Skip to main content

Intet overblik over uklassificerede stillinger

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

10. dec. 2010
2 min.

I 2007 tilsluttede Lægeforeningen sig Danske Regioner og Sundhedsministeriets »Princippapir for tilrettelæggelse af den lægelige videreuddannelse«, der indeholdt ti punkter til en bedre speciallægeuddannelse.

Væk med turnus, goddag til den kliniske basisuddannelse og en stærkt omdiskuteret fireårsregel, der skal sikre flere speciallæger hurtigt.

Fireårsreglen var for lægepolitikerne den torn, der skulle accepteres, til gengæld for en masse roser i buketten - individuelle uddannelsesplaner, uddannelsesprogrammer, en styrket evaluering af uddannelsen, mere vejledning, flere specialer i basisuddannelsen og flere uddannelsesstillinger.

Og så skal »antallet af uklassificerede stillinger nedbringes«, som der står i principprogrammet.

Men ingen ved, om det reelt er sket. Også Sundhedsstyrelsen melder hus forbi:

»Vi holder øje med de klassificerede stillinger, altså den lægelige videreuddannelse. Vi har sikret os, at antallet af uddannelsesstillinger er blevet øget som lovet. Men vi holder ikke øje med uklassificerede stillinger. Det er en opgave, der ligger i regionerne. Udviklingen i antallet af uklassificerede stillinger drøftes dog af og til i Prognose- og Dimensioneringsudvalget«, siger kontorchef Birte Obel.

Yngre Læger undrer sig over en så klar afvisning fra Sundhedsstyrelsen:

»Vi tager ad notam, at Sundhedsstyrelsen mener, at det så må være regionernes eller departementets opgave at få et nationalt overblik over den løbende reduktion i de uklassificerede stillinger. Når det er så vigtigt for os, at antallet af uklassificerede stillinger nedbringes, er det fordi, at stillingerne skal bruges til at uddanne flere speciallæger, altså til at øge uddannelseskapaciteten. Derfor er det helt essentielt, at det bliver afklaret, hvem der overvåger udviklingen. Det var jo en af de væsentlige grunde til, at vi kunne acceptere fireårsreglen. Nu har vi leveret vores del af aftalen, så må de andre dokumentere, at de gør det samme på deres del«, siger Lisbeth Lintz.