Indgrebet set fra udkanten

»Jeg har lige skrevet mit livs første læserbrev. Det var i går til Nordjyske. For jeg er bare så træt af dette her. Og jeg synes ikke, der er noget i lovforslaget, som kan bedre chancerne for at få læger herop i forhold til det, der allerede er gjort, og i forhold til alle de ulemper, der er i indgrebet«.

Men netop Region Nordjylland har jo måttet betale nogle gange millioner af kroner for at lokke praktiserende læger til?

»Problemet lige nu er, at der ikke er nogen læger at placere, uanset hvad man gør. De nye speciallæger er ved at blive uddannet, men vi er først oppe på samme antal som i dag i 2020. Indtil da bliver vi færre. Det problem løser en lov ikke. Tværtimod er jeg bange for, at den øger risikoen for, at de mange ældre læger, der er i almen praksis, vil sige, at så gider de ikke mere«.

Hvad tror du så ville løse lægemanglen?

»Vi er jo på vej til at løse den i og med, at der bliver uddannet flere almenmedicinere. De sidste to gange, der var ansøgning til uddannelsesstillinger i Region Nordjylland, var der overskud af ansøgere. Det er nyt. Det er fordi, vi har fået et godt ry. Der sker noget i almen praksis«.

Tror du ligefrem, at lovindgrebet kan skræmme unge læger væk fra almen praksis?

»Ja, det tror jeg. Det, der vil skræmme nogen, er især kontrollen og den manglende tillid. Noget, som gør mange – og også mig – rigtig gale er, at de stjæler vores egne udviklede arbejdsredskaber til kontrol. De vil have adgang til datafangst helt ned på cpr-nummerniveau. Og de vil have ICPC-kodninger til kontrolformål. De ting har vi selv udviklet til kvalitetsformål i vores egne praksisser«.

Hvad er det værste ved indgrebet?

»Det er både, at vi fuldstændig mister indflydelse, men også at det i virkeligheden er kerneværdierne i almen praksis, der er i fare. Den tid vi bruger med patienterne. Det kendskab og det tillidsforhold med gentagne kontakter over tid, som vi har. Vi må indskrænke antallet af kontakter. Det er vi nødt til, hvis vi også skal indskrænke udgiften. Men en del af det, der betyder noget i almenmedicin, er, at man har muligheden for at se patienten igen. Jeg er rigtig gal i skralden over, at Jens Stenbæk (formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, red.) siger, at nu skal patienterne kunne komme med mere end én ting. Jeg ved ikke, hvornår jeg sidst havde en konsultation, hvor patienten kun kom med én ting«.

Har du forståelse for, at kommunerne får mere indflydelse?

»Det er forståeligt nok, at de skal med. Det er uforståeligt, at vi så skal ud«.

Er det ikke en god ide, at I skal følge nationale retningslinjer, pakkeforløb mm.?

»Jo, det synes jeg da. Men man skal huske, at det er mennesker, vi sidder med. Det er ikke altid, at patienterne ønsker eller prioriterer den anbefalede behandling eller alle retningslinjer«.

Hvad med de nye driftsformer?

»Kendskabet til patienten er i fare, hvis man ikke har den familielægefunktion, hvor man køber sig ind i en klinik og bliver det samme sted i mange år. Med ansatte læger gør man det nemmere for lægerne at flytte igen«.

Kunne du ikke selv forestille dig at være ansat?

»Jeg er almenmediciner af hjertet, men jeg vil ikke være ansat og arbejde som praktiserende læge, hvis jeg skal varetage den samme arbejdsmængde på en 37 timers arbejdsuge med samme antal patienter. Det kan ikke lade sig gøre. Mere personale er ikke altid løsningen. Mere personale kræver også mere tid til supervision og samarbejde«.

Er du parat til at opgive dit ydernummer og gå rent privat?

»Ja, det er jeg. Og det tør jeg, fordi jeg kan se og høre, at der er så stor opbakning til det. Men først og fremmest gør jeg det for mine patienters skyld. Jeg kan ikke forstå, at den kontrolfunktion, som regeringen vil have, er nødvendig«.

Den synes jo, der er for store forskelle i almen praksis?

»Det kan godt være, det er rigtigt, at der er forskelle. Men jeg tror bare ikke, at lovgivning vil medvirke til at ændre på det. Jeg tror, man i højere grad skulle satse på uddannelse. Men denne her lovgivning giver lægerne mindre tid til uddannelse. En anden vigtig ting er, at jeg synes, det er svært at ensrette almen praksis fuldstændigt, i og med at der er forskellige tilbud rundt omkring i landet. F.eks. i Nordjylland er der rigtig langt til en speciallæge, eller der mangler en. Så bruger vi jo faktisk tid på at indhente råd, igangsætte behandling og følge op. Det har jo også noget at sige for antallet af kontakter og den tid, jeg bruger på den enkelte«.

Har du snakket med patienterne om konflikten?

»I dag har jeg fortalt alle patienter, at nu skal jeg lige sætte en diagnosekode, for det vil regionen gerne have, at jeg sender til den. Nå, siger patienterne, og ryster på hovedet. De kan ikke helt se, hvad det skal til for«.

Har du også sagt, at I måske går helt privat, så der indføres brugerbetaling?

»Det har jeg også snakket med nogle om. Det, de er mest bekymrede for, er, at vi helt lukker. Det har jeg afkræftet, men det kan godt være, man kommer til at skulle betale. Så siger de, at det må de gøre et stykke tid. Og så regner de med, at det løser sig«.