Skip to main content

Mette Worsøe: Nej - 4-års fristen er ikke YL-politik

.... den er et diktat, og vi har advaret mod den. Men den kan bruges til at opnå meget af det, vi gerne vil

Der var trængsel til Yngre Lægers medlemsmøde på Rigshospitalet i tirsdags. Ca. 150 ville høre om det princippapir, som Sundhedsministeriet har lavet i dialog med Lægeforeningen, YL og Danske Regioner om speciallægeuddannelsen. Mødet trak også mange medicinstuderende til.

Udspillet har skabt vrede blandt de studerende, fordi det vil tvinge kommende læger til at påbegynde hoveduddannelsen senest fire år efter turnusstart.

Et ultimatum

Mange har - ligesom på studmed.dk's debatsider - erklæret sig nogenlunde tilfredse med, at turnus kortes ned til et år. Men fireårs-fristen - er dét virkelig Yngre Lægers politik?

»Nej, på ingen måde«, sagde Mette Worsøe. »Vi har ikke haft indflydelse på den. Reglen er dikteret af sundhedsministeren og regeringen«.

Men Mette Worsøe ville også gerne slå fast, at resten af udspillet faktisk ikke er så ringe endda - og ved at være med, i stedet for at smække med døren, har man fået mulighed for at bruge reglen som »murbrækker« for en række mærkesager.

Ifølge kritikerne havde YL stået sig bedst ved at holde sig uden for døren, da sundhedsministeren dikterede såvel lægernes organisationer som regionerne sin »aftale«. I stedet har YL-formand Mette Worsøe så at sige »blåstemplet« fireårs-fristen.

Mette Worsøe understregede, at man blev præsenteret for et ultimatum hvad angik 4-års fristen, og ved at udvandre ville man kun have forspildt muligheden for videre indflydelse på princippernes forvaltning.

Mette Worsøe forsvarede bl.a. udspillet med, at det forpligter uddannelsesstederne til at lave uddannelsesplaner for hver enkelt læge, og at det vil få konsekvenser for de afdelinger, der forsømmer dette.

Desuden imødekom udspillet - bortset fra fireårsfristen - i alt væsentligt krav, som Lægeforeningen og YL's forsamlinger i årevis har fremført.

Og ikke mindst: Udspillet har effektivt fejet Danske Regioners tvangsudspil fra marts af bordet.

Mange spørgsmål - endnu få svar

Mødet afspejlede kun i nogen grad den vrede, der er blevet udtrykt på de studerendes debatforum, som dels har handlet om, at YL har svigtet de kommende læger ved at »blåstemple« princippapiret - og dels bekymring for, at tvangselementet vil ødelægge de kommende lægers motivation og arbejdsglæde og få mange til at søge til udlandet, eller i hvert fald til at forlade hospitalssektoren.

Til gengæld var der mange spørgsmål: Vil der være overgangsordninger? Hvad med værnepligtstiden? Hvad, hvis man fortryder et specialevalg, eller viser sig ikke at have talent for det?

Til mange af spørgsmålene måtte Mette Worsøe og YLs bestyrelse svare, at »vi ved det ganske enkelt ikke«.

»Principperne er meldt ud, men er endnu ikke konkretiseret. Og det skal vi sikre os indflydelse på«, sagde Mette Worsøe.

Yngre Læger holder debatmøde i Århus den 23. maj og i Odense 30 maj.

Journalist Klaus Larsen, klaxis@journalist.dk

Flere får klamydia

> København

På trods af sidste års massive kampagne i tv, magasiner og på internettet for at få unge til at lade sig teste, får stadig flere unge konstateret klamydia.

Fire procent flere fik således diagnosen i 2006 i forhold til 2005, oplyser Statens Serum Institut i EPI-NYT.

Ifølge det nationale laboratoriemeldesystem blev der i 2006 påvist 24.866 tilfælde af klamydia, hvilket svarer til 7,7 procent af de undersøgte. Langt hovedparten - 82 procent af mændene og 89 procent af kvinderne - var i alderen 15-29 år. Mænd udgjorde 37 procent af de diagnosticerede tilfælde - den hidtil største andel af de påviste tilfælde.

Incidensen blandt mænd og kvinder var henholdsvis seks procent og tre procent højere end i 2005.

Kræft skal kategoriseres som akut sygdom

> København

De landvindinger, som forskningen skaber på behandlingsområdet, sættes over styr på ventelisterne. Det mener Kræftens Bekæmpelse, der kræver, at kræft behandles som en akut sygdom, hvor undersøgelser og behandling skal iværksættes og gennemføres uden ventetid. Et krav, der er fremsat over for indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V), finansministeren, Danske Regioner og KL, som optakt til de kommende økonomiforhandlinger på sundhedsområdet.

Formand for foreningen, Frede Olesen, bakkes op af professor Jens Overgaard fra Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi på Århus Sygehus. Jens Overgaard har netop offentliggjort en stor analyse af de undersøgelser, som findes om sammenhængen mellem ventetider og sygdomsforløb for 15.782 patienter med brystkræft og hoved-hals-kræft: »Der er entydige data, der viser, at selv korte ventetider medfører markante forringelser for helbredelsesmulighederne. Modsat er der ingen data, som støtter påstanden om, at ventetider er harmløse og uden forringelse for prognosen«, sagde Jens Overgaard på foreningens repræsentantskabsmøde forleden.

Samtidig har Jens Overgaard, sammen med to kolleger, gennemgået 61 patienter med hoved-hals-kræft i detaljer. Fælles for patienterne var, at deres kræftknude skulle behandles med stråler, og at de havde fået lavet to skanninger: En skanning, hvor diagnosen blev stillet, og en skanning fire uger senere op til behandlingen skulle gå i gang.

I løbet af de fire ugers ventetid havde 62 procent af patienterne målbare stigninger i svulstens omfang, og hos 23 procent havde kræften spredt sig til de nærliggende lymfeknuder.

»Vi taber på gyngerne, hvad vi vinder på karrusellerne. Ventetiderne er en af de store årsager til, at kræftoverlevelsen i Danmark halter efter vores nabolande«, udtaler Jens Overgaard til Kræftens Bekæmpelse.

Læger på arbejde efter overstået nattevagt

> Aalborg

Læger på de nordjyske sygehuse, der har aften- og nattevagt, hvor de sover en del af tiden, skal møde op i dagtimerne og bestille noget.

Det fastslog regionsrådsformand Orla Hav (S) ifølge Nordjyske Stiftstidende, da han forleden diskuterede forslaget til en ny sygehusstruktur med avisens læsere.

Flere benyttede lejligheden til at udtrykke bekymring over, at der i forslaget kun eksisterer tre døgnbemandede akutberedskaber mod seks i dag.

»I dag har vi et system, hvor patienten venter på lægen fra kl. otte til kl. 16, mens lægen nogle steder venter på patienter fra kl. 16 til kl. otte. Jeg får at vide, at mange læger med aften- og nattevagt på de mindre sygehuse kun har meget lidt at lave og derfor næste morgen kan stå veludhvilede op og gå hjem fra vagt - i nogle tilfælde for at drage på arbejde som vikar eller på privathospitaler mod ekstra betaling. Det er ingen god ordning, især ikke i en tid med lægemangel«, udtalte Orla Hav ifølge Nordjyske.

Organdonationscenter får plads i Skejby

> København

Regeringen har indgået aftale med Dansk Folkeparti om et nyt organdonationscenter, som bliver placeret på Århus universitetshospital, Skejby ved Århus.

Ifølge Altinget var det Dansk Folkeparti, der - efter lang tids debat om, at alt for mange dans ke organer går til spilde - på deres sommermøde sidste år lancerede ideen om et organdonationscenter. Centret kommer til at bestå af en sekretariatsfunktion i Skejby, et organdonationskorps samt dele af det allerede eksisterende personale på sygehusets anæstesi- og intensivafdelinger.

Centeret skal bistå andre sygehusafdelinger ved organdonation. Det såkaldte korps placeres i de enkelte regioner, og arbejdet skal koordineres af de eksisterende transplantationskoordinatorer.

Regioner vil stramme op på apopleksibehandling

> København

På næste Sundhedsudvalgsmøde i Danske Regioner vil formanden for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Orla Hav, sætte slagtilfælde på dagsordnen.

Baggrunden er den seneste rapport om apopleksi fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP), der - som omtalt i seneste nummer af Ugeskriftet - kunne påvise, at standarderne for næsten samtlige de indikatorer, der er fastsat for kvaliteten i behandlingen af apopleksipatienter, fortsat ikke er opfyldt på landsplan.

»Alle regioner skal sikre, at apopleksipatienter hurtigst muligt kommer i den rigtige behandling og får den nødvendige rehabilitering ... De nye NIP-tal viser, at sygehusene gør en stor indsats for at løfte kvaliteten af behandlingen for apopleksipatienter ... Rapporten viser, at vi er på rette vej. Men vi skal stadig blive bedre«, siger Orla Hav.

Flere sene aborter

> København

Aldrig har så mange gravide søgt om at få en sen abort. Og aldrig har så mange fået en sen abort.

Sidste år søgte 812 kvinder om en tilladelse til en provokeret abort mellem 12. og 23. uge. Det er en stigning på 11,4 procent i forhold til året før og det højeste antal nogensinde. Langt de fleste ansøgninger imødekommes. Færre end hver tiende får afslag. Det er det højeste antal nogensinde.

Især stiger antallet af kvinder, som søger om abort meget sent, i 19.-20. uge, fremgår det af den seneste opgørelse fra Abortankenævnet: 124 gravide fik tilladelse til en provokeret abort i 19.-20. uge. En stigning på 53 procent i forhold til 2005, hvor det drejede sig om 81 tilladelser.

Stigningen skyldes, at næsten alle gravide skannes, og at misdannelser hos fostrene dermed opdages allerede i graviditeten.

Størstedelen får foretaget aborten i 13.-14. uge, men modsat tidligere år stiger også de meget sene aborter.

Indiske læger og tvangsfiksering

> Foreningen af Speciallæger

Det er med dyb undren, at Overlægeforeningen erfarer, at hverken specialeråd eller regionsoverlægeråd har været involveret i Region Midtjyllands projekt med rekruttering af indiske læger til visse speciallægestillinger i regionen. Processen har været uden den nødvendige åbenhed i processen - også i relation til de enkelte afdelinger.

Det fremgår af Overlægeforeningens nyhedsbrev, som også kan oplyse, at en ny bekendtgørelse vedrørende tvangsfiksering af psykiatriske patienter kræver, at en uafhængig specialist efter 48 timer godkender den fortsatte fiksering. Vagtordninger er endnu ikke etableret men er nødvendige i relation til denne uafhængige speciallægefunktion. Bestyrelsen vil sende brev til de psykiatriske overlæger.

Læs hele Overlægeforeningens nyhedsbrev på: www.laeger.dk

Nyt argument for gratis HPV-vaccine

> København

SF's sundhedspolitiske ordfører, Kamal Qureshi, er pikeret over den sociale ulighed, der består i, at Sara, som bor i Søllerød hos forældre med gode indtægter, har råd til vaccinationen mod livmoderhalskræft, mens Sofias forældre fra Nørrebro, som er kontanthjælpsmodtagere, ikke har råd.

Efter at flere internationale nyhedsbureauer har refereret en ny amerikansk undersøgelse, der tilsyneladende viser, at oralsex giver større risiko for halskræft - fordi også oralsex overfører HPV, som er skyld i livmoderhalskræft - er der yderligere et argument for at gøre vaccinen gratis, mener Qureshi: »Her er en kræftform, som vi rent faktisk har mulighed for at vaccinere imod. Derfor bør den danske stat gratis tilbyde denne vaccine for alle«.