Ind- og udland

Fra nedrykningstruet til superliga kræver penge og handling - nu

»Hvordan skaber vi sundhedsresultater i verdensklasse?« Sådan spørger Lægemiddelindustriforenin-gen (Lif) i et nyt debatoplæg med den prosaiske titel »Den forsømte sundhed«. »Patienten« er ikke blot forsømt men lider nærmere af omsorgssvigt, fremgår det af debatoplægget, der både stiller den kedelige diagnose og fremlægger et forslag til behandling, som kort kan beskrives som øgede investeringer og viljen til en sammenhængende sundhedspolitik.

I forhold til de lande, vi normalt gerne vil sammenligne os med, bruger vi i Danmark færre penge på sundhedsvæsenet, vi opnår ikke samme stigning i middellevetiden, og vi er for langsomme til at indføre ny teknologi. Og i de tilfælde vi indfører ny medicinsk teknologi, har ikke alle lige adgang til de nye muligheder.

Dertil kommer, at Danmark befinder sig blandt de lande, som har den højeste forekomst af dødsfald - otte procent - der kunne undgås ved rettidig og effektiv behandling. Apopleksi samt tarm- og brystkræft udgør to tredjedele af de undgåelige dødsfald blandt mænd og tre fjerdedele blandt kvinder.

Lif refererer beregninger fra Velfærdskommissionen, der viser, at tilstrækkelig behandling vil betyde, at ca. 4.600 årlige dødsfald kan undgås alene inden for de ovennævnte områder.

Ifølge Lif er der behov for en generel styrkelse af hele forebyggelsesområdet. Et årligt sundhedstjek af alle danskerne i særlige risikogrupper ville redde menneskeliv. Blodtryksmåling og et par blodprøver kan således i sidste ende være forskellen på liv og død for mange.

Rygning, alkohol, fedme og manglende motion er en væsentlig barriere for at skabe mere sundhed. Derfor bør der udvikles samlede sundhedsprogrammer over for de store grupper af kronikere.

Hovedårsagerne til hjerte-kar-sygdomme - blodpropper og hjerneblødninger - er for højt blodtryk og for højt kolesteroltal, men op mod 700.000 personer er i dag uvidende om, at de lider af for højt blodtryk, og for ca. 250.000 af dem er det behandlingskrævende. Dertil kommer, at hovedparten af dem, der er i behandling, ikke bliver behandlet optimalt.

Også hvad angår slagtilfælde får danske patienter ikke samme effektive behandling som i de andre nordiske lande: »Selvom mere end 10.000 danskere hvert år rammes af slagtilfælde, er der i dag, mere end fire år efter behandlingen [trombolyse] blev godkendt i Europa, kun behandlet 46 patienter i Danmark«, hedder det, og LiF advarer mod at fokusere for ensidigt på, hvor meget udgiften til nye sundhedsteknologiske fremskridt på kort sigt belaster de offentlige budgetter.

Unødig sygeliggørelse

Dertil kommer, at Danmark ifølge Lif er kendetegnet ved det specielle forhold, at faglig uenighed i sundhedsvæsenet ofte har bremset indførelsen af nye behandlingsmuligheder. Lif foreslår, at der etableres et samlet nationalt videnscenter for vurdering af sundhedsviden og -teknologi, idet opgaven i dag er spredt mellem for mange institutioner og interesser.

Formanden for Amternes Sygehusudvalg og formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), finder, at oplæget indeholder mange »spændende og rigtige ting«, som kan bruges i regionerne, og han er helt enig i nødvendigheden af at investere mere i sundhed: »Vi må ud af den nuværende økonomiske spændetrøje. Men jeg er skeptisk over for dels de sædvanlige indvendinger fra industrien om de langsommelige godkendelsesproceduer af ny medicin - jeg er nu meget tryg ved, at når vi endelig griber til lommerne, så er vi sikre på, at evidensen er helt i orden. Dels den dagorden, der også skinner igennem i oplægget, nemlig at bare vi bruger mere medicin, så får vi også en højere middellevetid. Det er der altså ingen undersøgelse, der bekræfter«.

Formanden for Lægeforeningens lægemiddeludvalg, Yves Sales, er også overvejende positiv. Men han advarer mod unødig sygeliggørelse: »Man er ikke nødvendigvis syg, fordi man har et højt kolesteroltal eller forhøjet blodtryk. Udfordringen fremover bliver at allokere ressourcerne til og tage hånd om den enkelte risikant. Den individorienterede forebyggelse er afgørende, hvis vi vil uligheden i sundhed til livs, idet sundhedsbudskaberne i dag ikke når ud til dem, der har brug for dem - og det kan vi ikke have«, fastslår Yves Sales.

Han mener, at det er vigtigt at gøre sig klart, at forebyggelse på kort sigt koster penge, og at man så - måske - sparer noget på længere sigt. Derudover finder han det værd at understrege, at et sundhedsvæsen i verdensklasse kræver et bedre samarbejde, især hvad angår de kroniske patienter: »Her skal almen praksis, regionerne og kommunerne have faste aftaler om, hvem der er tovholder«.

Bliv abonnent på Overlægeforeningens nyhedsbrev

> Overlægeforeningen

Husk, at du kan abonnere på nyheder fra Overlægeforeningen, så de kommer direkte til din e-mail-adresse. Det er et led i Overlægeforeningens vedtagne mediepolitik, at vi efter hvert bestyrelsesmøde beskriver særligt vigtige punkter fra dagsordenen for at skabe gennemskuelighed i beslutningsprocesserne og indsigt i bestyrelsesarbejdet for medlemmerne.

På længere sigt håber vi, at nyhedsbrevet fører til en bedre medlemskontakt.

For at abonnere på nyhedsbrevet skal du på www.laeger.dk klikke på boksen »Abonner på nyheder og nyhedsbreve« og sætte kryds ved Overlægeforeningens nyhedsbrev (du skal være logget ind for at kunne tilmelde dig).

Abonnerer du allerede - så fortæl en kollega om nyhedsbrevet.

Nyhedsbrevet ligger også på www.laeger.dk/politik/nyhedsbreve, hvor der også er arkiv, så du kan se samtlige udsendte nyhedsbreve.

På bestyrelsens vegne/Overlægeforeningens medieudvalg

Amt insisterer på, at underkendte klinikker bør fortsætte

> Aalborg

Sundhedsstyrelsens kritik af fødeklinikkerne i Hobro og Frederikshavn hviler ikke på et dokumenteret grundlag. Det har formand for amtets sundhedsudvalg, Karl Bornhøft (SF), fastholdt under sagen om de to fødeklinikker. Og det fastholder han, efter at Sundhedsstyrelsen forleden satte punktum i sagen ved at fastholde, at de to klinikker bør placeres i umiddelbar tilknytning til en obstetrisk specialafdeling, hvilket ikke er tilfældet i Nordjyllands Amt.

Styrelsen konstater, at fødeklinikkerne »i relation til lægeligt beredskab falder under grænsen for de hidtil accepterede minimumskrav og væsentligt under Sundhedsstyrelsens anbefalede standarder. Hvilket alt i alt indebærer en unødig høj risiko i de enkelte tilfælde, hvor uventede og akutte komplikationer opstår på fødeklinikerne«.

Derudover understreger Styrelsen nok en gang, at det at føde på fødeklinik ikke er at sidestille med hjemmefødsler, idet kvinder, der vælger at føde hjemme, har gjort sig det »bevidste valg«, at eventuelle indgreb ikke vil kunne foretages umiddelbart.

Sundhedsstyrelsen udmelding får imidlertid ikke amtet til at ændre på tilbuddene i Hobro og Frederikshavn, lader Karl Bornhøft forstå. Han konstaterer, at der i svaret »intet nyt er under solen: Vi har fulgt retningslinjerne og spurgt Styrelsen til råds. Men det er altså stadig Amtsrådet, der har beslutningskraften«, udtaler Karl Bornhøft.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at amtets information til de fødende kvinder i re lation til klart at informere om de sikkerhedsmæssige aspekter ved at føde på fødeklinik, »forekommer mangelfuld«. Således fremgår det ikke eksplicit, at »akut kejsersnit ikke kan foretages på stedet, og at der ikke er lægeligt beredskab til at håndtere blødninger og iltmangel«. Karl H. Bornhøft understreger i den forbindelse, at de fødende kvinder selvfølgelig ikke skal være i tvivl om, hvad det er for et fødetilbud de vælger, hvilket en nylig undersøgelse ifølge sundhedsudvalgsformanden også viser, at de ikke er. Alligevel vil amtet gå informationskonceptet efter i sømmene med henblik på at forklare fordele og ulemper ved de forskellige fødselstilbud endnu bedre: »Jeg synes helt klart, at Sundhedsstyrelsen undervurder de gravide kvinders evne til at træffe et frit valg på et oplyst grundlag - ja faktisk synes jeg, at det er uanstændigt, men kan vi gøre det endnu bedre, skal vi selvfølgelig gøre det«, udtaler Karl H. Bornhøft.

Amtsborgmester Orla Hav (S) og kommende regionsformand forudser imidlertid ifølge DR Nordjylland, at de to klinikkers dage er talte: »Når sagkundskaben undsiger klinikkerne, bliver det svært at overbevise de fødende om, at det er et godt sted at føde«, udtaler han. Amtets sundhedsudvalg har efter redaktionens slutning drøftet Sundhedsstyrelsens svar.

Hospicer skal ikke have lægelig døgnbemanding

> København

Hospicer skal ikke være bemandet med en speciallæge døgnet rundt, men der skal kunne skabes kontakt til lægelig ekspertise, f.eks. i kraft af en aftale med et sygehus eller på lignende måde.

Det fastslår indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i et svar til Preben Rudiengaard (V), der har spurgt ministeren, om det generelt bør være således, at alle hospicer i Danmark skal være bemandet med en læge døgnet rundt.

Baggrunden er, at Sundhedsstyrelsen i forbindelse med bevilling af tilskud til to hospicer fra hospicepuljen 2005 anførte, at anvendelse af vagtlægeordningen i nattetimerne ikke ansås for en tilstrækkelig tilknytning i forhold til det faglige niveau, der er behov for på et hospice. Det blev accepteret, at de omtalte hospicer kunne benytte vagtlægeordningen i opstartsfasen, men at der skulle arbejdes på, gerne inden hospicets ibrugtagelse, at tilvejebringe adgang til lægelig ekspertise inden for palliation, også i nattetimerne.

Af Sundhedsstyrelsens faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999 fremgår det bl.a., at der skal sikres fast tilknytning af læger på speciallægeniveau med erfaring i og interesse for palliativ medicin, og at der skal være adgang til lægelig ekspertise alle døgnets 24 timer - i hvert fald på telefonbasis.

Flertal mod tvangsmedicinering

> København

Regeringen fik et flertal imod sig, da Dansk Folkeparti i sidste uge støttede oppositionens ændringsforslag, der forhindrer tvangsmedicinering af psykisk syge, der ikke tager deres medicin. Det var et ændringsforslag om fjernelse af såkaldt »ambulant tvang« fra regeringens lovforslag, der under andenbehandlingen opnåede flertal uden om regeringen.

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er med flertallet imod sig klar til at udskyde den videre behandling af loven til efter sommerferien.

Akutte hjertepatienter på privathospital

> Odense

Vestjyske patienter fra området omkring Esbjerg og Ribe, som har en blodprop i hjertet, vil fremover blive kørt direkte til det private HjerteCenter Varde, der hidtil kun har klaret de planlagte hjerteoperationer på vestjyderne.

Hidtil er disse patienter blevet transporteret den lange vej til hjertecentret på Odense Universitetshospital. En transporttid, der gør, at de har dårligere chancer for at overleve. Aftalen betyder, at privathospitalet hvert år kommer til at behandle omkring 90 akutte hjertepatienter.

Formanden for Ribe Amts sundhedsudvalg, Bent Poulsen (V), er ifølge Ritzau begejstret for aftalen, på trods af at den går imod Sundhedsstyrelsens hjerteplan og tager en del af kraften ud af den kommende Region Syddanmarks hjertecenter i Odense.

Flest hiv- og aidssyge i Indien

> Schweiz

I alt 5,7 millioner indere var ved udgangen af 2005 hiv-smittet, hvilket er 200.000 flere end i Sydafrika, hvor forekomsten af smittede hidtil har været størst. Omsat til procenter er det dog stadig »kun 0,9 procent af inderne, der er smittet sammenlignet med 18,8 procent af sydafrikanerne«.

Ovenstående står at læse i en netop ukommet FN-rapport, hvoraf det også fremgår, at antallet af smittede på verdensplan har stabiliseret sig efter formentlig at have toppet i slutningen af 1990'erne.

Ifølge FN's aids-bekæmpelsesprogram (UNAIDS) er 25 millioner mennesker døde af aids, siden begyndelsen af 1980'erne.

Af rapporten fremgår det i øvrigt, at nogle af de mest alarmerende forudsigelser, der for nogle år siden blev fremsat om en potentielt ukontrollabel udvikling af aids i Indien og andre asiatiske lande, ikke har holdt stik.

Fosterscreening for brystkræft

> Storbritannien

Storbritannien har netop besluttet at udvide sit fosterundersøgelsesprogram med screening for gener, som måske senere i livet vil forårsage sygdom. Det er i hvert fald anbefalingen ifølge en rapport fra de britiske fertilitetsmyndigheder - The Human Fertilisation and Embryology Authority (HEFA).

Ifølge gældende lovgivning er det kun tilladt at screene fostre for nedarvede sygdomme som f.eks. cystisk fibrose.

Men fremover vil præimplantationsdiagnostik også anvendes til at omfatte screening for tre genetiske defekter, som kun måske vil forårsage sygdom - typisk i 30- og 40-års-alderen.

BRCA1 og BRCA2 er forbundet med 80 procent risiko for at udvikle brystkræft og 40 procent risiko for at udvikle kæft i æggestokkene.

Mutationer i HNPCC genet er forbundet med 80 procent risiko for at udvikle tarmkræft.

HEFA's formand, Suzi Leather, afviser ifølge BMJ, at beslutningen er et yderligere skridt på glidebanen i retning af at udvikle designerbabyer. Den britiske lægeforening finder det rigtigt at bruge avanceret medicinsk teknologi i bestræbelsen på at reducere lidelse og handicap.