Ind-og udland

Ansættelsesprocedure til hoveduddannelsesforløb skal nu forenkles

Det umådeligt komplicerede og utidssvarende pointsystem, som i dag bruges ved udvælgelse af kandidater til hoveduddannelsesforløb, vil sandsynligvis i nær fremtid blive afløst af noget mere håndterbart.

Blandt de ideer, som regeringen i foråret 2006 fremlagde til afkortningen af den tid, det tager at blive speciallæge, var en opfordring til sygehusejerne om at give ansættelsesproceduren til hoveduddannelsesforløb et grundigt serviceeftersyn. Siden har Danske Regioner og de tre regionale videreuddannelsessekretariater arbejdet på sagen.

Sagsgang afkortes

Videreuddannelsessekretariaterne har nu, kort før nytår, udsendt et udkast til det system, som efter al sandsynlighed bliver det, som skal afløse pointsystemet. Det er i det mindste, hvad formanden for Yngre Lægers Forsknings- og Uddannelsesudvalg, Martin Hulgaard, skønner på baggrund af udkastet, som dog endnu ikke har officiel karakter.

»Det kan dog være svært at vide, hvad det betyder, når det ikke kommer direkte fra ,toppen`«, tilføjer han forbeholdent. Lægeforeningen har endnu ikke fået et officielt udspil til høring, selv om det var stillet i udsigt. Det ventes dog at ske kort efter nytår.

I dag skal man sende sin ansøgning i 13 eksemplarer til et videreuddannelsessekretariat, som derpå først pointsætter ansøgningerne i et vurderingsudvalg, og derefter på grundlag af point kan indstille til de enkelte afdelinger, som så har 14 dages høringsfrist til evt. at afvise ansøgeren.

Denne procedure medfører, at hvis der f.eks. er 100 ansøgere til en ansættelsesrunde, sidder sekretariatet således med 13 gange 100 ansøgninger, som skal ud til hvert vurderingsudvalg. Derefter skal ansøgningerne igen samles i ansættelsesudvalg, som tager stilling på grundlag af pointsummen, som dog kun har vejledende karakter.

»Denne langsommelige procedure ser nu ud til, i et vist omfang, at blive slået sammen, sådan at alle afdelinger i en eller anden grad bliver repræsenteret i et udvalg, som først skal foretage en vurdering, og derefter en ansættelsesrunde«, forklarer Martin Hulgaard.

»Hvis man som eksempel tager børneafdelingerne i Region Syd, er der fire afdelinger, og der vil de fire afdelinger, der skal ansætte hoveduddannelseslæger inden for dette speciale, godt have en fælles repræsentation i det udvalg, der skal foretage vurderingen.

Det vil forenkle og formentlig afkorte arbejdsgangen, så det lyder faktisk vældig fornuftigt«.

Hvert speciale sin profil

Speciallægeuddannelsen rummer syv kompetenceområder, som alle indgår i vurderingen ved ansættelser. Inden for hvert speciale har de videnskabelige selskaber haft mulighed for at indmelde særlige specialespecifikke kriterier. Hver af de syv kompetencer giver mulighed for et antal point, som har været gældende for alle specialer. Ansøgere, der tidligere har søgt samme speciale, har ved en ny vurdering kunnet beholde allerede tildelte point, så der ikke ved ny vurdering kunne tildeles færre point, end der allerede var tildelt.

»Nu ser det ud, som om kriterierne bliver lavet om, så man i stedet for noget, der er fælles for alle, får et system, hvor f.eks. øjenlægerne har deres eget system, øre-næse-halslægerne har deres osv.«

»Også det lyder fornuftigt, for noget kan være relevant at vurdere for øjenlæger, som er irrelevant for øre-næse-halslæger. Tjeneste i et uland er måske af mindre betydning for en øjenlæge, mens det for en børnelæge er af værdi at kunne perspektivere viden, og at ulandsarbejde derfor kan give point der«.

Selv om Martin Hulgaard overvejende synes godt om det (endnu uofficielle) udspil, kan han undre sig over, at et system, som senest blev ændret for et år siden, skal ændres allerede, før man for alvor har set, hvordan det virker. Den tunge og langsommelige ansættelsesprocedure vil han ikke savne, siger han.

Men måske kunne man have rationaliseret det »gamle« system ved at afskaffe kravet om, at de opnåede point skal godkendes igen ved hver ny ansøgning:

»Hvis du nu har været et år på den afdeling, du gerne vil være på, og har fået to point for det - hvorfor skal du så sende dine bilag ind igen næste gang, du søger, så et vurderingsudvalg skal se på det nok en gang? Måske var det det, man skulle have set på: Hvor meget mere nyt, der var kommet til, så man kun skulle tage stilling til det«.

»Samtidig kan det nye system gøre det vanskeligere at gå fra et til et andet speciale«, siger Martin Hulgaard med henvisning til, at hvert speciale nu skal udarbejde sin egen faglige profil.

Nedenstående kortnyt er red. af journalist Dorte Jungersen, dortejungersen@hotmail.com
Udspil om fremtidens akutbetjening i høring

> København

Sundhedsstyrelsens særlige rådgivende udvalg vedrørende specialeplanlægning offentliggjorde kort før jul sit forslag til, hvordan akutbetjeningen skal se ud i fremtiden.

Udspillet er opsummeret i 29 punkter, som de nye regioner kan anvende som sigtepunkter, når de skal planlægge akutområdet.

Føres udspillet ud i livet, vil det betyde store ændringer for borgere i en akut nødsituation og markante ændringer i indretningen af hele sygehusvæsenet. Det vil ske over en periode på 5-10 år.

Blandt udmeldingerne er, at der vil blive skåret ned i antallet af de i dag ca. 40 skadestuer. Der skal fremover blot være mellem 15 og 25 fælles akutmodtagelser. Her kommer patienter via 112 og patienter, der er henvist af en visiterende læge. Ingen kan længere henvende sig uden at være visiteret. Det bliver til gengæld mere enkelt at komme igennem til vagtlægen, som skal have et landsdækkende telefonnummer. Langt flere patienter end i dag skal behandles i den primære sektor hos praktiserende læge eller vagtlæge.

Akutmodtagelserne bliver styrket. Der skal være speciallæger i tilstedeværelsesvagt inden for følgende specialer: Intern medicin, ortopædisk kirurgi, kirurgi og anæstesiologi. Diagnostisk radiologi skal som minimum have speciallæger i rådighedsvagt.

Der skal fortsat være fire traumecentre. Men kun på et eller to skal alle traumespecialer være til stede.

De 29 punkter i udspillet har karakter af anbefalinger og ikke krav. Det er alene på de højt specialiserede områder, at Sundhedsstyrelsen har fået nye beføjelser og kan stille krav. På nær traumeområdet berører akutudspillet de såkaldte hovedfunktioner. Her kan Sundhedsstyrelsen ifølge den nye sundhedslov kun komme med anbefalinger.

Høringsfristen løber frem til slutningen af februar.

Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

Fortsat fradragsret for medlemskontingent for pensionister

> Lægeforeningen

Det har tidligere i Ugeskriftet (se f.eks. Ugeskr Læger 2005;167:3803-7) været debatteret, hvorvidt pensionister kan have fradrag for medlemskontingent. Anledningen var en landsretsdom i august 2006.

Af dommen fremgik, at Finansforbundet ikke kunne indberette pensionerede medlemmers kontingentindbetalinger som fradragsberettigede, da dommerne vurderede, at Finansforbundet ikke varetager sine pensionisters økonomiske og forhandlingsmæssige interesser, ligesom Finansforbundets pensionister ikke har indflydelse gennem en egen politisk repræsentation i Finansforbundet s ledelse.

I Lægeforeningen har ikkeerhvervsaktive medlemmer fra og med året 2006 betalt halvt kontingent.

Lægeforeningen har drøftet sagens udfald med såvel revisor som vores juridiske konsulent. Begge påpeger, at fradragsretten uden tvivl gælder for de pensionister, der har været tjenestemænd, da de faglige organisationer fortsat yder indflydelse på fastsættelse af lønrammer og dermed deres tjenestemandspension. For gruppen af overenskomstansatte, hvis pension alene er fastsat på baggrund af den enkeltes indbetaling af pensionsbidrag mv., kunne sagen måske stille sig anderledes. Men Lægeforeningens juridiske konsulent har vurderet, at alle ikkeerhvervsaktive læger får en interessevaretagelse hos Lægeforeningen, som er tilstrækkelig til at give en fradragsret.

I lyset af ovenstående vil Lægeforeningens medlemsregistreringsafdeling indberette ikkeerhvervsaktives kontingent for 2006 som fradragsberettiget kontingent, sådan som vi hidtil har gjort.

Retten til et godt forløb

> Lægeforeningen

Lægeforeningen har formuleret sit debatoplæg i forbindelse med regeringens møde nummer to om kvalitetsreformen, som finder sted i denne måned.

Oplægget lægger sig i slipstrømmen af det allerede formulerede tema om patientrettigheder ved bl.a. at opfordre regeringen til at lovgive om, at enhver patient skal have ret til at få en kontaktlæge ved indlæggelse.

En sådan kontaktlæge vil bidrage gevaldigt til at fremme et godt forløb, mener Lægeforeningen.

Desuden skal der efter Lægeforeningens mening bedre koordination til mellem behandlere ved hjælp af vidensdeling. Den kan typisk foregå via en velfungerende epj og ikke mindst en fælles medicindatabase.

Og endelig skal der satses på at forbedre kommunikationen. Lægeforeningen foreslår bl.a., at sundhedspersonale i højere grad uddannes i kommunikation, og at der eksperimenteres med f.eks. mediatorer, når noget går galt.

Oplægget henviser desuden til, at Den Danske Kvalitetsmodel bør fungere sådan, at man kan måle og vurdere et helt forløb. Ligesom incitamentsstrukturen kunne gøres mere forløbsvenlig, så man kan »belønne de gode patientforløb og den gode samtale med patienten i stedet for som nu, hvor der ensidigt lægges vægt på produktion«, som der står i oplægget.

Samtidig er regeringen på vej med sit udspil til det pågældende møde. Ifølge Politiken vil det bl.a. indeholde en plan for, at landets mange kronisk syge i højere grad skal behandles af de praktiserende læger frem for speciallæger. De kronisk syge skal også sikres ensartet behandling i hele landet, fremgår det.

I første omgang er Sundhedsstyrelsen på vej med et forløbsprogram for diabetespatienter, og baseret på erfaringer herfra vil der blive udarbejdet programmer for andre kronisk syge, skriver Politiken.

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Dimensioneringsplan: Mange flere hoveduddannelsesforløb

> København

Antallet af uddannelsesstillinger for speciallæger udvides fra 730 til 855 hovedforløb. Det fremgår af den dimensioneringsplan, Sundhedsstyrelsen offentliggjorde umiddelbart før juleferien.

Dimensioneringsplanen anbefaler - med enkelte undtagelser - udvidelser i alle specialer. Samlet øges antallet af hoveduddannelsesforløb fra 730,5 i 2006 til 855 i den kommende femårsperiode, hvilket svarer til en udvidelse på 17,3 procent.

Det hilses velkomment af Lægeforeningen, hvor formanden for Udvalget for Uddannelse og Forskning, Michael Dall, især glæder sig over, at de fleste yngre læger nu vil få mulighed for at vælge et speciale, som interesserer dem - selv om det næppe løser problemerne for de mindre søgte specialer.

Michael Dall peger dog på, at der er brug for en lignende plan for introduktionsstillingerne, da »flaskehalsproblemerne« blot vil holde flyttedag, hvis der ikke samtidig sker en udvidelse på dette område.

Høringssvar fra samtlige specialer: www.sst.dk/Uddannelse/Laeger/Prognose/Dimensionering.aspx

Journalist Klaus Larsen, klaxis@journalist

Komik-kongres

> København

Til foråret løber den fjerde nordiske kongres i medicinsk humor af stabelen nord for København. Mellem den 9. og 12. maj kan interesserede opleve såvel seriøse foredrag om humorforskning i medicin og psykologi som lettere indslag a la »Fra Narkoselæge til Hospitalsklovn - det logiske karriereforløb« og formodentlig ret pjattede oplæg f.eks. ved komikerne Søren Østergaard og Anne Marie Helger.

Alt sammen med den hensigt at belyse forholdet mellem humor og helbred.

Det er Dansk Selskab for Medicinsk Humor, som arrangerer konferencen, og der er frist for tilmelding den 15. januar.

Flere oplysninger kan fås på www.latterklub.dk.

Blæst om lægehelikoptere

> København

En række medier kunne i den forgangne uge berette, at Danmark mangler detaljerede GPS-systemer, der fortæller om elledninger og andre forhindringer, hvilket betyder, at det er for farligt for helikopterne at flyve, når det er mørkt. Men ifølge Sundhedsstyrelsen er dette ikke korrekt. Med Thorbjørn Ancker - informationschef i Statens Luftfartsvæsen og rådgiver for styrelsen - som kilde, oplyser styrelsen, at erfaringer fra bl.a. USA har vist, at der i forbindelse med visuel flyvning om natten med lægehelikoptere er indtruffet en del havarier, og det indgår derfor i anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport om akutberedskabet, at lægehelikopterne i Danmark ikke bør foretage visuelle flyvninger ud til de enkelte skadesteder i nattetimerne. I England og i Tyskland, hvor lægehelikoptere anvendes i dag, flyves der da heller ikke visuelt om natten.

Til gengæld er der intet til hinder for, at lægehelikopterne vil kunne foretage instrumentflyvninger om natten til og fra godkendte flyvepladser og på den måde kunne indgå aktivt i det samlede beredskab.

Hviletid og fridøgn

> FAS

Fra EU forlyder det, at medlemslandene fortsat ikke har kunnet blive enige om at vedtage en ændring af arbejdstidsdirektivet. Kort sagt betyder det, at det nuværende regelgrundlag ikke er ændret, hvorfor Jäger-dommen bør føre til, at de nugældende aftaler om hviletid og fridøgn ændres og indføres i overenskomsten. Der bør i den forbindelse ske en afklaring af begrebet »inaktiv tid«. Overlægeforeningen er klar over, at der i medlemskredsen er store misforståelser vedrørende fortolkning af Jäger-dommen. Det skal understreges, at Jäger-dommen siger, at ubelastet tid under vagt på tjenestestedet ikke kan betragtes som hviletid. Jäger-dommen udtaler sig ikke om honorering af vagtformer. Der vil i den kommende tid være fokus på området, og de retslige vilkår vil blive beskrevet.

Læs hele Overlægeforeningens nyhedsbrev på www.læger.dk