Skip to main content

Irakisk læge fik nej til at få forlænget sin opholdstilladelse midt i evalueringsansættelse

En irakisk læge var kun tre måneder fra at afslutte sin evalueringsansættelse på Holbæk Sygehus og at få dansk autorisation som speciallæge, da hun fik afslag på at få forlænget sin opholdstilladelse. Det førte lægen og afdelingens ledende overlæge ud i et kafkask mareridt.
Illustration: Colourbox
Illustration: Colourbox

Sybille Hildebrandt

17. dec. 2021
8 min.

Hospitalerne landet over skriger på flere læger. Så da Mette Schou Hammerum som ledende overlæge på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Holbæk Sygehus i september ansatte en erfaren irakisk speciallæge i gynækologi og obstetrik - Eqbal - i en prøveansættelse, var det ud fra en forestilling om, at hun gjorde samfundet en tjeneste. Der var nemlig tale om en seks måneders evalueringsansættelse, der tester, om lægen fungerer i det danske sundhedsvæsen.

»Mit forsøg på at ansætte en kvalificeret udenlandsk læge til Danmark endte i et kafkask mareridt. For midt i forløbet udløb hendes opholdstilladelse. Eqbal genansøger, men får afslag på forlængelse, til trods for at hun er midt i et evalueringsforløb – udsigten til at skulle stoppe sin ansættelse og rejse hjem trækker tæppet væk under hende. Og det ødelægger afdelingens vagtplan, som jo kalkulerer med hendes arbejdskraft. Så derfor må afdelingen jo gå ind og lave nødløsninger«, siger Mette Schou Hammerum. Hun kan ikke forstå, at myndighederne afslår en ansøgning om opholdstilladelse, når lægen kun mangler tre måneder af sin evaluering.

»Det giver overhovedet ikke nogen mening, når samfundet har postet så mange kræfter og penge ind i hendes uddannelse. Eqbal er både kvalificeret og meget flittig og er jo rimeligt tæt på at kunne få en dansk autorisation som læge. Alligevel vælger myndighederne at stoppe den der«, siger Mette Schou Hammerum, der nævner, at hun nu både har klaget til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) og Udlændingenævnet.

Eqbal, der ikke ønsker sit fulde navn gengivet i Ugeskrift for Læger af frygt for, at sagen hænger ved hendes navn, er ked af forløbet. Hun fortæller, at hun har levet op til myndighedernes sprogkrav og også har bestræbt sig på at holde sin efteruddannelse og evalueringsansættelse inden for de tre år, en opholdstilladelse normalt giver, men at hun blev nødt til at overskride tiden på grund af coronapandemien og andre særlige omstændigheder.

»Jeg var så glad, da jeg fik en ansættelse som evalueringsforløb. For det er det sidste skridt på vejen til at få autorisation for at arbejde som læge i Danmark. Da jeg påbegyndte min ansættelse, var jeg ikke bekymret over, at min opholdstilladelse snart udløb, da SIRI på forhånd havde lovet mig forlængelse, hvis jeg fandt en evalueringsansættelse og samtidigt kunne bevise, hvorfor det alt i alt ville tage mig mere end fire år at opnå autorisationen«, siger Eqbal. Hun fortæller, at hun heldigvis havde skriftlig dokumentation for, at hun først fik grønt lys til at gå til mundtlig fagprøve i medicin efter flere gange forgæves at have ansøgt om at få en tid. Hun kunne også bevise, at coronapandemien også førte til gentagne udskydelser af den skriftlige eksamen. Endelig kunne hun fremlægge mails fra Styrelsen for Patientsikkerhed, der gør det klart, at pandemien også udskød kurset i sundhedslovgivning.

»Da langt størstedelen af forsinkelserne skyldes ting, jeg ikke er herre over, kom det helt bag på mig, at SIRI afslog min ansøgning – blot en uge inden min opholds- og arbejdstilladelse udløb. Jeg blev ked af det, fordi min egen mangeårige indsats for, at jeg kunne opnå dansk autorisation med ét faldt til jorden, oven i købet så tæt på målet«, siger Eqbal, der også har det svært med, at afslaget gav hendes arbejdsgiver og afdeling problemer med vagtplanen.

Ikke modtagelig for argumenter

Den opholdstilladelse, som den irakiske læge havde fået med henblik på at få lægelig autorisation i Danmark, udløb den 21. november. I et forsøg på at afværge, at hun i utide måtte afbryde sit forløb og at en presset hospitalsafdeling måtte lukke sine aktiviteter ned, ringer Mette Schou Hammerum ind til SIRI og forsøger at tale dem til rette. Men der er intet at stille op. Alle argumenter preller af. Styrelsen holder fast i sin afgørelse.

»Jeg bliver kastet ud i en labyrint – for jeg har jo ikke prøvet de her ting før, så jeg har jo forsøgt at bede om råd og skaffe hjælp virkelig mange steder, og der er ingen, som ved noget om det. Og dem, der har, vil ikke have noget med det at gøre«, siger Mette Schou Hammerum.

Eqbal ser sig nødsaget til at hyre en advokat, som råder hende til at søge opholdstilladelse på en anden baggrund. Men også det viser sig at være umådeligt svært, da den irakiske læge flere gange får at vide, at hun har ringet til det forkerte kontor og derefter i timevis må sidde i telefonkø for at komme igennem til det rigtige. Her lykkedes det så endelig at få en opholdstilladelse på baggrund af en helt anden ordning – beløbsordningen – der giver opholdstilladelse til udlændinge med høje lønninger.

»Løsningen er ikke god, da Eqbals opholdstilladelse jo nu afhænger af hendes indtægt og løber frem til, at hendes ansættelse ophører. Derefter har hun kun et begrænset tidsrum til at finde et nyt job. Man skulle selvfølgelig have fortsat den oprindelige opholdstilladelse og givet hende et år mere på den ordning, som var baseret på, at vi skulle finde ud af, om hun var egnet til at komme videre i systemet eller ej«, siger Mette Schou Hammerum. Det, der slår hende, er, at der ikke er en samlet koordinering af de her forløb. SIRI og Styrelsen for Patientsikkerhed samarbejder ikke med de kliniske afdelinger om at finde løsninger på de udenlandske lægers problemer.

»Udlændingelovgivningen er simpelthen for rigid. De burde gå sammen og sørge for, at lægerne ikke støder ind i uoverstigelige problemer og får de nødvendige papirer og godkendelser«.

Systemet spænder ben

Mette Schou Hammerum synes ikke, det er rimeligt, at ansvaret alene påhviler de kliniske afdelinger, som jo ikke kun ansætter, fordi det gavner dem selv, men også gør det for det samlede sundhedsvæsens skyld. At køre disse evalueringsansættelser anser hun i sig selv for at være en rigelig stor opgave for afdelingerne.

»Man kunne få det indtryk, at den politiske tone har smittet af på SIRI, så den prøver at spænde ben for udlændinge og deres forsøg på at få et job i Danmark«, siger hun og fortsætter:

»I denne her sag skubber myndighederne skyld over på den irakiske læge. De understreger, at det er hendes skyld, at hendes opholdstilladelse ikke er i orden, og de afviser hende, fordi de finder hendes måde at ansøge på forkert – i stedet for at prøve at hjælpe hende«.

Vil du som ledende overlæge benytte dig af ordningen igen?

»Forløbet er absolut ikke nogen reklame for evalueringsansættelser. Jeg skal virkelig tænke mig om en anden gang, før jeg ansætter en ny udenlandsk læge i sådan en ordning. Og det er ærgerligt, eftersom der findes kvalificerede læger derude, og de danske hospitaler sagtens kan bruge dem«, siger Mette Schou Hammerum.

Nemt at lave fejl

Dan Brun Petersen, vicedirektør på Holbæk Sygehus, synes det er besynderligt, at danske hospitaler på den ene side bruger mange kræfter på at finde løsninger på lægemangel, samtidig med at dygtige læger med udenlandsk baggrund ikke kan få lov at arbejde i Danmark. »Selvom en del af de udenlandske læger kommer fint igennem reglerne i ét system, f.eks. autorisation med gode eksaminer og tilfredshed i evalueringsansættelser, må de rejse ud af Danmark pga. problemer med opholds- og arbejdstilladelse. Dét har vi haft flere eksempler på i Holbæk«, siger Dan Brun Petersen. Han oplever, at juraen er skarp og reglerne indviklede med mange interne afhængigheder. Et eksempel derpå er, at der højst må gå tre måneder mellem to evalueringsansættelser, og det kan ødelægge hele processen, hvis afdeling nummer to først kan tilbyde ansættelse fire måneder efter den første.

»Det er nemt at komme til at lave fejl. Systemerne er vanskelige at gennemskue, særligt for en læge, der kommer fra udlandet og som udgangspunkt ikke kender sproget, kulturen eller bureaukratiet. Det er også svært for de ledere, der ønsker at ansætte en udenlandsk læge, særligt fordi det kun sker en gang imellem. Så det er svært at få rutine i det. Velviljen er stor – og nogle gange er der også et virkelig stort behov for at få en ny kollega ind i afdelingen – men lederne skal bruge urimeligt meget tid på at få alle ender til at nå sammen«, siger han.

At det generelt er for svært for udenlandske læger at få autorisation i Danmark har regeringen erkendt. På Finansloven har den afsat 11,3 millioner kroner i 2022 og 11,8 millioner kroner i 2023 til at nedbringe sagspuklen for ansøgninger til dansk autorisation for sundhedspersoner uddannet uden for Norden, EU eller EØS. Men puklen er blot én ud af mange udfordringer, pointerer Lægeforeningen. I et brev stilet til sundhedsminister Magnus Heunicke den 14. december påpeger foreningen, at den stadig ser et stort behov for at fremtidssikre processen for at opnå autorisation og processen for at opnå opholds- og arbejdstilladelse. Ifølge brevet foreslår foreningen bl.a. en fast track-ordning for de læger, der har fået tilbudt ansættelse, eller som er uddannet i et speciale, som der er mangel på i Danmark. Det vil kræve en ændring af autorisationsloven, således at der åbnes mulighed for, at Styrelsen for Patientsikkerhed fremadrettet kan prioritere – og sikre en særlig hurtig behandling – af ansøgninger om dansk autorisation fra læger, der besidder kompetencer, der er særligt efterspurgte i det danske sundhedsvæsen, eller som har tilbud om ansættelse i det danske sundhedsvæsen. Derudover foreslår foreningen en tættere myndighedskoordinering mellem Danske Regioner, Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen og SIRI.

Dan Brun Petersen vil også gerne byde ind med et forslag:

»Man kunne samle ekspertisen nogle udvalgte steder/afdelinger, der så blev særligt gode til at få de udenlandske læger godt igennem systemet. For selvom der godt kunne være bedre samarbejde og forståelse mellem myndigheder, så vil det næsten altid være indviklet. Og det er så ærgerligt, når det ikke lykkes, særligt når alle parter grundlæggende er enige om, at den udenlandske læge passer godt til Danmark – og omvendt«, siger Dan Brun Petersen.

Ud over lidt småinvesteringer til stillinger og vejledning kræver forslaget ikke en ændring af lovgivning eller regler eller langsom opbygning af administrative systemet.

»Der er masser af interesserede og dygtige kræfter, så det kan stables på benene meget hurtigt. Og gerne i Holbæk«, siger han.