Indvandrere har svage hjerter

Mønsteret af sygdomme er meget forskelligt mellem ikke-vestlige indvandrere og indfødte danskere. Men når man kigger på de helt overordnede faktorer - »det samlede helbred« - er der overraskende lille forskel.

Det er konklusionen på en undersøgelse, som økonom og statistiker Olaf Ingerslev har udført for Rockwool Fondens Forskningsenhed. Olaf Ingerslev, som er tidligere afdelingschef i Sundhedsstyrelsen og i dag er konsulent i Fyns Amt, præsenterede resultaterne på konferencen over temaet »Skal Muhammed og Shirin diagnosticeres og behandles på samme måde som Jens eller Kirsten?«. Resultaterne indgik også i en stor rapport, som fonden udgav i 2000 om integration i Danmark, men i medierne druknede afsnittet om sundhed i forhold til afsnittene om beskæftigelse, kriminalitet og sociale ydelser.

I forhold til etniske danskere har ikkevestlige indvandrere lavere risiko for kræft og alkoholrelaterede sygdomme. Til gengæld har de højere risiko for hjerteproblemer, lungesygdomme og sukkersyge.

Ser man på de overordnede faktorer, er der overraskende lille forskel mellem danskere og indvandrere. Først og fremmest er forbruget af sundhedsydelser stort set ens.

»Forskellen mellem mænd og kvinder er langt større end mellem indvandrere og danskere«, som Olaf Ingerslev formulerede det.

Mandlige indvandrere har 3,9 besøg hos praktiserende læge mod mandlige danskeres 3,4, mens kvindelige indvandrere med 6,8 lægebesøg er helt på niveau med danske kvinders 6,7. Til gengæld for dette ganske lille overforbrug af lægeydelser, har indvandrerne et underforbrug i forhold til danskerne af fysioterapi og tandlægeydelser. Det henførte Olaf Ingerslev til økonomiske årsager i form af patientbetalingen.

»Den samlede konklusion er, at indvandrere ikke har dårligere helbred end danskere. Derimod har indvandrere en anderledes helbredsprofil. Det bør sundhedsvæsenet være opmærksom på«, sammenfattede Olaf Ingerslev.

Motionerer mindre

På konferencen var der en kort diskussion. Nogle deltagere mente, at et overordnet ensartet helbred mellem danskere og indvandrere faktisk betød, at indvandrerne har et dårligere helbred end man kunne forvente. Der vil nemlig normalt være en tendens til, at de mennesker, som har overskud til at udvandre til et andet land, har et godt helbred sammenlignet med gennemsnittet i det land, de kommer fra. Andre fremhævede imidlertid, at der især blandt de indvandere, som er flygtninge, er mange med dårligt helbred på grund af tortur, hungersnød og lignende. Olaf Ingerslev medgav, at undersøgelsen ikke var designet med henblik på at afklare det spørgsmål.

Samtidig indskød han, at på baggrund af det lave forbrug af alkohol og tobak, som indvandrerne rapporterer i undersøgelsen, kunne man forvente, at de lå bedre end danskerne helbredsmæssigt. I den modsatte retning trækker dog, at indvandrerne motionerer mindre. Især blandt kvinder er der forskel: indvandrerkvinder både ryger og motionerer langt mindre end danske kvinder.

»Mangel på motion kan måske forklare indvandrernes overhyppighed af hjertesygdomme, som jeg selv syntes var overraskende. Men generelt er der tale om en undersøgelse, som ikke er særlig velegnet til at påvise årsagssammenhænge. Vi har set nogle overordnede tendenser. Det er op til jer i sundhedsvæsenet at gå ud og afklare årsagerne gennem feltstudier«, lød opfordringen fra statistikeren.

Fokus på otte lande

Undersøgelsen koncentrerer sig om indvandrere fra otte lande, der alle kan kaldes ikkevestlig: Eksjugoslavien, Iran, Libanon, Pakistan, Polen, Somalien, Tyrkiet og Vietnam. I 1999 udgjorde indvandrere fra de lande 1,9 procent af indbyggertallet i Danmark. Det vil sige lidt over halvdelen af det samlede antal ikkevestlige indvandrere.

Der er gennemført i alt 3.615 interview med indvandrere fra de otte lande, som har kunnet vælge mellem at blive interviewet på dansk, engelsk eller deres modersmål.

Sideløbende er data fra Landspatientregisteret for ikkevestlige indvandrere sammenlignet med henholdsvis vestlige indvandrere og danskere.

Selvom det samlede helbred for indvandrere meget godt matcher danskernes samlede helbred, dækker tallene over store forskelle mellem indvandrere fra de otte lande i undersøgelsen. Når ikkevestlige indvandrere eksempelvis fremtræder med overhyppighed af sukkersyge i forhold til danskere, skyldes dette udelukkende overhyppighed hos indvandrere fra Pakistan, Somalien og Libanon.