Ind- og udland

Gucci-myten om kejsersnit aflivet

En ny rapport fra Sundhedsstyrelsen gør op med det udbredte mediebillede af, at kontrolfikserede karrierekvinder er »for fine til fødsel« og insisterer på kejsersnit af bekvemmelighed og ikke medicinsk nødvendighed.

Vi kender det alle sammen. Billedet af den travle, fødende kvinde med Gucci-taske, konstant bippende mobiltelefon og en overtegnet kalender, hvor der kun lige er plads til segmentet »fødsel« fredag fra 16 til 19.

Ved kejsersnit, naturligvis, for ellers kan man jo ikke planlægge. Og vaginal fødsel gør jo også så forfærdeligt ondt, ikke sandt.

Antallet af kejsersnit er da også steget. Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen var andelen i 1991 på 12,4 pct. af alle fødsler, mens den i 2003 var oppe på 19,5 pct.

Men langt de fleste af disse kejsersnit er nødvendige. Det er meget få kvinder, som foretrækker at føde ved kejsersnit, selv om der ikke er noget i vejen for, at de kan føde vaginalt. I de 2,5 år fra januar 2002 til juli 2004 var der 1.253 sådanne kvinder, viser en ny rapport »Kejsersnit på Moders Ønske« fra Sundhedsstyrelsen, som blev præsenteret i sidste uge.

Tallene er dog lidt usikre, fordi det først i 2002 begyndte at blive ordentligt registreret, om et kejsersnit er »på moders ønske« eller medicinsk nødvendigt. Men Sundhedsstyrelsen regner med, at gennemsnittet ligger omkring 1.000 fødende kvinder om året og oplyser, at det i 2005 var på 1.400, hvilket svarer til ca. 10 pct. af alle kejsersnit.

Ca. 20 pct. af kvinder, som fravælger vaginal fødsel, er førstegangsfødende, og den overvejende årsag er ganske enkelt angst for at føde almindeligt. Men også faktorer som vaginisme, gigt og rygsmerter kan være årsager.

Resten - 80 pct. - har allerede et eller flere børn. Og rigtig mange af dem - over halvdelen - er også tidligere blevet forløst ved kejsersnit, siger rapporten.

Spørgsmålet er så, hvorfor de vælger at få det igen. En undersøgelse fra Skejby Sygehus viser, at næsten alle - 93 pct. - begrunder ønsket om kejsersnit med »en tidligere fødselsoplevelse«, men det fremgår ikke klart, om denne oplevelse var god eller dårlig. Umiddelbart skulle man tro, at disse kvinder havde en positiv oplevelse af at føde ved kejsersnit, når de aktivt vælger det igen.

I Skejby-undersøgelsen siger 17 pct., at de gerne vil føde ved »unødvendigt« kejsersnit, fordi deres tidligere fødsel var traumatisk.

Rapporten ser også på økonomien og kommer frem til, at for førstegangsfødende koster det næsten det samme at få et planlagt kejsersnit som en vaginalfødsel - faktisk er kejsersnit en lille smule billigere.

Men for kvinder, der allerede har født, koster det samfundet omkring 5.000 kroner mere med kejsersnit end vaginal fødsel. Det skyldes, at det andet, tredje osv. barn tit fødes »som at smutte mandler«, altså hurtigt og ukompliceret - og dermed billigt - når det sker vaginalt.

Ingen blåstempling

Rapporten, der er lavet af CEMTV - Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering - er dog hverken en blåstempling af »frivillige« kejsersnit eller det modsatte. Overordnet er den nærmest en afmystificering.

Ifølge rapporten koster de selvvalgte kejsersnit ikke samfundet astronomiske beløb, og der er ikke ret mange kvinder, som insisterer på kejsersnit, når der ikke er medicinske årsager til det.

Og mange af de kvinder, som gør netop det, har forståelige grunde. Gucci-myten er der et minimalt antal, der lever op til.

Det er derfor ikke specielt sandsynligt, at der f.eks. fra politisk side vil blive fremført krav om, at antallet af disse fødsler nedbringes. Det kunne også risikere at virke modsat.

»Der er et aspekt, man skal huske - at den fødende kvinde selv er en meget aktiv part i fødselsprocessen«, siger læge og projektleder hos CEMTV, Mads Frellsen.

»Hendes mentale tilstand har stor indflydelse på forløbet. Bliver hun f.eks. angst eller forvirret eller på anden måde påvirket, kan det få fysiske konsekvenser. Det er også derfor, man ikke bare kan sige, at det er o.k. med kejsersnit af kliniske årsager men ikke af andre«, siger han.

Et forløb, som starter med, at en kvinde får nej til at føde ved kejsersnit, som hun ønsker, giver næppe det bedste udgangspunkt.

Ikke desto mindre opfordrer rapporten til, at der gøres en yderligere indsats for, at kvinders første fødselsoplevelse bliver god. Det ville ikke blot være et fremskridt i sig selv men kan måske også hindre, at kvinderne efterspørger elektive kejsersnit næste gang, de skal føde.

Følgende er redigeret af journalist Dorte Jungersen, dortejungersen@hotmail.com

Novo Nordisk Fonden støtter forskning i patientforløb
> Danmark

Med en rekordbevilling på op til 15 mio. kroner ønsker Novo Nordisk Fonden at støtte forskning i sammenhængende patientforløb.

Grunden er ifølge direktøren for fonden, speciallæge Gert Almind, at der trods de bedste intentioner stadig er problemer med sammenhængen i patientforløbene, især når flere dele af sundhedssektoren er indblandet.

»Alle mennesker oplever beklageligvis brud på sammenhængen i patientforløbene. Det gør mennesker, der sidder i Novo Nordisk Fondens bestyrelse også. Der er mange forskellige løsninger, og de skal nok være rigtige mange af dem, men der er reelt for lidt viden om, hvorfor der er manglende sammenhæng. Der er ingen tvivl om, at det her er et meget stort problem, der dækker hele landet. Jeg har i øvrigt kontaktet Norge, Sverige og Finland for at se, om der var steder, hvor sammenhængen fungerede godt, og har fundet ud af, at det er et nordisk problem«, udtaler Gert Almind.

Novo Nordisk Fonden støtter sig meget til anbefalingerne i Kræftplan II fra Sundhedsstyrelsen, som i høj grad anbefaler opstramning af patientforløbet, og forskningsprojektet skal omhandle kræft. Det skal omfatte både primær og sekundær sektor samt dele af den sociale sektor. Desuden er et af flere krav til projektet, at resultaterne skal offentliggøres i videnskabelige tidsskrifter.

Bevillingen fordeles over to til tre år. Der udvælges kun et projekt.

Mere information om forskningsprojektet kan hentes på www.novonordiskfonden.dk

Patientmad a la carte
> Hvidovre

Det bliver en firestjernet kok, der fremover får ansvar for hospitalsmaden på H:S Hvidovre Hospital, idet hospitalet netop har ansat Mogens Fonseca Pedersen fra det firestjernede Hotel Munkebjerg i Vejle til at transformere hospitalskøkkenet til et af verdens største a la carte-køkkener. Til oktober kan samtlige 600 patienter således bestille individuelt tilberedt mad - kokkehåndværk.

Patienterne kan vælge, hvad de har lyst til at spise ud fra en varieret menu, og de kan vælge, hvornår de har lyst til maden. Når de har truffet deres valg, ringer de direkte til køkkenet og får maden serveret senest 45 minutter efter.

»Det kan jo være, at en patient, der lige er blevet opereret og derfor har kvalme, ikke har lyst til frokost kl. 12, men gerne vil have en tebolle kl. 15,« udtaler Mogens Fonseca Pedersen.

Overlæger drøfter garantiklinikker

> Foreningen af Speciallæger

Overlægeforeningens bestyrelse har haft en indledende drøftelse om overlægers bibeskæftigelse i lyset af Århus' amtsborgmester Johannes Flensted-Jensens forslag om etablering af garantiklinikker. Ifølge det oplyste drejer det sig om klinikker, der skal drives af det offentlige (og med det offentligt ansatte personale?) uden for normal »åbningstid«. Baggrunden må formodes at dække over et ønske om at »omdirigere« nogle/alle de penge, der fra amtet er gået til de private sygehuse.

Overlægeforeningen finder forslaget interessant og vil derfor i Ugeskriftet nærmere redegøre for sine synspunkter, især med udgangspunkt i regel- og aftaleoverholdelse, arbejdsmiljø samt uddannelsesforhold.

Læs hele Overlægeforeningens nyhedsbrev på www.laeger.dk

Topposter ledige i Yngre Læger
> Yngre Læger

Har du lyst til at sætte dit fingeraftryk på Ugeskrift for Læger eller på det centrale foreningsarbejde, så se her:

Yngre Lægers repræsentantskab skal vælge ny yngre læge-redaktør på mødet den 27. april. Er du interesseret i at høre mere om posten, er du velkommen til at kontakte konstitueret redaktør Ulla Davidsen på e-mail: ulla.davidsen@dadlnet.dk

Repræsentantskabet skal sandsynligvis også vælge nyt bestyrelsesmedlem på mødet. Der bliver nemlig en ledig post, hvis repræsentantskabet indstiller nuværende bestyrelsesmedlem Michael Dall til medlem af Hovedbestyrelsen. Denne post bliver ledig efter Mette Siemsen, der stopper efter seks år. Kontakt formanden Mette Worsøe på e-mail: mette.worsoe@dadlnet.dk, hvis du vil høre mere om bestyrelsesarbejdet.

684 kr. pr. udetjeneste fra 1. april 2006 til yngre læger
> Yngre Læger

Yngre Læger og Amtsrådsforeningen har som led i OK 05 indgået en aftale om udetjeneste. Aftalen er ved at blive underskrevet, og der vil også blive lavet en aftale med H:S. Bortset fra udetjeneste inden for H:S, Århus Universitetshospital (beliggende i Århus Kommune) og sygehuse i Aalborg bliver alle yngre læger fra den 1. april 2006 honoreret med 684 kr. pr. gang for udetjeneste.

Den nye aftale svarer til den, der er indgået med overlægerne - se mere om tjenestens omfang, vagt og transport på www.laeger.dk Aftalen erstatter de lokale aftaler, der er indgået om udetjeneste.

»Vi regner med, at der kommer flere og flere udetjenester fremover, så vi er meget tilfredse med, at vi nu har en central aftale på området, og at alle yngre læger får tillægget, uanset om man er speciallæge eller ej«, udtaler Yngre Lægers formand Mette Worsøe.

Tillæg for manglende varsel ved ekstraordinære tilkald stiger markant
> Yngre Læger

Bliver du tilkaldt på en fridag og er blevet varslet mindre end 72 timer, hedder tillægget fra den 1. april 1.013,95 kr. pr. tilkald.

Får du forlænget din planlagte tjeneste mere end tre timer og med mindre end 72 timers varsel, hedder tillægget fra den 1. april 506,97 kr. pr. tilkald.

Tidligere var tillægget 318,90 kr. for begge typer, så der er tale om en pæn stigning. Husk at indberette til lønkontoret, hvis du ikke er blevet varslet og dermed er berettiget til tillæg.

Der kommer også generelle lønstigninger den 1. april 2006, og de nye lønninger er snart klar på www.laeger.dk