Ind- og udland

Regionerne skal sikre videreuddannelsens kvalitet

Danmarks fem regioner får nok at gøre med at sørge for, at den nye videreuddannelse for landets læger kommer til at fungere godt. De vil blive holdt til ilden via hyppige indrapporteringer til Sundhedsstyrelsen, og de skal bl.a. - dog sammen med sygehusafdelingerne - bære ansvaret for, at kvaliteten er god nok. Ellers vanker der »konsekvenser« for afdelingerne.

Det fremgår af den nys indgåede økonomiaftale mellem regeringen og regionerne.

Regionerne skal f.eks. sørge for, at de unge læger ikke kommer til at vente mere end tre måneder på en turnusplads - og indrapportere ventetiderne til Sundhedsstyrelsen hvert halve år - ligesom de skal sikre, at de kommende regler for turnus' sammensætning overholdes.

Nøjagtig hvordan disse regler kommer til at se ud, skal efter planen stå klart i løbet af september. Sundhedsstyrelsen ventes omkring slutningen af denne uge at sende et forslag i høring, hvor det især vil vække interesse, om det præciseres, hvor mange af landets kommende speciallæger skal tage en del af turnus i almen praksis. Det skal ifølge økonomiaftalen styres af såvel dimensioneringen som uddannelseskapaciteten, og PLO har sagt god for, at almen praksis de næste 5 år kan opsuge 80%. Lægeforeningen ser gerne, at det kommer til at stå i bekendtgørelsen, at denne kapacitet skal udnyttes fuldt ud.

At ikke alle speciallæger fremover skal have erfaring med almen praksis i turnustiden, er en del af de nye - og fra forskelligt hold stærkt kritiserede - principper for fremtidens lægelige videreuddannelse, som bl.a. også nedsætter turnustiden til 2´6 måneder og kræver, at de unge læger påbegynder speciallægeuddannelsen inden fire år fra turnusstart (med enkelte dispensationsmuligheder).

Regionerne forpligter sig også til at overholde dimensioneringsplanerne fra Sundhedsstyrelsen samt - også her - indrapportere antallet af opslåede og besatte introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb hvert halve år. Især dette punkt vækker fornøj-else i lægepolitiske kredse.

»Det er enormt vigtigt. Det forlød jo f.eks. på et tidspunkt fra en region, at man ville have ubesatte stillinger besat, før man ville acceptere øget dimensionering. Det er godt, at det bliver præciseret, at den centralt fastsatte dimensionering skal opfyldes«, siger HB-medlem Michael Dall, som er formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning.

Fornøjelsen gælder også selve det faktum, at videreuddannelsen er med i økonomiaftalen. Om end der ikke er nævnt noget specifikt beløb. Ordet »uddannelse« figurerer i afsnittet om den generelle øgning af udgiftsniveauet næste år sammen med f.eks. nye behandlingsformer og fremrykning af det udvidede frie sygehusvalg.

»Det er glædeligt at se, at parterne har taget det med. Det må indebære, at de sørger for, at økonomien er i orden«, siger YL-formand Mette Worsøe.

Endnu et element i økonomiaftalen er, at de re-gionale videreuddannelsesråd får til opgave at sikre uddannelsesplaner og -programmer før starten på ansættelsen - det har været et smertensbarn flere steder. Regionerne skal også tilbyde karrierevejledning og ikke mindst sikre kvaliteten på uddannelsen i samarbejde med afdelingerne. Halter kvaliteten, risikerer afdelingerne »konsekvenser«. Det er dog uklart, hvad det egentlig betyder.

»Jeg er overordnet set meget tilfreds med økonomiaftalens bestemmelser om videreuddannelsen, men skal jeg endelig formulere et ønske, er det, at bemærkningerne om konsekvenserne af at levere dårlig uddannelseskvalitet var skarpere formuleret«, siger Mette Worsøe.

Området er under Sundhedsstyrelsen, og det er nærliggende at vente et udspil herfra - evt. med en opgradering af inspektorordningen og en præcisering af, hvad uddannelsesafdelingerne egentlig risikerer, hvis kvaliteten er for dårlig. Den yderste konsekvens er naturligvis, at de fratages retten til at uddanne fremtidens læger i Danmark.

Sygehuse på økonomiklasse

> København

Samlet set betyder den økonomiaftale, som Danske Regioner og regeringen forleden indgik, at regionerne får tilført cirka 2,3 milliarder kroner til sundhedsområdet i 2008.

Dermed er regionerne i stand til at finansiere det øgede antal behandlinger, der skal gennemføres i sundhedsvæsenet i 2008.

Ud over flere behandlinger er 1,650 mio. kr. øremærket til afkortning af ventetiderne og indførelse af ny medicin på sygehusene.

Den særlige strålebehandlingspulje fra 2007 forlænges, og der afsættes yderligere 100 mio. kr., hvilket skulle kunne øge kapaciteten i strålebehandlingen betydeligt.

En låneadgang på 900 mio. kr. giver mulighed for de nødvendige investeringer i apparatur mv.

Der er også i aftalen indgået aftale om principperne for de kommende års betydelige investeringer i en ny sygehusstruktur, der skal sikre, at sundhedsvæsenet drives af professionalisme, leverer høj kvalitet samt sikrer sammenhæng og tilgængelighed for patienterne.

Sammenhæng og kvalitet indebærer færre og fagligt bæredygtige enheder, og for at sikre, at de rigtige beslutninger træffes, vil der blive nedsat et ekspertpanel med internationalt anerkendte eksperter med stor indsigt på sygehusområdet. Panelet skal ledes af overlæge Erik Juhl, statsminister Anders Fogh Rasmussens særlige rådgiver i forbindelse med kvalitetsreformen og forhenværende administrerende direktør i Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S).

I takt med at funktioner samles på færre og mere bæredygtige enheder, øges behovet for flere sundhedstilbud tæt på borgerne. Derfor igangsættes et arbejde om almen praksis' rolle i fremtidens sundhedsvæsen.

En tilfreds regionsformand, Bent Hansen (S), havde dog ikke efterfølgende problemer med at få armene ned, for aftalen giver ikke »plads til de store armbevægelser«. Bent Hansen havde gerne set en aftale, der bragte Danmark i front, når vi sammenligner os internationalt.

Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen, glæder sig over, at regionerne tilføres 2,3 mia. kr., men beklager, at en stor del af pengene er øremærket til den »usaglige« generelle sænkning af ventetidsgarantien.

Ventetider for lungekræft-patienter langt under standard

> København

Ventetiden fra en patient med lungekræft bliver henvist til undersøgelse, til denne modtager behandling, lever fortsat ikke op til de gældende kvalitetsmål. Det betyder, at for få patienter påbegynder behandling - operation og eller kemoterapi/strålebehandling - inden for de krævede 6-8 uger efter henvisning fra egen læge.

Det fremgår af den 4. årsrapport fra Det Nationale Indikatorprojekt.

På landsniveau er der kun opnået små forbedringer i forhold til tidligere år.

Rapporten dokumenterer et markant fald på ni procentpoint i andelen af patienter, der henvises til strålebehandling inden for den fastsatte tidsramme på langt hovedparten af landets kræftafdelinger. Mindst 85 procent af patienter med lungekræft henvist til strålebehandling bør være i behandling inden for fire uger, men det skete i 2006 kun for 56 procent af patienterne.

Hver fjerde skadestuepatient burde have valgt egen læge

> København

Der er størst søgning på Region Hovedstadens skadestuer i tidsrummet 10-17. Langt de fleste skadestuebesøg er fra borgere, der selv henvender sig. De 20-29-årige står for relativt mange af skadestuebesøgene, og mænd frekventerer oftere skadestuen end kvinder

Ovenstående fremgår af en ny redegørelse om skadestuepatienterne i Region Hovedstaden.

Der er ca. 360.000 besøg på regionens skadestuer om året, og den største søgning sker i maj og august. Undersøgelsen viser bl.a., at langt de fleste borgere - 78 pct. - henvender sig i skadestuerne pga. tilskadekomst, og at langt de fleste henvender sig inden for 24 timer efter, at ulykken er sket.

Hver fjerde borger, der henvender sig, har forinden overvejet at kontakte praktiserende læge eller lægevagt. Som begrundelse for alligevel ikke at henvende sig disse steder angiver knap otte procent af samtlige adspurgte, at lægens åbningstider passer dårligt, mens 16 procent angiver, at lægen eller lægevagten ikke kunne kontaktes.

I undersøgelsen er der sket en sundhedsfaglig vurdering af relevansen af den enkelte henvendelse, og disse vurderinger peger på, at hver fjerde borger i skadestuerne lige så godt eller bedre kunne være behandlet hos praktiserende læge.

Læs hele redegørelsen på: www.regionhovedstaden.dk

Indsats mod børns overvægt skal koordineres

> København

Motions- og Ernæringsrådet efterlyser en instans, som har ansvar for at koordinere de forskellige tiltag, der gøres, for at forebygge overvægt blandt børn og unge.

»I dag har flere ministerier ansvaret for at forebygge overvægt, og det vanskeliggør den koordinerede, effektive indsats, der er behov for«, udtaler formanden for en arbejdsgruppe i rådet, lektor, læge, ph.d. Christian Mølgaard. Rådets konkrete forslag i en ny rapport om forebyggelse af overvægt blandt børn og unge er, at den centrale instans skal koordinere indsatserne og have ressourcer til og ansvar for forebyggelsesindsatsen.

Samtidig foreslås det i rapporten, at der etableres monitorerings- og screeningssystemer, der vil gøre det muligt at bedømme effekten af forebyggelsen.

Rapporten har desuden konkrete forslag til forebyggelsestiltag. F.eks. skal alle skoler og institutioner have en kost- og motionspolitik, som sikrer, at adgangen til sukker- og fedtholdige produkter reguleres stramt, og at der planlægges en dagsrytme, som stimulerer børn og unge til at røre sig. Rådet prioriterer desuden en begrænsning af reklamer over for børn og unge samt en ændret afgiftspolitik med henblik på at fremme de sunde kostvalg. Yderligere mener rådet, at industrien bør pålægges et medansvar for at forebygge fedme.

»Vi håber meget, at politikerne vil lytte til rådene i rapporten. Problemet med overvægtige børn og unge er allerede stort i Danmark, og det er derfor på høje tid, at politikerne får igangsat den koordinerede fedmeforebyggelse, som vi nu foreslår«, siger formanden for Motions- og Ernæringsrådet, forskningschef, professor, dr.med., ph.d. Morten Grønbæk.