Ind- og udland

Personalet skal uddannes til at erstatte den praktiserende læge

I disse dage rundsender Region Nordjylland en skrivelse til områdets praktiserende læger, som inviterer dem til at gøre sig selv overflødige.

Nærmere betegnet ved at sende praksispersonale - typisk erfarne sygeplejersker - på kurser, der vil gøre dem i stand til at udføre selvstændige konsultationer med visse patienter og dermed erstatte lægen og frigøre ham/hende til andre syge borgere.

Baggrunden er den alvorlige lægemangel i regionen, hvor der p.t. mangler omkring tredive læger.

Håbet er, lægerne kan overkomme flere patienter, hvis de frigøres fra en masse opgaver, som så samtidig opkvalificerer en række af de ansatte og - forhåbentlig - gør deres arbejde mere givende og interessant.

»Roadshow« på tre steder

I første omgang udbydes 75 kursuspladser i diabetes, og det kommer til at koste lægerne ca. 600 kr. at sende en af deres ansatte på dette kursus. Resten - hvilket vil sige næsten lige så meget - af omkostningerne ved kurserne står regionen for.

Der vil blive undervisning på tre lokaliteter i Nordjylland, og ifølge efteruddannelsesvejleder Esben Sevelsted vil det blive de samme instruktører, der forestår undervisningen de tre steder.

»Det er som et roadshow«, som han siger.

Opstår der mod forventning tomme pladser på kurserne, er der overvejelser om at gå i samarbejde med Region Midtjylland. Men i første omgang må ideen stå sin prøve i det nordjyske med ikke blot kurser i diabetes men også hjerte-karsygdomme, KOL og demenssygdomme.

Med tiden kan der sagtens komme flere emner på tale.

»Nu må vi se, om det bliver en succes. Om det er en vare, som vores kollegaer efterspørger«, siger Esben Sevelsted, der selv er praktiserende læge i Saltum.

»Vi kunne godt forestille os f.eks. kurser i sårbehandling, skadestuearbejde, motiverende samtaler og visitation. Vores vision er løbende efteruddannelse lidt à la den systematiske efteruddannelse, der er planlagt for lægernes vedkommende«, siger han.

En opgave for arbejdsgiverne

I flere af de andre regioner følger man nordjydernes planer for opkvalifikation af praksispersonale med interesse. Region Midtjylland har gang i lignende tanker men mangler stadig at føre dem ud i livet. Og Region Syddanmark har netop gennemført en større undersøgelse blandt de praktiserende læger for at kortlægge deres behov. Ikke blot for efteruddannelse af praksispersonalet men også f.eks. kurser i ledelsesværktøjer for lægerne selv.

I Region Sjælland, som også er stærkt plaget af mangel på praktiserende læger, betragtes efteruddannelse af praksispersonale dog som en arbejdsgiveropgave - med andre ord hviler den på de praktiserende lægers skuldre - og regionen har ikke p.t. planer om at deltage i en fælles indsats som den i Region Nordjylland.

Heller ikke Region Hovedstaden har p.t. planer om kurser eller lignende specifikt beregnet på at opkvalificere praksispersonalet hos de praktiserende læger.

I det nordjyske har der ikke været nogen problemer med at få regionen til at deltage.

»Slet ikke. Regionen har været meget interesseret i dette her. Det er jo med henblik på at aflaste os, så vi kan tage flere patienter«, siger praksisudvalgsformand Eddie Nielsen.

Han selv sidder i solopraksis med kun en sekretær og en sygeplejerske til at hjælpe sig, men det skal ikke afholde ham fra at opfordre nogen af dem til at deltage.

»Hvis tilbudet er relevant, skal vi da deltage. Så må man måske lave noget, der ikke kræver så meget hjælpepersonale den dag - man kan planlægge sig ud af det«, siger han.

Investering og indflydelse

Fra Region Nordjyllands side betragtes samarbejdet om - og medfinansieringen af - de nye kurser som en måde at præge udviklingen på.

»Vi får en lille smule indflydelse på, hvad de praktiserende læger giver af efteruddannelse til deres personale«, siger Henrik Sprøgel, som er chef for praksissektoren i Region Nordjylland.

»Vi kan se en interesse i at få givet disse kurser et indhold, som står i relation til den strategi, vi gerne vil arbejde med - og det vil bl.a. sige med opgaveglidning og med kvalitet. Man kan godt sige, at vi ser det som en investering«, siger han.

De første kurser starter efter planen i september.

Færre danskere udsættes for passiv rygning

> København

Siden den nye lov om røgfri miljøer trådte i kraft den 15. august sidste år er andelen af danskere der ufrivilligt udsættes for passiv rygning på deres arbejdsplads eller uddannelsesinstitution faldet fra 21 til ni procent.

Det viser en ny undersøgelse, som Gallup har foretaget for Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse.

Godt nok er der generelt mindre passiv rygning på cafeer, restauranter, værtshuse og andre steder, hvor mennesker mødes, men hver fjerde - mod to tredjedele i 2006 - oplever fortsat passiv rygning i disse etablissementer.

Næsten alle (92 procent) svarer i den nye undersøgelse, at der nu er indført regler om rygning på deres arbejdsplads eller uddannelsessted. Oftest er rygning enten forbudt inden døre eller helt forbudt i arbejdstiden eller på matriklen (75 procent).

Operation afbureaukratisering

> København

Sundhedsministeriet har igangsat en afbureaukratiserings-proces, der der har til formål at medarbejdere skal bruge mindre tid på papirarbejde og mere tid på patienterne.

I samarbejde med konsulentfirmaet Implement HealtCare vil der frem til oktober blive iværksat en rundrejse i Danmark. Her vil der blive gennemført en række interviews og workshops med ledere og frontmedarbejdere på sygehusene.

Formålet er at få klarlagt, hvilke reguleringer, dokumentationskrav og administrative opgaver, der af lederne og medarbejderne opfattes som bebyrdende og hæmmende for at de kan varetage deres kerneopgaver.

Med udgangspunkt i svarene opstilles en række forenklingsforslag, der kan bidrage til at udnytte de personalemæssige ressourcer i sygehussektoren endnu bedre:

»Vi er simpelthen tvunget til at fjerne eventuelle unødvendige registreringer og kontrolprocedurer og i det hele taget sikre optimale arbejdsgange, så vi også i fremtiden kan have et sundhedsvæsen af højeste kvalitet«, siger Sundhedsmisnister Jakob Axel Nielsen (K).

Anden del af arbejdet vil sætte fokus på en yderligere kortlægning af, »hvad medarbejderne i sygehussektoren bruger arbejdstiden på og vil endvidere fokusere på at sikre en bedre og mere fokuseret sundhedsdokumentation«.

Sengepladser på Samsø Sygehus i fare

> Århus

De otte senge på Samsø Sygehus er i fare for at blive nedlagt. Baggrunden er, at Århus Sygehus - som Samsø Sygehus er en organisatorisk del af - er blevet pålagt at spare 150 mio. kroner næste år og 46 mio. kroner i år.

Ledelsen på Århus Sygehus har derfor ifølge Århus Stiftstidende forslået at inddrage de otte senge på Samsø Sygehus.

Sygehuset modtager årligt cirka 800 patienter til indlæggelse: Cirka 100 er til genoptræning efter endt behandling på et andet sygehus, de resterende knap 700 er akutte in dlæggelser.

Cheflæge på Århus Sygehus, Anne Thomassen, forklarer til Østjyllands Radio, at man har vurderet, at det er vigtigst at bevare det akutte beredskab døgnet rundt fremfor de otte sengepladser.

Forebyggelse af KOL og lungekræft forsømt

> København

Hvert år dør omkring 7500 danskere af enten lungekræft eller KOL og selv om begge sygdomme kan forebygges, er indsatsen for at forebygge de to sygdomme blevet forsømt i det danske sundhedsvæsen.

Det mener Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse, som derfor har indgået et strategisk samarbejde om at bruge 10 mio. kroner på forskning, der skal give mere viden om, hvilke tiltag, der har den største effekt.

Fokus vil være på at få ny viden indenfor behandling, forebyggelse, rygestop, opsporing af sygdommene og sammenhængende patientforløb i sundhedsvæsnet for de to sygdomme.

Planen er, at de første 6,5 mio. kr. skal gives til 2-4 forskningsprojekter af op til 3 års varighed. I 2009 udbydes yderligere 3,5 mil. kr. til et 5-årigt professorat med særlige opgaver inden for forskning, som sigter mod at forebygge og hæmme udviklingen af KOL og lungekræft.

Samtale nedbringer antallet af planlagte kejsersnit

> Herlev

En dårlig fødselsoplevelse eller tanken om at føde sit barn i smerte - naturligt - kan få kvinder til at foretrække at føde ved kejsersnit.

Men kejsersnit er ikke uden komplikationer, og derfor er alle gravide på Herlev Hospital siden 2004 blevet tilbudt en samtale hos en læge og jordemoder, hvis de på forhånd har besluttet ikke at ville føde naturligt. Det har fået halvdelen af kvinderne til at ændre mening, skriver Nyhedsavisen.

Formanden for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo er så begejstret for resultaterne af projektet i Herlev, at hun ønsker at kopiere indsatsen til resten af landet. I 2004 blev blev 20 procent af samtlige fødsler foretaget ved kejsersnit. Omkring 5000 af fødslerne med kejsersnit er planlagt, inden fødslen er i gang.

Skejby på skrump

> Århus

Lukning af Fertilitetsklinikken og halvdelen af Patienthotellet samt stop for at sende hjertepatienter til bl.a. Varde og Odense.

Det er en del af en spareplan på 69 mio. kr., som hospitalsledelsen ved Skejby Sygehus har udarbejdet for at kunne dække et stort underslud på Region Midtjyllands budget.

Ifølge hospitalsdirektør Per Askholm Madsen er sparekravet større »end vi nogensinde har været udsat for før«:

»Vi forsøger at beskytte de højt specialiserede lands- og landsdelsfunktioner samt forskning og uddannelse. Men det vil ikke undre mig, om besparelserne vil føre til at vi bliver 100 færre ansatte.«