Ingen lægeløse patienter til trods for lægemangel flere steder i landet

Pr. 1. maj i år manglede der 142 praktiserende læger i Danmark. Men der var ingen lægeløse patienter.

Det fremgår af et svar til Folketingets Sundhedsudvalg fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

To dage senere – den 3. maj – opsagde RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn) overenskomsten med Praktiserende Lægers Organisation (PLO). I den sammenhæng udtalte RLTN’s chefforhandler Jens Stenbæk (V) følgende:

»Vi oplever, at PLO modarbejder vores mål om at sikre borgerne ensartet høj kvalitet, lægedækning i hele landet og sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen«.

Også tidligere havde Jens Stenbæk fremhævet lægedækningen i landets randområder som et problem i de nu forliste forhandlinger med lægerne om en ny overenskomst.

»Vi vil f.eks. sikre, at der er lægepraksis til borgerne i alle dele af landet. Derfor skal ydernumrene fordeles ud i hele regionen – ikke kun de steder, hvor lægerne umiddelbart kan finde det mest attraktivt«, sagde han f.eks. den 1. december 2012.

Ydernumre er de praktiserende lægers »licens«, og flere læger kan udmærket dele ét ydernummer, f.eks. i en kompagniskabspraksis.

Men de manglende »kapaciteter«, som ministeriet kalder det – dvs. læger – har altså ikke resulteret i en eneste lægeløs patient.

Så hvad er problemet egentlig?

»Begge parter er jo enige om, dels at vi fremadrettet har en stor udfordring, og så har vi også haft svære situationer, hvor vi ikke har løst lægemangelen. Og den måde, vi så har sikret dækning på, er så gennem regionsklinikker«, siger Jens Stenbæk.

Driftsperioden for jeres regionsklinikker skal ifølge lovforslaget øges fra to til maksimalt fire år. Hvorfor egentlig det?

»Dels er det meget dyrt at etablere regionsklinikker alene for en toårig periode, dels er det heller ikke specielt attraktivt for lægerne, at de bliver ansat i så kort en periode, og det giver utryghed for patienterne«.

De praktiserende læger vil jo nok sige, at de netop kan levere sådan en kontinuitet?

»Men det har de jo ikke kunnet. De har ikke kunnet gennemføre et generationsskifte alle steder«.

Der er eksempler på, at det faktisk er lykkedes at lokke læger til udkanten?

»Der var nogle meget dyre ordninger, og den tanke havde bredt sig, at et generationsskifte kun kunne ske med store tilskud. Det var, som om man begyndte at vænne sig til, at det offentlige skulle ind og give støtte til et generationsskifte i et privat erhverv. Så vi måtte spørge, om der ikke var nogle andre løsninger. I en tid, hvor der ikke er flere penge, og hvor vi skal have mere sundhed for de samme penge, kan vi ikke bare løse dette her ved flere penge«.

Hvad koster det egentlig at drive en regionsklinik?

»Det koster nogenlunde det samme som en almindelig praksis«.

PLO: Vi undrer os

For PLO er de nye tal omvendt et bevis på, at det samarbejde mellem lægerne og regionerne, der hidtil bl.a. har placeret praksisser, faktisk fungerer.

»Vi undrer os over, at man ikke anerkender det utroligt værdifulde bidrag, vi har givet til at løse lægemangelproblemer. Det har været samarbejdet omkring løsningsmodellerne, der har skaffet løsninger. Det er svært at forstå, hvorfor det er så påtrængende for regionerne at få denne opgave alene«, siger PLO’s formand, Henrik Dibbern.

Men PLO er jo gået med til at lade regionerne overtage jobbet med praksisplaceringer alene – på visse betingelser ganske vist, men alligevel?

»Når de siger, at det er så påtrængende, så må vi jo slå ud med armene og sige, at hvis de anser det for det eneste rigtige, så bliver vi nødt til at lade dem prøve det. Så må vi holdt skarpt øje med, hvad der sker. Men vi anser det ikke for en god løsning«.

Danskerne vil have samarbejde

Det gør befolkningen tilsyneladende heller ikke.

Hele 71 pct. af befolkningen mener, at et samarbejde mellem regioner og læger er det eneste, der kan sikre lægedækning i hele landet. Det viser en meningsmåling foretaget af YouGov for PLO.

Der er også ifølge undersøgelsen mere tiltro i befolkningen til, at lægerne kan løse problemerne frem for regionerne. Hvor 11 pct. mener, at lægerne kan sikre lægedækningen alene, tror kun 6 pct. på, at regionerne kan magte opgaven uden hjælp.

I det lovforslag til regulering af almen praksis, som p.t. er under behandling på Christiansborg, er denne cirklens kvadratur forsøgt løst ved at placere spørgsmål om bl.a. praksisplacering i et nyt organ – praksisplanudvalget – i de fem regioner, hvor både regioner med tre pladser, kommuner med fem og læger med tre pladser har sæde. Parterne skal »tilstræbe enighed«, står der, men ved uenighed er det den pågældende region, der har det endegyldige ord at skulle have sagt.

PLO-status: lovgivningsprocessen ind i afgørende fase

Denne uge går processen om regeringens lovforslag til regulering af almen praksis for alvor ind i sin afsluttende fase.

Allerede i sidste uge var der deadline for ministerens svar på de mange spørgsmål til lovforslaget, som er kommet, ligesom der var sidste frist for ændringsforslag. I sidste uge afgav sundhedsminister Astrid Krag (SF) bl.a. svar på de indvendinger, der var indeholdt i et notat fra PLO fra slutningen af maj, men processen var på ingen måde slut, og der var flere ministersvar i pipelinen.

Folketingets Sundhedsudvalg skal på den baggrund afgive sin betænkning i morgen, tirsdag, og siden kommer lovforslaget til 2. behandling den 25. juni og 3. behandling den 27. juni.

Først til den tid vil PLO formulere sin endelige vurdering. Som bekendt mødes Repræsentantskabet den 29. juni for at afgøre det videre forløb. Indtil da fortsætter indsamlingen af ydernumre med henblik på, at repr æsentantskabet kan beslutte at aflevere dem kollektivt.

»Det, vi må gøre, er at samle ydernumre ind og så sikre, at repræsentantskabet har det rigtige grundlag at træffe sin beslutning på. Det vil sige lovforslaget, sundhedsudvalgets betænkning, og ministerens svar på samtlige spørgsmål«, siger PLO’s formand, Henrik Dibbern.