Ind- og udland

Flere og flere behandlinger foregår på private hospitaler og klinikker. Planlagt kirurgi flytter i stort omfang fra offentlige til private sygehuse. Operationer, der er vigtige for uddannelsen af nye speciallæger.

Derfor skal det undersøges, om de private hospitaler kan bidrage til den lægelige videreuddannelse. I en endnu ikke offentliggjort rapport har en arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen udpeget pilotforløb i foreløbig to af de tre videreuddannelsesregioner.

Arbejdsgruppens formand er speciallæge og konsulent i Sundhedsstyrelsen Finn Damgaard Pedersen - der har et godt kendskab til privathospitalernes verden efter en årrække som direktør for Privathospitalet Hamlet.

Og privathospitalerne er henrykte ved udsigten til at skulle deltage i videreuddannelsen:

»Lige fra starten har vi haft en ambition om, at når vi lavede et godt privathospital med fokus på kvalitet, ville vi også gerne tage uddannelsen med herud«, siger Bent Wulff Jakobsen, direktør for Privathospitalet Eira i Århus. Han peger på, at Eira allerede på eget initiativ har etableret sit eget færdighedslaboratorium.

Men der er formentlig ikke kun altruistiske grunde til, at privathospitalerne gerne vil være med til at uddanne speciallæger. Det er faldet mange for brystet, at afregningen til privathospitalerne foregår efter samme takst - den såkaldte DRG-takst - som til de offentlige sygehuse, der også har forsknings- og uddannelsesforpligtelser. Privathospitalerne lader andre om at bære uddannelsesbyrden, mens de skummer fløden.

Finn Damgaard Pedersen vil bestemt ikke udelukke, at det også kan være et motiv for privathospitalerne.

»På den anden side er det også noget, man gerne vil; man kommer jo ind på speciallægerne på en anden måde, hvis man også har haft dem i uddannelsesforløbet«.

Privathospitalerne var allerede ved at føle sig for hos flere specialeselskaber for at drøfte uddannelsesmuligheder. Det kunne ende med at blive ret kaotisk, og derfor besluttede Sundhedsstyrelsen og det nationale videreuddannelsesråd at lade en arbejdsgruppe formulere en række krav til uddannelsesforløb hos private hospitaler. Foruden Sundhedsstyrelsen er Lægeforeningen, Dansk Medicinsk Selskab, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Danske Regioner, de tre regionale videreuddannelsesråd og privathospitalernes sammenslutning repræsenteret i arbejdsgruppen.

Udvalget er enigt om, at et privathospital for at kunne oprette videreuddannelsesforløb skal opfylde de samme krav, som man stiller til de offentlige. Det skal således have et passende stort antal behandlinger, det må ikke må ligge for spredt, kvaliteten skal leve op til Den danske Kvalitetsmodel - eller hvad det nu ender med - der skal laves klare uddannelsesprogrammer og individuelle uddannelsesplaner, og så skal der være en uddannelsesansvarlig overlæge.

Bent Wulff Jakobsen, som også er bestyrelsesmedlem i SPPD (Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark), tror ikke, at privathospitalerne pludselig bliver en storudbyder af lægelig videreuddannelse. Foruden Eira og Hamlet kan han dog nævne et par stykker til, som han mener, har kapacitet til at håndtere videreuddannelsesforløb.

Både Eira og Hamlet vil i princippet kunne begynde straks - og er faktisk ivrige efter at komme i gang.

»Vi vil dog gerne gennemføre pilotforløb først«, siger Finn Damgaard Pedersen.

Tanken er ikke at lade privathospitaler stå for hele hoveduddannelsesforløb, men blot en del af den - formentlig den afsluttende. De to pilotforløb skal være af mindst et halvt års varighed. I begge er der tale om ortopædkirurgi, og størstedelen af hoveduddannelsen skal foregå ved et offentligt sygehus. I Region Nord skal Regionssygehuset i Herning og Århus Sygehus køre parløb med Eira, mens der i Øst endnu ikke er udset en offentlig partner til Hamlet.

De regionale videreuddannelsesråd skal give grønt lys, før forløbene kan sættes i værk. »Det er op til dem nu, men hvis de reagerer hurtigt, vil de første pilotforløb kunne opslås allerede i år«, siger Finn Damgaard Pedersen.

Tysktalende rekrutteres til almen praksis

> Region Syddanmark

Region Syddanmark vil nu forsøge at rekruttere læger fra Tyskland og Østrig for at besætte de ubemandede praksis i regionens yderområder. I weekenden får regionen derfor besøg af ti læger fra de to lande, oplyser regionen.

Gæsterne skal møde ti danske praktiserende læger fra regionens yderområder, som er parat til at indgå kompagniskab med de udenlandske kollegaer. »Vi har gode erfaringer med at rekruttere udenlandske medarbejdere til vores sygehuse«, siger regionsrådsformand Carl Holst (V). »Men vi gør også noget ekstraordinært for yderområderne i regionen, hvor der er mangel på læger. Derfor tager vi nu de praktiserende læger med i vores arbejde med at rekruttere udenlandsk personale«.

De ti læger fra Tyskland og Østrig er alle speciallæger med erfaring fra almen praksis. Forskellene i hvervet som praktiserende læge syd for grænsen og i Danmark gør dog, at der vil være læger, der har brug for ekstra uddannelse, før de kan indgå som fuldbyrdet praksislæge i Danmark.

Kræftsyge tilfredse med behandling

> København

Tilfredsheden med kræftbehandlingen er overvældende. Det viser den første måling af tilfredsheden i Danmark, hvor 12.716 kræftpatienter har svaret - og hvor næsten alle giver udtryk for et godt indtryk af behandlingen og stor tillid til personalet.

»Det er udtryk for, at kræftbehandlingen efter år med meget relevant kritik er ved at vende skuden og sætte patienten i centrum«, siger en tilfreds direktør i Kræftens Bekæmpelse, Arne Rolighed, til Jyllands-Posten.

Rolighed peger dog samtidig på, at bl.a. genoptræning og patientinformation får dårlige karakterer i undersøgelsen.

Det ændrer dog ikke ved tilfredsheden hos 96 pct. af patienterne.

Selv om patienterne er meget tilfredse, er kræftdødeligheden i Danmark stadig højere end i andre nordiske og vesteuropæiske lande. Forskellen skyldes dog ikke så meget behandlingens manglende kvalitet som den kendsgerning, at der er flere storrygere blandt danskerne. »Kunne jeg tage cigaretterne fra danskerne i morgen, ville vi hurtigt komme ned på niveau med de øvrige nordiske lande«, siger minister for sundheds og forebyggelse, Jacob Axel Nielsen (K) til avisen.

Flere stikskader i Holbæk

> Holbæk

40 ansatte stak sig sidste år på brugte kanyler på Holbæk Sygehus. Det indebærer fare for smitte med bl.a. hiv og hepatitis, og sygehuset vil derfor nu sætte fokus på problemet.

Ifølge Nordvestnyt sker uheldene ofte, fordi man glemmer at tømme bøtterne med brugte kanyler, hvilket øger risikoen for i travlhed at stikke sig på en kanyle i de overfyldte bøtter.

Antallet af stikskader har været stigende og er også lidt højere end på andre større sygehuse i Region Sjælland. De forskellige personalegrupper skal derfor på næste halvårsmøde drøfte, hvordan antallet af stikskader kan nedbringes.

At få en stikskade er belastende på grund af smittefaren. Når en ansat stikker sig på en kanyle, skal vedkommende på skadestuen til en risikovurdering af smittefaren, hvorefter der foretages en test.

Det er især sygeplejersker og sosu-assistenter, som risikerer at stikke sig, mens andre fagrupper, herunder læger, er mindre udsatte.

DF: Speciallæger uden ydernummer

> København

Manglen på speciallæger får nu Dansk Folkeparti til at foreslå en opblødning af reglerne. Det skal ifølge ordfører Liselott Blixt gøre det muligt for patienter at bruge speciallæger, der ikke har indgået aftale med det offentlige.

I dag skal speciallægen have et ydernummer, hvis en patient vil have det offentlige til at betale for behandlingen - en ordning, som bl.a. blev indført for at kunne lokke læger ud i landområderne ved at garantere dem en minimumsindtjening og faste honorarer for de enkelte behandlinger. Det offentlige kunne samtidig holde styr på omkostningsniveauet.

»Det er jo mærkeligt, at vi har lægemangel, og at vi samtidig så holder nogle læger udenfor«, siger DF's sundhedsordfører til Altinget.dk.

»Når der er lang ventetid, kan vi nogle gange sende patienter til speciallæger i udlandet, men vi kan ikke sende dem en speciallæge i Danmark, der ikke har noget ydernummer«, siger Liselott Blixt. Hun vil nu høre sundhedsministeren, om han er enig. »Men hvis ikke der sker noget hurtigt i sagen, så stiller vi et beslutningsforslag«, siger hun.

Danske Regioner ønsker ikke at udtale sig om ydernumrene, da man er i gang med at undersøge hele området.

EU-pris for sundhedsjournalistik

> Bruxelles

Europa-kommissionen har indstiftet den første EU-sundhedspris for journalister, der skriver om sundhed i de trykte medier og på nettet.

Kommissionen oplyste tirsdag, at prisen er led i en kampagne, som for nylig blev indledt under titlen »Et EU for patienterne«. Prisen gives for at »anerkende og fremme journalistik af høj kvalitet om sundhed i hele EU«, skriver kommissionen i en pressemeddelelse.

Artikler, der er offentliggjort mellem den 2. juli 2008 og den 15. juni 2009, der er fastsat som sidste frist, kan komme i betragtning. Journalisterne opfordres til at indsende deres artikler under anvendelse af onlineskemaet på kampagnens hjemmeside. Yderligere oplysninger om regler og betingelser findes på kampagnens hjemmeside.

Det er hensigten, at overrækkelsen af EU-sundhedsprisen skal være en årlig begivenhed, og at prisen senere udvides til også at omfatte de audiovisuelle medier.

Læs mere på dette link: http://ec.europa.eu/health-eu/europe_for_patients/prize/index_en.htm

Ingen vil diskutere kæmpesygehus

> Århus

Der er ikke den store, folkelige interesse for at blande sig i planlægningen af Region Midtjyllands kommende kæmpesygehus. Det må regionen erkende, efter at der kun er kommet 29 tilmeldinger til en offentlig høring, som skulle finde sted den 28. februar.

Regionen vil bygge et nyt kæmpesygehus foruden det nuværende Skejby Sygehus og har derfor efterlyst brugernes ideer, råd og vejledning til, hvordan det skal indrettes.

Målet var et møde med mindst 80 deltagere i et stort offentligt møde, men da kun 29 havde tilmeldt sig ved fristens udløb, oplyser DR Østjylland.

Mødet er derfor udsat et par måneder - en frist, der skal udnyttes til at skabe større interesse for sygehusbyggeriet.

Privathospitaler frister hver anden speciallæge

> Århus

Hver anden speciallæge overvejer at udskiftet jobbet i det offentlige med ansættelse på et privathospital. Det fremgår af et speciale på Aarhus Universitet, som også omfatter en undersøgelse blandt 600 speciallæger.

Ifølge undersøgelsen har fire af ti speciallæger allerede erfaringer med at arbejde i det private behandlingssystem, skriver Jyllands-Posten. Det er især ortopædkirurger samt røntgen- og narkoselæger, der efterspørges - de samme speciallæger, som er rygraden i de offentlige sygehuses akutberedskab. 80 pct. af alle læger i disse specialer er blevet forsøgt headhuntet, skriver avisen.

Det bekymrer Danske Regioners formand Bent Hansen, som ikke ser nogen mulighed for, at det offentlige kan matche de meget højere lønninger på de private behandlingssteder.

Erik Kristensen, formand for Foreningen af Speciallæger (FAS), er ikke overrasket:

»Det offentlige har ikke kendt sin besøgelsestid og tilbudt lægerne beskæftigelse efter arbejdstid«, siger han. »Hvis man havde gjort det, havde vi ikke oplevet den vandring til det private«.

Kærestevold har svære følger

> København

Unge kvinder får oftere helbredsproblemer senere i livet, hvis de har en voldelig kæreste. Sammenligner man kvinder, som har været udsat for kærestevold med kvinder, som har været udsat for vold fra andre end kæresten, og en gruppe kvinder, som aldrig har været udsat for vold, er der et særligt kendetegn ved den første af de tre grupper: De rapporterer oftere om tristhed, depression, hovedpine, mavesmerter, svimmelhed og søvnproblemer.

Det viser de seneste tal fra Statens Institut for Folkesundhed, som også viser, at denne gruppe kvinder oftere forsøger selvmord og oftere bruger beroligende medicin.

Bemærkelsesværdigt er også, at kvinder, der har været udsat for vold fra en kæreste, ikke kun oplever flere psykiske helbredsproblemer, men også har flere skader som blodudtrædninger og hudafskrabninger.