Ind- og udland

Borgere i den arbejdsføre alder vil gerne til læge om aftenen

De praktiserende lægers flittigste brugere - de ældre medborgere over 60 år, som ofte døjer med mange skavanker - efterspørger ikke specielt at kunne komme til lægen uden for almindelig kliniktid, for eksempel sent på eftermiddagen eller først på aftenen.

Det gør til gengæld de borgere, som er mellem 18 og 59 år, og som typisk er i fuld sving på jobmarkedet. Især de højtlønnede.

Det viser en meningsmåling, som Megafon har foretaget for PLO. Ifølge målingen efterspørger kun 22 pct. af de over-60-årige at kunne gå til lægen efter normal åbningstid, mens 61 pct. af de 18-59-årige synes, det ville være en god ide. Samlet set er der 50 pct. af borgerne, der svarer ja til det.

Samme mønster går igen hos de borgere, som har de laveste indkomster - dvs. under 300.000 kroner om året. Her siger 39 pct., at de foretrækker aftenåbent mod 58 pct. af dem med indkomster over 700.000 kroner.

Resultatet får PLO til at konkludere, at en udvidet åbningstid i almen praksis vil gå ud over de svageste patienter.

»Hvis åbningstiden i almen praksis udvides, vil det gå ud over de svageste patienter, dvs. de ældre og patienter med kroniske sygdomme«, siger PLOs formand, Michael Dupont, i en pressemeddelelse.

Enten-eller

Spørgsmålet er formuleret som et enten-eller-valg, hvor respondenterne skal svare på, om de foretrækker sent åbent, hvis det medfører, at lægen så ikke har modtagelse om formiddagen. Undersøgelsen giver således ikke svar på, hvordan befolkningen stiller sig til en generelt udvidet åbningstid - f.eks. mellem 7 og 22 - som det bl.a. kendes fra mange britiske lægeklinikker. Det kan typisk lade sig gøre i større lægehuse, hvor flere læger kan deles om arbejdet.

Men en sådan udvikling er Danmark ifølge PLO slet ikke parat til - dertil er der alt for stor lægemangel.

»Det er urealistisk at forestille sig med det nuværende antal praktiserende læger. Hvis vi i den nuværende situation skal udvide åbningstiden, skal det tages fra andre tidspunkter«, siger Michael Dupont.

»Vores pointe med spørgsmålet er netop at understrege, at en udvidet åbningstid kommer til at koste. Og undersøgelsen viser, at de, der er vores kernebrugere - de gamle - ikke vil til lægen, når det er mørkt«, siger han.

Men hvad så med det arbejdende folk?

»Dem skal vi selvfølgelig også tage hensyn til. Men hvis de er syge, skal de jo ikke på job. Og hvis de skal til lægen på grund af noget andet - forebyggelseskonsultationer, attester eller hvad det nu kan være - har vi jo ifølge overenskomsten en ugentlig aftenkonsultation. Den er netop beregnet på dem«, siger Michael Dupont.

Stor tilfredshed

Undersøgelsen fra Megafon spørger også til borgernes generelle tilfredshed med deres praktiserende læge.

Hele 70 pct. svarer enten »meget tilfreds« eller »tilfreds« - og det gælder især for de over-60-årige, hvor 82 pct. hører til i den kategori.

Der er lidt flere - 76 pct. - som vender tommelfingeren op for sololægerne end ditto - 67 pct. - for læger, der sidder sammen med andre læger.

Undersøgelsen viser desuden, at patienterne prioriteter meget højt, at lægen giver sig god tid - og det synes 67 pct. af de adspurgte for øvrigt også er tilfældet hos deres egen praktiserende læge.

Andre pluk fra undersøgelsen

43 pct. tilslutter sig ideen om at samle de praktiserende læger i færre, men større lægehuse - for de flestes vedkommende også selv om det medfører, at man får længere til lægen.

49 pct. vil gerne kunne vælge læge helt frit - f.eks. i nærheden af arbejdet - mod at lægen til gengæld ikke kunne aflægge sygebesøg i hjemmet.

70 pct. er godt tilfredse med de nuværende muligheder for at komme i kontakt med deres praktiserende læge.

96 pct. har tillid til deres praktiserende læges faglige kompetencer.

72 pct. har en læge, som deler praksis med andre læger.

Undersøgelsen er gennemført af Megafon for PLO på basis af 1.103 interview med et repræsentativt udsnit af befolkningen over 18 år - 902 interview fandt sted via internet og 201 over telefon.

Af Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Forskere: »Detox« er spild af penge
> London

Oven på julens fråds føler mange en naturlig trang til spægelse. En del vil uden tvivl lade sig friste af »detox«-produkter og -kure. I så fald skal man imidlertid se sig godt for. Ifølge den britiske hjemmeside Sense About Science er de fleste af de løfter, som detox-millionindustrien strør om sig med, nemlig vildledende og tvivlsomme.

Organisationen af yngre forskere, der står bag hjemmesiden, har samlet et dossier af information om markedsføringspåstande om 11 produkter, lige fra drikkevarer og kosttilskud og sågar en »detox-børste«.

»Produkterne sælges på påstande om kroppen, som ofte er forkerte«, siger forskerne til avisen The Guardian og understreger, at vores krop sagtens på egen hånd kan komme sig efter overspisning eller andre udskejelser - eventuelt hjulpet af sunde måltider og rigelig søvn.

Ordet »detox« (afgiftning) giver egentlig kun mening i forbindelse med behandling af stof- og alkoholmisbrugere eller patienter med forgiftning.

Weekend-operationer får blandet modtagelse
> Århus

Lægerne i Trekantområdet skal hverken operere eller gennemføre ukomplicerede undersøgelser i weekenden for at afkorte ventelisterne. Det siger lægelig direktør for Sygehus Lillebælt, Johannes Gaub, som hermed afviser et forslag, som ellers støttes af flere læger på store sygehuse i Århus. Således mener centerchef Inger Schaumburg, Neurocentret ved Århus Sygehus, at røntgenundersøgelser, kontrol for sukkersyge og enkle behandlinger godt kan henlægges til weekenden. På den måde kan der skaffes luft til de akutte eller komplicerede behandlinger i hverdagene, siger hun til MetroXpress.

Offentlige sygehuse kan derved udnytte operationsstuer, der ellers ikke bliver brugt i weekenden og på helligdage, og dermed kan ventelisterne gøres kortere. Også på Århus Universitetshospital, Skejby og Hvidovre Hospital ser hospitalsdirektørerne positivt på ideen. Johannes Gaub mener dog ikke, at 37-timers-ugen og de fem ugers ferie er et tilfælde; den skyldes, at sygehusansatte som alle andre »elsker deres frihed«.

Det er mere naturligt at forlænge den daglige arbejdstid i hverdage for at undgå weekendlønninger, mener han.

»Hvis jeg tager fejl, vil vi omgående kopiere det,« tilføjer Johannes Gaub.

Nordiske læger: Beskyt civile i Gaza
> København

Lægeforeningen appellerer sammen med de andre nordiske lægeforeninger til parterne i Gaza-konflikten om at respektere konventionerne om civiles ret til beskyttelse og lægebehandling i krigszoner.

Baggrunden er rapporter om de frygtelige forhold på stedet fra blandt andre norske læger i Gaza og det generelle sammenbrud i de lokale sundhedsforhold.

De fem nordiske lægeforeninger opfordrer bl.a. »alle parter« til at respektere konventionerne om beskyttelse af civile i krigszoner.

»Begge parter må sikre forsyningen af nødvendige lægemidler og udstyr til behandlingen af de syge og sårede samt sikre den infrastruktur og uhindrede passage, som er en forudsætning for sundhed, herunder rent drikkevand, tilstrækkelig mad og husly.

Vi opfordrer stærkt parterne og det internationale samfund til at lindre civilbefolkningens lidelser ved at arbejde for en våbenhvile, fulgt op af en fredsaftale«, hedder det. Udtalelsen kan læses i sin helhed på www.laeger.dk.

»Hundedyrt« EPJ-pilotprojekt foreslås i Randers
> Randers

Regionshospitalet Randers skal måske gøres til test-sygehus for Region Midtjyllands fulde elektroniske patientjournal (EPJ). I foråret 2008 besluttede regionsrådet at udskyde valget af fælles EPJ-model til tidligst i december. Den frist er overskredet, og selv om en ekstern vurdering har udpeget EPJ-modellen fra det hedengangne Århus Amt som den bedste, er kritik af den såkaldte Århus-EPJ aldrig ophørt.

Ikke desto mindre oplyser sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen ifølge Amtsavisen Randers, at der er forhandlet med Regionshospitalet Randers om at blive pilothospital for afprøvning af Århus-EPJ i fuld skala.

Kritikken er bl.a. kommet fra formanden for det regionale overlægeråd, Lars Bolvig, og fra Overlægeforeningens formand, Erik Kristensen. Ifølge Leif Vestergaard Pedersen har regionen derfor indgået »en slags fredsaftale« med overlægerådet.

Leif Vestergaard Pedersen har forsvaret projektet over for kritikerne med, at det jo foreløbig kun bliver på ét hospital og ikke i en hel region, at forsøget gøres. Men selv et pilotprojekt i Randers bliver »hundedyrt«, indrømmer han og siger til avisen: »Vi taler om et tocifret millionbeløb, og det er penge, der ikke er budgetteret for 2009«.

Leif Vestergaard Pedersen forventer, at regionens politikere senere i januar vil blive præsenteret for en status og et konkret forslag om test af Århus-EPJ i Randers.

Lægepolitiker forlader Københavns Rådhus
> København

Socialdemokraternes sundhedspolitik skal være mere offensiv. Det siger partiets socialordfører på Københavns Rådhus, lægen Thor Grønlykke, som ved næste valg vil forlade kommunalpolitik for at stille op som spidskandidat ved valget til Region Hovedstaden.

Vælges den 36-årige Thor Grønlykke, står han ifølge Berlingske Tidende til at blive Socialdemokraternes nr. to i Region Hovedstaden efter regionsformand Vibeke Storm Rasmussen.

I 2005 blev han valgt som socialborgmester, men posten slap ham af hænde, da to socialdemokrater sprang fra gruppen og blev løsgængere. Socialdemokraterne mistede herefter borgmesterposten, som i stedet gik til Enhedslistens Mikkel Warming. Det har dog - siger han til avisen - ikke haft betydning for hans beslutning om at forlade Rådhuset.

Langsommere udrykning i København
> København

Syge og tilskadekomne københavnere kommer til at vente længere på ambulancen, når det svenske selskab Samariten overtager kørslen fra Københavns Brandvæsen.

Ifølge Politiken er det i dag en sjældenhed, at en ambulance er mere end ti minutter om at nå frem i København. Men i fremtiden vil hver tiende ambulance være mere end ti minutter og 26 sekunder undervejs, viser et fortroligt notat, som kommunens politikere fik, før de skulle beslutte, om Københavns Brandvæsen skulle vrages til fordel for den lille, svenske udbyder.

Udrykningsstatistikken viser, at Københavns Brandvæsen i dag hører til Europas absolut hurtigste ambulancetjenester. For fremtiden må indbyggerne i det centrale København og brokvartererne indstille sig på en noget længere ventetid. Til gengæld vil Hovedstadsregionens mindre tætbefolkede områder kunne se frem til, at ambulancen vil nå hurtigere frem, og det var grunden til, at Regionsrådet valgte Samariten.

Tre nye i Yngre Lægers bestyrelse
> København

På det seneste repræsentantskabsmøde fik Yngre Læger indvalgt tre nye ansigter i bestyrelsen.

Cæcilie Buhmann, som stod bag »Giv os troen tilbage«-initiativet i 2007 om de yngste lægers arbejdsvilkår, er bestyrelsens nye tovholder på Team Arbejdsmiljø - et indsatsområde, som Yngre Læger vil opprioritere i 2009.

Lars Zebis, ph.d. og erfaren fællestillidsrepræsentant på Skejby Sygehus, har overtaget formandsposten for Team Videreuddannelse/F & U og er bestyrelsens mand på Team Videnskab.

Helle Nygaard Pilgaard, tidligere YL-regionsformand i Nordjylland, er også ny i bestyrelsen og er gået ind i de tre team, der arbejder med henholdsvis videreuddannelse, overenskomst og almen praksis.

Foruden disse tre nyvalgte fortsætter Nikolai Hoffmann-Petersen som næstformand og som ansvarlig på Team Almen Praksis og Team TR.

Lisbeth Lintz og Stine Sloth genvalgtes som henholdsvis formand for Yngre Læger og formand for Team OAU/Overenskomst- og Aftaleudvalget. Mads Frellsen blev ligeledes genvalgt til bestyrelsen.

Derudover blev Yngre Lægers to medlemmer af Lægeforeningens bestyrelse, Michael Dall og Klaus Klausen, valgt ind i Yngre Lægers bestyrelse, som dermed består af ni personer.

Bestyrelsesmedlemmernes arbejdsområder - se Laeger.dk under Lægeforeningen > Yngre Læger > Bestyrelse.