Influenza A - anden bølge har ramt Europa

I flere nabolande er influenza A-H1N1 for alvor ved at vise tænder, netop som vaccinationskampagnerne ruller i gang. Hidtil har Danmark ligget lunt i læ med under 800 smittede og ingen dødsfald. Men det er kun et spørgsmål om tid, siger en virolog.

Flere lande er helt holdt op med at tælle individuelle influenza A-tilfælde. WHO skønner da også selv, at dets opgørelser er helt utilstrækkelige.

Den 23. oktober sagde direktøren for det amerikanske Centers for Disease Control, dr. Thomas Frieden, at »mange millioner« amerikanere indtil nu har haft influenza A. Ifølge Frieden har omkring 20.000 amerikanere været indlagt pga. influenza A.

Allerede i juli, da antallet af smittede rundede millionen, holdt de amerikanske myndigheder op med at tælle smittede. Men dødsfald tælles, og den 24. oktober rundede det officielle antal i USA 1.000. Ca. 100 var børn. Ifølge CDC er mindst 28 gravide døde, og yderligere ca. 100 har været indlagt på intensivafdeling. Gravide er langt mere sårbare end andre, raske individer. Til enhver tid udgør gravide en pct. af USA`s befolkning - men hele seks pct. af de døde var gravide.

England

I EU er England det hårdest ramte land. Uge 41 bød på 27.000 nye bekræftede tilfælde. Ugen efter kom 53.000 til - det hidtil største spring siden i sommer og et klart tegn på, at pandemiens anden bølge har ramt europæiske kyster.

Langt de fleste tilfælde forløber helt ukompliceret, men 506 måtte på hospital i uge 41, heraf 99 på intensivafdeling. Det er det hidtil højeste antal. Dertil kommer 16 nye dødsfald, så i alt 122 er døde i Storbritannien, fordelt på 93 i England, 15 i Skotland, seks i Wales og otte i Nordirland.

Vaccinationskampagnen er i gang. Ved udgangen af november skal 12 mio. personer i risikogrupper være vaccineret. National Health Service (NHS) er dog bekymret over, at mange læger og sygeplejersker ikke vil vaccineres. NHS trygler dem om at tage imod vaccinen og advarer om, at det kan medføre unødvendige dødsfald, hvis sundhedspersonale inficerer svage eller immunsvækkede patienter.

Dertil risikerer man aflyste operationer og sammenbrud i et allerede overbelastet sundhedsvæsen, hvis mange lægger sig syge.

Tyskland

Tyskland er hidtil sluppet lettere. I uge 42 konstaterede Robert-Koch-Institut (RKI) i Berlin, at der den uge var 1.600 nye tilfælde i hele Tyskland. Det var dobbelt så mange som i forsommeren, men stadig færre end begyndelsen af august, hvor epidemien nåede et foreløbigt højdepunkt med 3.000-3.500 tilfælde om ugen.

Det nye var, at 90 pct. af de smittede i sommer var smittet under rejse i udlandet. Nu smittes over 80 pct. hjemme i Tyskland. »Virusset er blandt os og spreder sig«, konstaterede RKI-direktør Jörg Hacker. Den største massevaccination i Tysklands historie indledtes den 26. oktober. Der er vaccine til alle, men kun 25-40 pct. af tyskerne siger, at de vil tage imod tilbuddet.

Det har ikke mindsket tyskernes skepsis, at der er indkøbt en særlig vaccine til forsvar, regering og embedsmænd. Den vaccine, resten af befolkningen får tilbudt, indeholder virkningsforstærkere og thiomersal (kviksølv), hvad vaccinen til »eliten« ikke gør. Medierne kastede sig over sagen, som har uddybet manges latente frygt for bivirkninger: Der er jo nok noget om snakken, siden »de store« reserverer en anden vaccine til sig selv.

Bedre blev det ikke, da indenrigsministeren ytrede sig om, at han da heller ikke var sikker på, at han ville vaccineres.

Sverige

I Sverige er influenzaaktiviteten en del højere end i Danmark. Vaccinationerne begyndte for ca. tre uger siden, og den 27. oktober - da en million svenskere var blevet vaccineret - kunne Aftonbladet fortælle om fem dødsfald.

De var indtruffet op til fire døgn efter vaccineringen. De døde tilhørte risikogrupper og var enten meget gamle, meget syge eller begge dele. Läkemedelsverket undersøger dødsfaldene, men tror ikke umiddelbart på en sammenhæng mellem vaccine og dødsfald: Et vist antal hundreder i risikogrupperne vil statistisk set dø inden for fire døgn, uanset om de vaccineres eller ej, sagde en talsmand til Aftonbladet.

Sverige vaccinerer lige som Danmark med Pandemrix. De rapporter, Läkemedelverket har fået om bivirkninger, har handlet om kendte og forventerde bivirkninger: lidt rødmen og ømhed ved vaccinationsstedet, let feber. På nær et enkelt tilfælde, der betrages som alvorligt:

»En kvinde fik en svær allergisk reaktion i forbindelse med vaccineringen. Fordi mange, som ikke plejer at arbejde med vaccinering, gør det nu, skal man være ekstra påpasselig med, at de kan klare at standse en sådan allergisk reaktion«, sagde talsmanden, Jan Liliemark.

Danmark: Det skal nok komme

I Danmark er vaccinen ankommet, og vaccinationerne begynder officielt i denne uge. Til eksperternes store undren har Danmark hidtil ligget nærmest som en ø i smult vand mellem hårdt ramte lande: Norge har længe mærket epidemien med fuld styrke og havde ved udgangen af oktober haft 13 dødsfald - herunder en dansk lastbilchauffør. I Danmark er der kun bekræftet knap 800 tilfælde og ingen dødsfald.

Danmark går næppe fri, men ingen eksperter tør spå om, hvornår epidemien rammer. Hvis epidemien først dukker op ved juletid, er der gode chancer for, at de fleste af de ca. 750.000 danskere i risikogrupperne kan være vaccinerede.

At Danmark hidtil er sluppet så let, må skyldes »et rent tilfælde«, siger virologen, professor Allan Randrup Thomsen, Københavns Universitet.

Efter hans mening har vi - ret tilfældigt - været udsat for så få effektive smittebærere, at epidemien ikke har fået en chance for at slå rod. Endnu.

Men det skal nok komme, mener virologen. »USA og England er ramt af anden bølge nu. Vi slap for den første, men vi er næppe mere resistente end andre. Det er bare et spørgsmål om lidt tid«, siger han.

Generelt er det børn og yngre voksne, der inficeres. Ved sæsoninfluenza dør overvejende ældre mennesker, selv når relativt færre af dem er syge. Med influenza A er det ifølge virologen anderledes: Mange ældre har en vis resistens - som de yngre ikke har - mod den nye variant H1N1. Og da det primært er børn og yngre mennesker, der smittes, er det i disse aldersgrupper, dødsfaldene oftest forekommer med en overrepræsentation blandt risikopatienterne. Oftest skyldes døden virusbetinget lungebetændelse, men en mindre del dør af sekundær, bakteriel lungebetændelse.

Vaccinerisiko »ekstremt lille«

Endnu er virusset ikke muteret, og Allan Randrup Thomsen vil ikke afvise, at den nye influenza vil fortsætte i sin relativt milde form.

Når der alligevel er grund til det store postyr, skyldes det dens evne til at smitte voldsomt mange på meget kort tid. Store dele af samfundet vil mere eller mindre bryde sammen, hvis titusinder lægger sig under dynerne i en eller to uger.

Allan Randrup Thomsen kalder risikoen ved at lade sig vaccinere »ekstremt lille«.

Ganske vist sprang man over, da man testede vaccinen. Men den er produceret efter samme retningslinjer, som den kendte sæsoninfluenzavaccine, siger Allan Randrup Thomsen.

»Til forskel fra vaccine mod sæsoninfluenza indeholder denne ganske vist en smule kviksølv. Men i forhold til den samlede belastning i løbet af et liv, er denne mængde kviksølv forsvindende lille - og nu skal de fleste endda kun have et enkelt skud«.

En anden bivirknings-bekymring er Guillan-Barrés syndrom, en neurologisk lidelse med lammelser, som i værste fald kan medføre døden.

»Bekymringen er baseret på analysen af en stor vaccinationskohorte, som amerikanerne lavede i forbindelse med et udbrud i 1977, hvor man fandt en overrepræsentation«, siger Allan Randrup Thomsen. »Da man i de følgende år søgte, kunne man næsten ikke finde nogen overrepræsentation. Baggrundshyppigheden i en ikkevaccineret befolkning var ca. 1:1.000.000, mens det maksimale, man kunne finde efter vaccination, var 2:1.000.000. En så lille forskel, at den godt kan være tilfældig«.

- Nogle læger har afvist at lade sig vaccinere. De må vel vide, hvad de gør?

»Det vil jeg tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved. I det hele taget er der meget overtro omkring vaccination. Læger bekymrer sig altid om bivirkninger ud fra deres viden om, at man skal være forsigtig med behandling, som ikke er ,nødvendig`. Og er man et sundt enkeltindivid, kan man godt overveje, om risikoen for at dø af influenza er for lille til, at man vil lade sig vaccinere. Men set i en samfundsmæssig sammenhæng bør i det mindste de læger og andet sundhedspersonale, der kan få kontakt med svækkede personer, efter min bedste overbevisning lade sig vaccinere. Ellers indebærer de en alt for stor smitterisiko for de patienter, der er indlagt. Det er et stort ansvar, de påtager sig«.