Skip to main content

Ingen honoraraftale for luftfartsattester

Attestudvalget

2. nov. 2005
1 min.

Blanketterne til luftfartsattesterne er indholdsmæssigt blevet ændret for mere end et år siden som følge af en ændring i de internationale regler.

Blanketternes opsætning kom på plads, og herefter rettede Attestudvalget i foråret 2001 henvendelse til Personalestyrelsen/Finansministeriet med henblik på forhandling af honorarerne. Da der ikke kom respons herpå, er der senere - men forgæves - blevet rykket såvel telefonisk som skriftligt.

De tidligere aftalte honorarer var knyttet til de blanketter, der nu ikke længere er i brug.

Der foreligger således ikke aftale om honorarer for de nye blanketter, hvorfor lægen selv må fastsætte honoraret efter sine sædvanlige principper.