Skip to main content

Ny aftale om principperne for fremtidens specialestruktur

Regionspolitikere, som i de kommende år skal træffe følsomme beslutninger om specialesammenlægninger, akutberedskaber og antallet af nær- og centralsygehuse, får nu en håndsrækning fra Christiansborg. Et bredt flertal i Folketinget har netop indgået en aftale om principperne for specialeplanlægning i sygehusvæsenet. Med papiret får regionspolitikerne lettere ved at stå imod, hvis lokale protester breder sig og gør det vanskeligt at træffe måske upopulære beslutninger. Nærhed er godt - men det afgørende er den faglige kvalitet, fremgår det af princippapiret.

Aftalen fortæller ikke i detaljer, hvordan landspolitikerne forestiller sig fremtidens sygehuslandkort. Det er fortsat op til de regionale politikere at træffe beslutningerne på baggrund af ekspertudredninger. Men partierne bag Sundhedsloven - Venstre, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti - er enige om bl.a. følgende principper:

  • Patienterne har krav på behandling af højeste kvalitet, uanset tid og behandlingssted. Regionerne skal samle behandlingerne på bæredygtige enheder og samarbejde om funktioner, som er for specialiserede til at kunne udføres i alle regioner. Akut behandling skal kunne leveres med den samme høje kvalitet døgnet rundt, året rundt.

  • For borgerne er det en kvalitet i sig selv, at tilbuddet er tæt på så længe det fortsat leveres med den højeste faglige kvalitet og effektivitet. Indsatsen skal fortsat rykkes tæt på borgerne, hvor det ud fra en samlet vurdering er mest hensigtsmæssigt. Behandling på specialiserede afdelinger skal udbredes i sygehusvæsenet, når rutine og andre faglige forudsætninger er til stede.

  • De højst specialiserede funktioner skal samles, så de understøtter hinanden, og parallelle funktioner, der spreder ekspertisen og kræver flere personaleressourcer, skal minimeres.

  • Der skal være åbenhed og dokumentation for kvalitet i behandlingen.

Medlem af Folketinget Sundhedsudvalg, Birgitte Josefsen (V), fremhæver, at aftalen prioriterer »kvalitet frem for nærhed«. Det afgørende er ikke, om sygehuset ligger ti eller 50 km væk, siger hun. Princippapiret er dermed et slags »værn« imod lokale protester.

»Vi har alle set, hvad der sker, når man sidder lokalt og begynder at røre ved sygehusene. Så handler det ofte mere om arbejdspladser end om patienterne. Man er tilbøjelig til at holde fast i det kendte, men med den her aftale siger vi til regionspolitikerne, at vi tager det overordnede ansvar,« siger Birgitte Josefsen, der i en årrække har siddet i Nordjyllands Amtsråd.

Ved valget til de nye regioner for godt et år siden gik flere politikere ind i valgkampen med løfte om at ville kæmpe imod lukninger af lokale sygehuse. Og det er bl.a. udsigten til nedlæggelser af mange skadestuer, der har fået Dansk Folkeparti til at ryste på hånden under de aktuelle drøftelser med regeringen. Således har formanden for Danske Regioner Bent Hansens forudsigelser om, at over halvdelen af landets skadestuer må lukke, fået Dansk Folkeparti til at kræve, at der også vedtages principper om akutindsatsen.

Dansk Folkeparti er nu tilfreds med, at politikerne erklærer enighed om brug af lægehelikoptere, lægeambulancer og akutbiler.

»Det er væsentligt, at der er noget til hastepatienter, der skal fragtes over længere afstande, fordi de bor på øer eller i yderområder,« siger Birthe Skaarup (DF), formand for Folketingets Sundhedsudvalg.

Hun erkender, at udviklingen går i retning af samling af specialer og færre almindelige skadestuer:

»Når man siger, at de store specialer skal samles, vil der ske noget ude omkring. Men de mindre sygehuse kan præstere noget kvalitet, når det handler om ortopædkirurgi, blindtarme osv. Der kan fortsat være aktivitet lokalt,« siger Birthe Skaarup.

Det er veldokumenteret, at en stor del af skadestuehenvendelserne kan klares andre steder - hos den praktiserende læge eller en skadestueuddannet sygeplejerske, siger hun.

»For os er det nødvendigt at sikre nærhed i behandlingen. Men vi er enige om, at man kan få nærheden ind i hele den præhospitale indsats for eksempel i form af sundhedscentre,« siger Birthe Skaarup.

Hun understreger dog, at det fortsat er op til regionspolitikerne at præge udviklingen.

Hele akutområdet analyseres i øjeblikket af Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning.

Nyt center for fugleinfluenza

> København

Familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (C) har taget initiativ til at etablere et nyt tværfagligt og forskningsbaseret videnscenter for fugleinfluenza: Center for Aviær Influenza.

Planen er, at centeret især skal koordinere videnskabeligt baserede risikovurderinger, foretage analyser og rådgive involverede myndigheder og institutioner om fugleinfluenza. Centeret vil således samle og koordinere den forskningsbaserede indsats, som allerede foregår i dag.

»Det er vigtigt, at de forskellige aktører kan samordne deres aktiviteter, så beslutningerne tages ud fra det samme forskningsbaserede vidensgrundlag ... Jeg er sikker på, at det vil medvirke til, at vi i Danmark kan have et effektivt beredskab vedrørende fugleinfluenza, så borgerne fortsat kan føle sig trygge,« udtaler Lars Barfoed.

Det er planen, at Center for Aviær Influenza skal etableres som en tværfaglig ekspertgruppe, der tæller videnskabelige medarbejdere fra Statens Serum Institut, Arbejdsmiljøinstituttet, Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Fødevareforskning. Centerets aktiviteter vil blive koordineret via Institut for Infektiøse Husdyrsygdomme ved Danmarks Fødevareforskning. En række myndigheder og institutioner vil desuden blive inviteret til at deltage i initiativet på den måde, at de kan rekvirere analyser og vurderinger fra centeret.

Hygiejnen halter på plejehjem

> København

Morgenmedicin, der endnu ikke er givet til plejehjemsbeboeren, når klokken er 11. Receptpligtig medicin, der gives til en beboer, men som dennes læge ikke har ordineret, og en sygeplejerske, der vil indlægge en beboer imod dennes udtrykkelige ønske.

Det er nogle af de observationer, embedslægerne har noteret i deres udredning »Plejehjemstilsynet 2005«, som netop er offentliggjort. I alt er der gennemført 1.093 besøg, og embedslægernes overordnede konklusion er, at der er stor interesse for at forbedre indsatsen over for de svage ældre på plejehjemmene blandt ledelse og personale.

»Det er positivt at konstatere, at der i 2005 ses en halvering af indberettede fejl på patientrettighedsområdet. På de øvrige områder har der stort set været det samme antal bemærkninger år for år. Det bemærkes dog, at der i 2005 har været en stigning i antal indberettede fejl og mangler på hygiejneområdet«, hedder det i udredningen. Hygiejne har været årets tema i 2005, og det er formentligt forklaringen på denne stigning. Bl.a. er der personale, der bærer ure/smykker i 45 procent af institutionerne, trods anbefalingen om ikke at gøre det, og på otte procent af hjemmene er der hverken mundtlige eller skriftlige instruktioner om den vigtige håndhygiejne.

Med henblik på at skabe et ensartet grundlag for at bedømme patientsikkerheden på plejehjemmene har Sundhedsstyrelsen og Embedslægevæsenet i 2005 udarbejdet målepunkter, der præciserer konkrete krav til de sundhedsfaglige ydelser samt skriftlige instrukser vedrørende medicinhåndtering og sundhedsfaglig dokumentation.

Kommunernes forebyggelsespolitik tager form

> København

Kommunernes interesse for at arbejde med fysisk aktivitet og andre livsstilsfaktorer er stor, fremgår det af en ny undersøgelse, som COWI A/S har gennemført for Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse. Således har to tredjedel af landets kommuner allerede planer eller er i gang med at udforme planer for en sundhedspolitik. Kommunerne har overvejende valgt at satse på fysisk aktivitet, rygestop og rygning, børnefedme og alkohol som indsatsområder de kommende år. Den største udfordring er ifølge kommunerne at sikre dokumentation og evidens for den patientrettede forebyggelse.

Kommunerne er blevet bedt om at angive styrker og svagheder i forhold til at løfte den borgerrettede forebyggelse. Nærhed til borgerne, tidligere erfaringer på området angives som styrker. Tværgående opgaveløsning og kommunestørrelse angives både at være en styrke og svaghed, mens medarbejdernes kompetencer og rekruttering og økonomi opleves som svagheder.

Undersøgelsen er baseret på telefoninterview med 78 sundhedschefer svarende til en svarprocent på 80. Desuden 18 dybdegående interview med kommunale chefer og praktikere i marts/april 2006.

Undersøgelsen kan downloades wia www.sst.dk/upload/forebyggelse/borgerrettetforebyg020506.pdf

Amternes elektroniske patientjournaler er ommere

> København

»Smøleri med journalsystem« er ministerens ansvar, mener SF's sundhedsordfører, Kamal Qureshi, der er glad for indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens (V) udmelding om, at han vil lave et nyt patientjournalsystem.

Indenrigs- og sundhedsministeren lægger ifølge bladet Ingeniøren i et endnu ikke offentliggjort brev til Folketingets sundhedsudvalg op til en »kursændring i strategien«, hvor amterne har valgt forskellige it-løsninger. En sådan kursændring indebærer, at der skal udarbejdes en fælles integrationsplatform og en fælles online infrastruktur til at sikre stabil, sikker og hurtig adgang til it-systemerne.

Ministeren finder, at et af hovedproblemerne ved implementeringen af den nuværende strategi er, at »EPJ udrulles i et tempo og med en funktionalitet, der ikke matcher de målsætninger, der i fællesskab er blevet formuleret gennem tiden«.

»SF støtter selvfølgelig Lars Løkkes forslag 100%. Det er et forslag, som SF har haft som et fast element i sit finanslovudspil gennem de seneste 2-3 år, så det er rigtig dejligt, at det endelig er trængt igennem«, siger Kamal Qureshi.

Imidlertid finder SF's ordfører, at man ikke må »glemme, at amterne har brugt anseelige summer på at udvikle deres egne patientjournalsystemer, og den regning må Lars Løkke på en eller anden måde se at få betalt«.

Pandemiplan offentliggjort

> København

Sundhedsstyrelsen har netop offentliggjort sin influenzapandemiplan. Planen er ikke statisk, men vil blive udbygget og ændret i takt med, at der skabes ny viden på området.

Planen, der er godkendt af samtlige Folketingets partier, lægger de nationale strategier og rammer for amtskommunerne, Hovedstadens Sygehusfællesskab og kommunernes planlægning af beredskabet i sygehusvæsenet og den primære sundhedssektor for en influenzapandemi. Princippet i beredskabsplanlægningen er generelt, at ansvaret for opgaven i den ekstraordinære situation følger ansvaret for opgaven i en normal situation.

Sundhedsstyrelsen følger nu op med et arbejde, der skal sikre, at der med udgangspunkt i den foreliggende pandemiplan etableres lokale beredskabsplaner i såvel kommuner som amter.

Samtidig har Sundhedsstyrelsen udvalgt et tilbud fra en vaccinefabrikant, så Danmark nu kan få en garanti for en hurtig leverance af vaccine, når pandemien er en realitet.