IT-strategi skal understøtte »Doktor Digital«

Lægeforeningens IT-interesserede vil nu have en egentlig IT-politik, og i et oplæg til Lægemødet kommer de med et forslag til, hvordan sådan en kan se ud.

Ud over principper for selve udviklingen - såsom national koordinering, standardisering og et nødvendighedsprincip, der gør op med unødvendige projekter - opremser oplægget ligeledes en række indsatsområder, som anses for at have højeste prioritet.

Det gælder f.eks. et nationalt patientindeks, en fælles journal og et fælles medicinkort. Mange af initiativerne genfindes i de »Handlingsplaner for udmøntning af National strategi for digitalisering af Sundhedsvæsenet 2008-2012«, som kan ses på Digital Sundheds hjemmeside. Digital Sundhed er den organisation, der står for koordinering af it i sundhedsvæsenet i Danmark.

Men i lægeoplægget er utålmodigheden og frustrationen mærkbar. Hvorfor sker der ikke mere?

HB-medlem Klaus Klausen forklarer her baggrunden for oplægget.

Hvorfor skal Lægeforeningen have en IT-politik?

»Formålet er, at vi tager stilling til, hvor det er, læger vil drive IT hen. Vi vil jo gerne præge udviklingen, og så har der også været en del uheldige eksempler over hele landet. Vi har kulegravet området og set på, hvad man efter vores mening skal gøre«.

Hvad er det vigtigste?

»Jeg synes, et af de allervigtigste problemer er den manglende inddragelse af lægerne. Ofte har man hverken i udvikling eller implementering lyttet nok til brugerne. Og så er IT-løsninger ofte ikke blevet testet i den virkelige verden, inden de bliver indført. Så får man sådan nogle ting, som at man skal have nyt log-in for hvert program«.

Men er læger generelt særligt interesserede i IT?

»Det kommer an på, hvordan det gøres. Nogle steder er de blevet inddraget ved, at man siger »kan I ikke lige gøre dette her«? Mens de passer deres arbejde i øvrigt. Det er blevet betragtet som en slags fritidsarbejde. Der hvor man har inddraget med succes, har man betalt afdelingerne for at frikøbe de pågældende«.

Jeres oplæg lyder i det hele taget dyrt?

»Ja. Jeg tror ikke, man endnu rigtigt har fundet ud af, hvor meget IT koster. Et af problemerne er, at vi er et lille land. Når man stiller en masse helt specifikke danske krav, som virksomhederne ikke kan bruge i løsninger andre steder, så koster det enormt mange penge. Der findes enkelte hyldevarer rundt omkring, men de passer ikke til danske forhold. Vi skal være parate til at investere endnu mere«.

Oplægget lyder som lidt af et nødråb til Digital Sundhed. Hvad er det, de skal?

»Der er brug for styring. Det håber vi, at Digital Sundhed kan levere. De skal kunne sige, at noget godt, der er udviklet et sted, skal udbredes - og sige til nogle andre, at de skal lære af det i stedet for at starte forfra selv. Eller de skal kunne sige: ,det der, det duer bare ikke`. De skal rådgive men også styre«.

De har jo lavet hele fire handlings-planer?

»Ja, men vi synes, de er lidt for flinke. Der er f.eks. ikke nogen datoer på. Vi efterlyser lidt mere commitment og kraftigere styring«.

En ting, jeres oplæg slet ikke nævner, er e-journalen, som jo kan bruges hele landet rundt, hvis alle regioner kom med. Hvorfor promoverer I ikke den?

»Vi er lidt ambivalente over for den. Vi er mere ambitiøse. E-journalen er baseret på udtræk fra patientjournaler. Men vi vil jo egentlig gerne have, at vi kan få adgang til selve journalerne på tværs af alle sektorer. Det ideelle er, at man kan se hinandens oplysninger. Selvfølgelig skal man kunne se et resume nærmest som i en epikrise. Men det skal også være muligt at gå ind og se f.eks. en bestemt undersøgelse eller et røntgenbillede«.

Du talte før om brugerinddragelsen som det vigtigste - men hvilke af de konkrete planer haster mest?

»Der er masser af ting, som det undrer os noget, at de ikke går i gang med, og som ikke kræver så store investeringer. At få løst problemet med de mange log-ins for eksempel. Tidssvarende telefonsystemer. Mulighed for SMS-beskeder i stedet for at svare en bipper. En lægespecifik digital signatur, som man kan bruge uafhængigt af, hvilken computer man bruger. Fælles booking. Ikke alt afhænger af en stor epj«.

Mange af de ting er vel ikke nogen, Digital Sundhed kan gøre meget ved. Er det ikke de enkelte sygehuse eller regioner?

»Jo, men vi går heller ikke bare efter Digital Sundhed. Oplægget er et signal hele vejen rundt. Men det er også tænkt som en udstrakt hånd. Vi vil gerne bidrage til dette her. Og vi opfordrer kolleger til også at gå ind i det, hvis de får tilbudet«.

Hovedpunkterne i oplægget til Lægeforeningens IT-politik

Principper:

• National koordinering og regulering: mere af den, tak.

• Fokus på patientsikkerhed: It må under ingen omstændigheder forringe kliniske resultater eller kompromittere patienters sikkerhed.

• Brugerinddragelse, brugerinddragelse og atter brugerinddragelse.

• Nødvendighedsprincip: Vi skal kun udvikle it, hvor det er mest oplagt og ressourcebesparende.

• Afprøvning i virkeligheden: It skal testes under realistiske forhold inden implementering.

• Sikker drift og yde-evne.

• Internationale løsninger og erfaringer: benyt dem, hvis de findes.

• Ændret tilrettelæggelse af arbejdet og opgaveglidning: stiller krav om styring, ledelse og god kommunikation.

• Indhent løbende gevinster: De lavthængende frugter skal høstes såsom hurtigere log-in tider og mobil systemadgang.

Indsatsområder:

• Fælles national infrastruktur.

• Fælles journal.

• Mere telemedicin.

• Udvikling af beslutningsstøttesystemer.

• Ordentligt IT-oplæringsmiljø til uddannelse og anvendelse af sundheds-IT.

• Plan for national styring og koordinering med deadlines og ansvarsplacering.

Links:

Lægeforeningen: www.laeger.dk

Digital Sundhed: www.sdsd.dk