IRF: Opdater guidelines til mild hypertension

400 danskere med alene let forhøjet blodtryk skal behandles medicinsk i fem år - så én undgår at dø.

128 skal behandles i fem år - så én undgår at få en kardiovaskulær hændelse.

Det fastslår Institut for Rationel Farmakoterapi i en skriftlig udmelding.

Det sker efter Ugeskriftet for Læger har beskrevet en faglig strid om medicinsk behandling af mild forhøjet blodtryk, hvor førende professorer i hypertension kritiserer en Cochrane-metaanalyse for at konkludere på »forældede behandlingsregimer« fra årtier gamle studier.

IRF har derfor anvendt »nutidens« medicin mod hypertension for at nå frem til den ovennævnte tal, der er en absolut riskoreduktion på 0,25 procent for død af alle årsager og 0,78 procent for alle kardiovaskulære lidelser.

Evidens er svag

IRF påpeger, at evidensen for klinisk relevant effekt er »svag« for behandling af mild hypertension, som begge fløje i debatten også er enige i.

IRF anerkender, at moderne antihypertensiva har »færre bivirkninger«, men ikke nødvendigvis bedre effekt på hårde endemål.

Derfor fastslår IRF, at »det i virkeligheden er tallene (Numbers Needed to Treat (NNT) og den absolutte risikoreduktion, red.), patienter og læger skal forholde sig til«.

Cochranekritisk-professor: Nuanceret udmelding

Bo Christensen, professor på Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet og praktiserende læge og en af kritikerne af Cochrane-reviewet, kalder udmeldingen fra IRF for »meget nuanceret«. Han mener, at den kan bruges til »en god diskussion baseret på et klinisk grundlag«:

»Jeg hæfter mig ved, at IRFs gennemgang viser, at NNT afhænger meget af, om ser på let hypertension sammen med patientens samlede risikoprofil eller ej. Ser man på det samlet, så falder NNT fra de 400 for at undgå ét dødsfald til under 200 for en 65-årig mandlig ryger med forhøjet kolesterol«, siger han og fortsætter:

»Netop arketypen på de patienter, som jeg hele tiden har sagt, er dem, vi skal have fokus på, når vi bruger Heartscore dvs. anno 2012-tilgangen med henblik på behandlingen af mild hypertension«.

Han gentager, at de praktiserende læger ikke skal opstarte behandling af mild hypertension alene ud fra let forhøjet blodtryk:

»Heartscore skal bruges til at finde patienter i risiko og stille indikationen og eventuelt behandling«, siger Bo Christensen.

IRF: Opdater guidelines

Den svage evidens og den anbefalede riskovurdering fører ifølge IRF hurtigt til behandling, og derfor konkluderer IRF, at både de »rekommanderede behandlingsgrænser og behandlingsmål ved hypertension bør genovervejes, også hos type 2 diabetikere«.

Ifølge Bo Christensen, der er formand for arbejdsgruppen for hypertension i Dansk Selskab for Almen Medicin, så tager de hele tiden ny evidens med og justerer:

»De nye retningslinjer kommer i 2014. Og vi har understreget, at lægerne skal bruge mest energi på, at behandle dem, der har størst gevinst, altså dem med høj risiko og højt blodtryk. Det er ikke nyt. Men vi skal altså også have muligheden for at behandle den milde hypertension, når risikoprofilen tilsiger det. Det må Cochrane ikke få afskrækket det praktiserenede læger fra«, siger han.

Bo Christensen vil gerne understrege, så industriskeptiske læger - der ifølge ham ynder at gå efter manden ikke bolden - ikke kommer farende, at alle hans samarbejdsrelationer med industrien er opsagt.

I Cochrane-studiet var det thiazid diuretika og betablokkere som primærvalg og som 2. eller 3. valg methyldopa, hydralazin, clonidin eller reserpin.

De nyere antihypertensiva er derimod calciumantagonister og midler med virkning på renin-angiotensinsystemet.