyldt af den attestudstedende læge.

Sundhedsstyrelsen registrerer og koder de angivne dødsårsager i Dødsårsagsregisteret på baggrund af den attestudstedende læges angivelser på dødsattesten. Opstår der tvivl, vil der normalt blive foretaget en kontrolhenvendelse til den pågældende læge. I de tilfælde, hvor de lægelige oplysninger vurderes som mangelfulde eller decideret fejlagtige, foretages der ligeledes en validering af oplysningerne.

I tilfælde hvor der ikke umiddelbart kan konstateres mangelfulde eller fejlagtige oplysninger på dødsattesten, vil det ifølge ministeren være meget vanskeligt og tidskrævende at kontrollere om oplysningerne på dødsattesten er korrekte - også hvis kontrollanten selv foretager et efterfølgende ligsyn eller er til stede, imens den attestudstedende læge gennemfører ligsynet.

Yngre Lægers overenskomst - husk at deltage i urafstemningen!



> Yngre Læger

Hvis du stemmer elektronisk, kan du gøre det helt frem til onsdag den 9. april 2008 kl. 12.00:

Åbn den mail, du fik fra Yngre Læger den 28. eller 29. marts 2008

  1. Klik på linket direkte til din stemmeseddel

  2. Klik på »ja« eller »nej«

  3. Klik på »send stemmeseddel«.

Hvis du brevstemmer, skal du sende brevet senest mandag den 7. april 2008.