Ind- og udland

Operation ny struktur

Der er dømt store flyttedag for hovedstadsregionens hospitaler i det udspil til ny struktur, som Regionsrådet for Region Hovedstaden har fremlagt. Stort set alle hospitaler skal afgive og/eller modtage funktioner andre steder fra.

Ledetråden er samling af specialer og nærhed til borgerne.

Regionen inddeles i fire områder: Nord, Midt, Byen og Syd, hvor en række »nærhospitaler« tager sig af elektiv kirurgi og medicinske patienter, ligesom de får skadestuer, der kun har åbent om dagen. Fire »områdehospitaler« får specialfunktionerne samt akutmodtagelse og fødeafdeling (bortset fra Bispebjerg). Og endelig bliver Rigshospitalet »spydspidshospital« med særstatus. Også Bornholm får på grund af sin beliggenhed særstatus.

Nogle nærhospitaler får særlige roller - f.eks. skal Glostrup have specialfunktioner inden for neurologi.

Udspillet indeholder også et »nyt, fritliggende kvinde-barn-hospital« på Herlev Hospital, et »udviklingshospital« i de lokaler, som er ved at blive bygget på Gentofte Hospital, og mulighed for et »evt. fremtidigt større hospitalsbyggeri« i Ørestaden.

Skuffelse

Planen skuffer nogle steder. Blandt andet på Glostrup Hospital, hvor f.eks. fødeafdelingen kan se frem til at flytte, hvis der fremover kun skal være fire i Københavnsområdet.

»Personalet er da kede af det og delvist lidt overraskede over det. Vi havde her en velfungerende afdeling og en neonatal afdeling, der hørte til«, siger administrerende overlæge Jens Jørgen Kjer fra Gy-nækologisk/obstetrisk Afdeling i Glostrup.

Også på Gentofte Hospital er der udsigt til udflytninger.

»Vi synes, vi ville gøre størst nytte som områdehospital. Men vi kan godt se, at der skulle foretages et valg, og det blev så ikke os«, siger hospitalsdirektør Henning Daugaard, som har stået i spidsen for en større udviklingsplan for hospitalet.

Den nye operationsbygning, der er ved at blive bygget, vil nu blive ramme om det kommende »udviklingshospital« og til at minimere ventetider, efter at ventetidsgarantien sættes ned til en måned.

»Uambitiøst«

Generelt roses planen fra lægeside for hensigten med at samle specialer, men samtidig er der røster, der synes, at det kan føre til andre opsplitninger.

Ledende overlæge på Thoraxkirurgisk Afdeling på Gentofte, Søren Aggestrup, mener f.eks., at det ville være en bedre ide at samle relevante specialister om patienten i f.eks. et center for lungesygdomme.

»Jeg tror, at vi bliver meget klogere af at gå sammen med nogle andre specialister og ikke alene nogle flere lungekirurger«, siger han.

Formand for Lægeforeningen, Jens Winther Jensen, kalder planen uambitiøs og kritiserer især skadestuerne - se lederen i dette nummer.

»Der er ikke taget skridt til lægelig visitation til skadestuerne. Og på nærhospitalerne skal de passes af medicinere. Men det er ikke medicineres spidskompetence. Jeg frygter, at det ikke vil blive noget kvalitativt godt tilbud, og at patienter og personale vil stemme med fødderne og søge andre steder hen«, siger han.

Det samme gælder modtagelsen af akutte medicinske patienter på nærhospitalerne uden backup fra kirurger på stedet.

Udspillet får dog ros for at udnævne Rigshospitalet til spydspids, for specialesamlingen og for at have forårsaget ganske lidt politisk røre. Der forestår nu en høringsperiode indtil den 4. april, hvorefter en endelig plan ventes vedtaget den 15. maj.

Nærhospitaler: Helsingør og Frederikssund i Nord. Gentofte og Glostrup i Midt. Amager i Syd og Frederiksberg i Byen. Bornholm med et bredere tilbud - f.eks. akutmodtagelse og fødeafdeling.

Områdehospitaler: Hillerød i Nord, Herlev i Midt, Hvidovre i Syd og Bispebjerg i Byen (dog ikke fødeafdeling som varetages af Rigshospitalet).

Spydspidshospital: Rigshospitalet.

Lovforslag skal sikre uvildig rådgivning vedr. høreapparater

> København

De Radikale har fremsat et beslutningsforslag, der skal sikre, at speciallæger, der praktiserer under Sygesikringen, udelukkes fra at have økonomiske interesser i private klinikker eller hospitaler, som de selv kan henvise til.

I 2000 besluttede Folketinget at sikre patienter et friere valg af leverandører af høreapparater. Dette skete ved at give den hørehæmmede valget mellem enten høreapparatbehandling i offentligt regi uden egenbetaling eller via en godkendt, privat høreapparatleverandør med offentligt tilskud.

Indenrigs- og sundhedsministeren anerkendte i2005 problemet med ørelæger, der også helt eller delvist ejer eller har anden økonomisk forbindelse til private høreklinikker. Ministeren besluttede, at det i første omgang skulle håndteres med »åbenhed om de økonomiske forbindelser mellem ørelægerne og de private klinikker, så borgerne er informeret herom ved valget af høreapparatleverandør«.

På den baggrund har ministeren efter aftale med Foreningen af Speciallæger iværksat en ordning, der indebærer, at den enkelte ørelæge har pligt til at oplyse patienten om frit valg af høreapparatleverandør og sine eventuelle økonomiske forbindelser til private høreklinikker. Men det løser ifølge De Radikale ikke den grundlæggende interessekonflikt, der hersker, når ørelæger samtidig kan have direkte interesser i klinikker, de selv kan henvise til - og fjerner derfor heller ikke mistanken om, at ørelægernes anbefalinger til borgeren ikke er fagligt uvildige men påvirket af deres egeninteresser.

Pfizer sagsøges på grund af Viagra-annoncer

> USA

Den amerikanske organisation AIDS Healthcare Foundation (AHF) forbereder sig på at anlægge sag mod medicinalgiganten Pfizer for i annoncer ulovligt at markedsføre rekreativt brug af potenspillen Viagra.

Organisationen mener ifølge Reuters, at det skal forbydes Pfizer at markedsføre Viagra som et livsstilsprodukt.

Ifølge AHF har Pfizers annoncer - herunder en avisannonce ved årsskiftet 2005, der viser en smilende mand, der spørger: »Hvad skal du lave nytårsaften?« - ført til risikoadfærd blandt mænd og en stigning i forekomsten af hiv og andre seksuelt overførte sygdomme.

»Pfizer har skabt og bidraget til en opfattelse af Viagra som et sikkert, sexet, livsstilsmedikament, som kan anvendes ofte, uanset graden eller selve eksistensen af erektil dysfunktion«, udtaler organisationen.

På Pfizers Viagra-website lyder spørgsmålet: »Vil du forbedre dit sexliv?« Her oplyses det, at Viagra kan hjælpe mænd, som »indimellem« har erektionsvanskeligheder.

Nye lægeerklæringer skaber frustrerede læger

> København

Den 1. juli 2005 trådte en række ændringer af lovgivningen på sygedagpengeområdet i kraft.

Lovændringerne skabte to nye lægeerklæringer:Attest om mulighed for at varetage arbejde (LÆ 255), der er til kommunerne, og Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed (uarbejdsdygtighedserklæringen), målrettet virksomhederne.

Af en netop offentliggjort kvalitativ proceseva-luering af, hvorledes lovændringerne i sygedagpengeloven er blevet ført ud i livet, fremgår det, at lægeerklæringerne ikke i sig selv er nok til afgørende at arbejdsmarkedsrette sygedagpe ngeindsatsen. Lægeerklæringerne er alene en bid af den samlede indsats. Hvis erklæringerne skal opfylde sine mål og potentialer, er det nødvendigt at styrke det samarbejde, erklæringerne skal hvile på.

Interviewpersonerne i rapporten fra Socialforskningsinstituttet giver udtryk for, at der generelt mangler en fælles forståelse mellem forvaltningerne og de praktiserende læger om, hvordan lovens ikke helt klare vejledninger omkring udfyldelsen af LÆ 255 skal fortolkes lokalt. Dette frustrerer især lægerne, som ikke kan overskue, hvad de afgivne informationer skal bruges til, men også de kommunale sagsbehandlere, der oplever ikke at få de oplysninger, som de i virkeligheden efterspørger. I stigende grad vælger sagsbehandlerne at rekvirere statusattester frem for LÆ 255. Men hvis statusattesten vinder frem på bekostning af brugen af LÆ 255, kan det have negativ betydning for det arbejdsmarkedsrettede fokus i opfølgningsarbejdet, hedder det i rapporten.

Med hensyn til uarbejdsdygtighedserklæringen har undersøgelsen blotlagt få - men gode - erfaringer med de nye funktionsoplysninger, der skal beskrive, hvilke funktioner en sygemeldt bør undgå, enten i en periode eller mere permanent som forebyggelse for tilbagefald eller ny sygdom. På den anden side konstateres det i rapporten, at virksomhederne ikke efterspørger uarbejdsdygtighedserklæringen i særlig vidt omfang. En stor del af uarbejdsdygtighedserklæringerne bruges primært som »kontrolerklæring«, dvs. til at gøre den sygemeldte opmærksom på, at virksomheden holder øje med fraværet.

S får ny sundhedsordfører

> København

Jens Peter Vernersen bliver ny ordfører på sundhedsområdet efter Lone Møller.

»Det er en fantastisk opgave, og jeg vil gøre alt for at få gennemført socialdemokratisk politik på området,« sagde Jens Peter Vernersen, umiddelbart efter udnævnelsen.

Ifølge Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt er det ikke - som påpeget af flere analytikere - Lone Møllers performance under det, der er gået over i historien som kræftskandalen, der har diskvalificeret hende til at fortsætte. Jens Peter Vernersen har ingen sundhedspolitisk erfaring, han kan trække på, men hans optræden under fødevaresagen udlægges som en kvalifikation til at udfylde posten som sundhedsordfører.

Premiere for projekt e-journal

> Århus

Praktiserende læger kan nu se patientjournaler via internettet.

I de fem tidligere amter i Region Midtjylland og Syddanmark har de praktiserende læger nu fået adgang til patienternes elektroniske sygehusjournal på Sundhed.dk

Når e-journal udbredes til resten af landet, bliver det samtidig regionernes første skridt på vejen mod en fælles landsdækkende elektronisk patientjournal.

E-journal henter de aktuelle oplysninger direkte fra sygehusenes elektroniske patientjournaler, så lægen kan inddrage oplysningerne i sin egen konsultation og opfølgning. Det drejer sig bl.a. om sygehuslægens og sygeplejerskens notater, diagnoser, procedurer og prøveresultater.

Internetadgang og digital signatur er alt, hvad den praktiserende læge behøver for at kunne benytte e-journal.

Datatilsynet har godkendt e-journal efter, at regionerne har skærpet sikkerheden, for at forhindre misbrug og har indført kontrolopfølgning på de praktiserende lægers adgang til sygehusjournalerne.

Fire regioner forventes at stille deres patientjournaler til rådighed for de praktiserende læger fra midten af 2007.

Samlet set vil der være adgang til to millioner patientjournaler.

Nødprævention - for en sikkerheds skyld

> København

Kvinder over 30 år griber til nødprævention efter præventionssvigt, mens de yngre - som er de hyppigste brugere - gør det, når de har glemt p-pille eller kondom. Fælles er, at de ikke bruger nødprævention i stedet for prævention. Det fremgår af en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen, der belyser knap 1.000 kvinders brug af nødprævention. Af undersøgelsen, der består af en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse og kvalitative interviews med 17 unge kvinder, fremgår det endvidere, at halvdelen af kvinderne har brugt nødprævention mere end to gange, at flertallet ikke kender tidsgrænsen for, hvornår de skal have taget nødprævention, at de fleste unge kvinder har viden om prævention, men at mange ikke omsætter denne viden i praksis - især sammen med nye partnere - og at de fleste føler, at kondomer er besværlige: Det føles pinligt/akavet i nye forhold, hvor den intime situation bliver vigtigere end fornuften. Fortrydelsespillen tages derfor for en sikkerheds skyld dagen derpå.

Spørgsmål og svar om OK 08

> Yngre Læger

Hvad sker hvornår i OK 08-forhandlingerne, og hvad kan man få for pengene? Log dig på www.laeger.dk, klik på OK 08-logoet og få svar på disse og andre spørgsmål om Yngre Lægers kommende overenskomstforhandlinger. Her finder du også en liste over de medlemsmøder om OK 08, der indtil videre er planlagt.