Ind- og udland

Landboere får længere til lægen

Regionerne er i gang med at planlægge, hvordan almen praksis skal tilrettelægges i fremtiden. I Region Syddanmark kan patienter få længere til lægen, og der kan blive færre praksis at vælge mellem.

Det strammer til ude i yderdistrikterne. Tiden, hvor der i de små landsbyer var en dør med et lægeskilt på, er for alvor ved at være forbi. Lægerne har nået eller er meget tæt på pensionsalderen. Så lukker deres klinik, for ingen tager over.

Konsekvensen bliver sandsynligvis, at landbefolkningen får længere til lægen og færre praksis at vælge imellem.

De nye regioner skal inden den 1. april næste år have en færdig plan for, hvordan almen praksis skal se ud fremover. Planerne forventes at indeholde forslag, der lægger pres på den nuværende landsoverenskomst mellem PLO og regionerne, herunder reglerne om borgernes valgmuligheder og afstand til lægen. De forventes at komme til at præge overenskomstforhandlingerne, der så småt er ved at gå i gang.

I Region Syddanmark ligger et udkast med diverse forslag til rekrutterings- og fastholdelsesinitiativer på politikernes bord:

»Vi laver en ny struktur i vores praksisplan. Der skal være flere flermandspraksis. De skal være attraktive såvel for patienter som læger. Og de skal leve op til diverse krav, ikke mindst inden for kronikeromsorgen. Det vil vi vægte højst, og det kan betyde, at der i et område kun vil være en enkelt praksis, så der ikke er flere praksis at vælge mellem for patienterne. Og det kan betyde, at man får mere end 15 km til lægen,« siger kontorchef Frank Ingemann Jensen.

Baggrunden er såvel nye krav til praksis som den velkendte lægemangel. At den er alvorlig i Region Syddanmark fremgår af referatet fra regionsmødet i juni. Her står, at hvis ikke regionen meget bevidst og aktivt gør noget for at fastholde og rekruttere, kan det komme til at betyde, at områder vil stå uden læge.

Nyt landkort

Derfor vil regionen gøre en dyd ud af nødvendigheden og tage initiativer, der skubber lidt til udviklingen

»Sammen med de praktiserende læger sætter vi os her til efteråret ned og tegner et landkort, hvor vi plotter de lægepraksis ind, vi vil have. I de små landsbyer, som i dag har en praksis, skal man ikke forvente, at der vil være praksis fremover. Men vi kan ikke vente på, at de læger, der er der nu, drejer nøglen om - det vil tage år,« siger kontorchef Frank Ingemann Jensen.

Regionen skal i stedet være aktiv og opkøbe praksis, lyder et forslag. Det kan være en solopraksis med en ældre læge i en lille landsby, som på sigt ikke skal have en praksis. Hvis lægen er indforstået med det, kan regionen bruge det ydernummer et andet sted, hvor der ifølge planen skal være flermandspraksis. Og lægen kan få mulighed for at arbejde i en anden praksis.

Regionen overvejer også at satse på ansatte læger. Ikke ansatte af regionen, men af en læge, der driver en praksis:

»Vi ved, der er en del læger, der ikke er interesserede i at investere i en klinik, men som godt kunne tænke sig at være ansat og have en cheflæge. De vil gerne have den fleksibilitet det giver,« siger Frank Ingemann Jensen.

Allerede i dag er der ansatte læger i praksis, i amanuensisordningen. Det virker dog mest som et springbræt til at nedsætte sig i egen praksis, oplyser PLO's formand, Michael Dupont. Han tilføjer:

»Men viser der sig at komme en mere udbredt interesse, må vi tage en dialog om det centralt og finde en ordning,« siger han.

Til forhandling

Formanden for det regionale praksisudvalg i Region Syddanmark, Søren K. Jensen, kender til regionens planer, men oplyser, at de endnu ikke er forhandlet med lægerne.

»Vi kan da godt forestille os en eventuel dialog om at pille ved nogle af elementerne i landsoverenskomsten. For eksempel kunne man forhandle om, at vi tager flere patienter ind, der bor længere end 15 km væk mod en økonomisk kompensation. Også spørgsmålet om delelægeordninger er i spil her i regionen, hvor der især i vest er store rekrutteringsproblemer. I det hele taget vil de mange redskaber og initiativer, som regionerne gerne vil tage i brug i deres praksisplanlægning, helt sikkert blive taget op og de fleste af dem givetvis i de centrale forhandlinger.«

Drømmen om medicin lever fortsat i Aalborg

> Aalborg

Aalborg Universitet, der for et par år siden fik afslag på at oprette et medicinstudium af Videnskabsmini-steriet, gør ifølge de nordjyske medier endnu et forsøg på at få lov til at uddanne læger.

Til universitetets medicinuddannelse, der sigter mod ansættelse inden for industrien, er antallet af ansøgere med medicinuddannelsen som førsteprioritet steget fra 52 til 81.

En fremgang, der ifølge prodekan ved Aalborg Universitet, Egon Toft, viser, at »der er stor interesse for også at få en lægeuddannelse«. Dertil kommer lægemanglen i Nordjylland, som universitetet mener, at man med et traditionelt medicinstudium kan være med til at afhjælpe. Både Lægeforeningen og Sundhedsstyrelsen talte for to år siden imod planerne om at uddanne læger i Aalborg.

Og Lægeforeningen siger da også fortsat »blankt nej« til Aalborg Universitets ønske om at få lov til at oprette en lægeuddannelse.

Argumenterne holder ikke, siger formanden for Lægeforeningens uddannelsesudvalg, Michael Dall: »Jeg tror ikke på, at det vil afhjælpe manglen på læger i Nordjylland. Det, vi mangler, er speciallæger. Og det problem løser vi ikke med endnu en lægeuddannelse i Aalborg«.

Kulturelle mediatorer på sygehusene

> København

Som en del af den forebyggende indsats rettet mod etniske minoriteter har brugen af kulturelle mediatorer i udlandet vist sig at kunne forbedre patientforløbet for patienter med anden etnisk baggrund.

Metoden vil derfor blive afprøvet på to modelhospitaler i Danmark, og frem til udgangen af september 2007 har interesserede hospitaler mulighed for at søge om at blive et af de to modelhospitaler.

Mediatorfunktionen sigter mod at bedre kommunikation mellem patienter med anden etnisk baggrund end dansk og sundhedspersonalet på danske sygehuse, og den varetages af en person med særlige kulturelle og kommunikative kompetencer.

Indsatsen omfatter både det kliniske møde mellem patient og sundhedspersonale, uddannelse af sundhedspersonale i håndtering af patientgrupper med anden etnisk baggrund og vejledning af patienter med anden etnisk baggrund i det danske sygehusvæsens opbygning.

Kritik af pandemiplan

> København

Den danske pandemiplan - både i sig selv og sammenlignet med andre landes planer - opfylder ikke kravet om at være operationel. Det konkluderer Dansk Sundhedsinstitut i rapporten »Beredskab for epidemisk influenza«. At den ikke er operationel begrundes med, at forskellige centrale informationer er at finde i forskellige rapporter, og når der skal handles hurtigt, er det uhensigtsmæssigt, at forskellige rapporter med bilag skal i spil.

Ansvarsfordelingen mellem Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen er klar, men der er ikke fra Sundhedsstyrelsens side taget skridt til at undersøge, hvor langt de decentrale niveauer er nået i at opera-tionalisere og implementere den danske pan demiplan, hedder det i rapporten. I en pandemiperiode kan det betyde, at der ikke alle steder kan foretages den nødvendige omorganisering af det lokale sundhedsvæsen, så pandemiens følger kan begrænses.

Ifølge WHO antages 25 procent af befolkningerne at blive syge under en pandemi. WHO anbefaler, at de enkelte lande opbygger lagre af Tamiflu, der er tilstrækkelig til behandling af 25 procent af befolkningen.

Samlet konkluderes det, at Danmark ikke er dækket i overensstemmelse med internationale anbefalinger, hvad angår beholdning af antiviral medicin.

Det indkøbte lager af antiviral medicin svarer til kun 19 procent af befolkningen.

Der er reserveret 4,6 mio. doser vaccine. Da hver borger skal vaccineres to gange, rækker vaccinen til 2,3 mio. personer eller ca. 43 procent af befolkningen. I rapporten kritiseres det, at det ikke er forklaret, hvorfor dækningen er på 43 procent med vaccine, mens dækningsgraden er 19 procent af befolkningen med antiviral medicin.

Og yderligere: Den danske pandemiplan har defineret risikogrupper i en lavere detaljeringsgrad end fx den norske pandemiplan og har videre ikke anført prioriteringsrækkefølge ved mangel på vaccine/antiviral medicin. Der er foretaget et skøn over nøglepersoner, men det er ikke anført, hvordan vaccine/antiviral medicin skal prioriteres i en mangelsituation og ej heller, ud fra hvilke præmisser de identificerede nøglepersoner er valgt. Desuden disponeres der kun med, at 22 procent af gruppen af nøglepersoner skal modtage seks ugers forebyggende behandling. Det fremgår ikke af rapporten, ud fra hvilke kriterier de grupper af nøglepersoner, Sundhedsstyrelsen har afgrænset, er valgt, og hvorfor man vælger at behandle netop 22 procent.

Læs hele rapporten på: www.dsi.dk/Publikationer/Publikationer/influ/frz_influ.htm

Villighed til at betale for vaccine mod kræft

> København

12.000 danske piger og unge kvinder er indtil nu blevet vaccineret mod livmoderhalskræft.

Vaccinen Gardasil, der i oktober sidste år blev lanceret herhjemme, koster 3.500 kroner, og først til efteråret beslutter Sundhedsstyrelsen, om den vil anbefale at lade vaccination mod HPV-virus indgå i børnevaccinationsprogrammet. I mange europæiske lande har sundhedsstyrelserne gjort vaccinationen til en del af børnevaccinationsprogrammet.

Yngre læger på barsel

> Yngre Læger

Hvornår skal jeg fortælle min arbejdsgiver, at jeg er gravid? Optjener jeg pension, når jeg er på barsel? Hvad med fædreorlov - hvornår skal jeg give besked om, at jeg godt vil have det?

Disse og mange andre spørgsmål kan du finde svar på i det nye område »Yngre Læger på barsel« på www.laeger.dk. Du finder barselsområdet under Arbejdsliv > Arbejdsforhold > Barsel og orlov. Hvis du er logget på som yngre læge, kan du klikke direkte på barnevognen.