Content area

|

Infektionsmediciner advarer mod for hurtig genåbning

»Hvis vi åbner for bredt op nu, risikerer vi at forlænge epidemien hen over sommeren. Men kan vi holde åbningerne nede en måned endnu, kan vi stoppe den efter påske. Så har vi på sigt vundet flere måneder med lav smitte og åbenhed«, siger professor i infektionsmedicin Thomas Benfield.
Aftalen om en genåbning af samfundet indebærer, at der forventes en tredje COVID-bølge med omkring 800 indlagte COVID-patienter i midten af april. Det skal vi nok klare. Men det er tungt, og det betyder igen mange udskydelser af behandlinger af andre patienter, siger professor, infektionsmediciner Thomas Benfield. Pressefoto: Hvidovre Hospital
Forfatter(e)
Anne Steenberger as@dadl.dk

Når samfundet fra marts lukker op for flere aktiviteter, som regeringen og støttepartier nu har besluttet, er det med en kalkuleret risiko for, at sygehusene fra midten af april vil have omkring 800 indlagte med COVID-19.

Men den kalkulerede risiko bekymrer infektionsmediciner på Hvidovre Hospital, Thomas Benfield. Han mener, der er for meget eksperiment og sats over planen.

»Det er et sats. Det kan også gå langt værre. Der går tre uger, før man kender den fulde effekt af et genåbningstiltag. Og hvis man tager fejl, og det går værre end kalkuleret, og effekten viser sig at være f.eks. dobbelt så stor tre uger efter, så vil der gå endnu tre uger, før effekten af en gen-nedlukning viser sig. På det tidspunkt er det allerede vokset eksponentielt. Og så har man pludselig ugen efter et problem, der er 16 gange større end forventet«.

Det er et bekymrende scenarie, men efter Thomas Benfields mening ikke urealistisk.

»De scenarier, der er lagt frem, har en meget stor spændvidde. En fuld genoplukning kan i bedste fald gå lige så godt, som det i værste fald kan gå med en mindre oplukning. Det er derfor et eksperiment«.

Vent til april

Thomas Benfield mener, at grundlaget for en genåbning lige nu er så usikkert, at alt andet end en meget forsigtig genåbning bør udskydes til april.

»Lige nu er der for mange usikkerheder til at træffe en beslutning om en større genåbning. Jeg forstår utålmodigheden, men det kan altså gå for hurtigt med at lukke op. Jeg er bange for, at man begynder at forcere det«.

Han peger på, at blandt de mange faktorer, der kan indvirke på de modeller, som regeringens ekspertgruppe har stillet op, er en ting sikker, nemlig vaccinerne.

»I dag har vi jo kun nået til at vaccinere de 80-årige. Om en måned er flere blevet vaccineret, så har vi et klarere billede, og årstiden begynder at være med os. Så kan vi lukke mere op«.

Hans budskab er: Vent lidt endnu.

»Hvis vi åbner for bredt op nu, risikerer vi at forlænge epidemien hen over sommeren. Men kan vi holde åbningerne nede en måned endnu, kan vi stoppe den efter påske. Så har vi på sigt vundet flere måneder med lav smitte og åbenhed«, siger han.

Thomas Benfield er dog ikke helt afvisende over for en forsigtig genåbning.

De mindre forretninger, hvor der er meget lidt smitte, fordi man kan styre, hvor mange mennesker der er inde ad gangen, og folk står pænt i kø udenfor.

Skolerne kan tage eleverne tilbage, men nedefra, først 5.-6.-klasserne, og være forsigtige, når man når de 15-årige. »Vi ser jo, at det er de 15-25-årige, der driver smitten«, siger han.

Og så regionale mikroåbninger, skræddersyede åbninger, hvor det giver mening.

Vi orker næsten ikke

En tredje bølge med mange nye smittede og tilsvarende stigning i indlæggelser lurer i horisonten. Det tager Thomas Benfield ad notam.

»Altså, selvfølgelig kan vi klare en bølge som den, vi havde hen over julen. Vi har klaret det to gange før og kan tage en til. Men, altså, der er ikke nogen, der orker det. Det har flere og flere afledte konsekvenser, blandt andet ser vi, at mere og mere personale forsvinder ud af sundhedsvæsenet for hver gang. Vi har f.eks. set sygeplejersker, der har søgt andre steder hen, rimeligt langt væk fra det, de har været vant til at lave, med den begrundelse«.

Thomas Benfield peger også på de andre konsekvenser en stigning i indlæggelser vil have:

»Flere af de afledte konsekvenser går nogle gange tabt i diskussionerne. Jeg fornemmer f.eks. lige nu, at man siger, at sygehusene har vist, at vi godt kan klare 800 patienter indlagt med COVID. Og ja, det kan vi. Men man overser, at det også har konsekvenser for mange andre patienter, der får deres behandlinger udskudt i måneder. For ikke alene kommer et par hundrede mennesker til at dø af COVID, vi kommer til at lukke store dele af sygehuse ned, fordi personalet skal bruges på lungemedicinske og infektionsmedicinske afdelinger«.

Men mere og mere personale bliver vaccineret, det betyder færre sygemeldinger, det må da gøre det nemmere?

»Jo, men det er ikke så meget det. Det er belastningen i arbejdet, både følelsesmæssigt og fysisk. Det er det, der gør det tungt«.

Ifølge beregninger på Hvidovre Hospital så er COVID-patienter så meget mere krævende, at de 800 patienter, der forventes at være indlagt i midten af april vil svare til 3.000 normale patienter, målt i arbejdsbyrden.

Right side

af Hanne Hulgaard | 19/04
1 Kommentar
af Henrik Isaksen Dietz | 19/04
2 kommentarer
af Bjørn Asser Hansen | 17/04
1 Kommentar
af Christian Emil Møller | 17/04
8 kommentarer
af Søren Bache | 17/04
3 kommentarer
af Kristina Herbst | 17/04
2 kommentarer