Region Nordjylland har de sidste par år arbejdet på at udmønte den 'behandlingsansvarlige læge' og 'patientens team'. Det er de små skridts vej frem. Forløbschef Charlotte Wiig Allerød sætter ord på udfordringerne.
I mange år var idealet patienten i centrum. Indtil det viste sig, det ikke er meget værd at være i centrum, hvis de sundhedsprofessionelle i periferien er pålagt andre opgaver end at tage sig af patienten. I dag er mantraet patientinddragelse, hvor patienten nu skal være partner. Og hvor patienten skal have en behandlingsansvarlig læge.
Der er bred konsensus om, at det er det, der skal til, hvis patienten i et højt specialiseret sundhedsvæsen skal opleve et sammenhængende og godt patientforløb, hvor hverken informationer eller patienten selv tabes undervejs. Og hvor alle aktører omkring patienten sørger for ikke at slippe patienten, før en ny tager over.
Senest har bl.a. FAS, Yngre Læger og Danske Regioner formuleret et rammepapir om, at alle patienter skal tildeles en behandlingsansvarlig læge.
I Region Nordjylland har man i et par år haft forpremiere på denne nye tilgang til patienten. Det skete i forbindelse med, at organisationen på de nordjyske sygehuse den 1. januar 2013 blev radikalt ændret. Regionen proklamerede, at den ville være den bedste i landet til at skabe sammenhængende og effektive patientforløb. Og en forløbsbaseret ledelsesmodel blev indført til mange buh-råb fra lægeside.
De specialeopdelte afdelinger blev nedlagt – specialerne samlet i klinikker – og fokusset på forløb blev udmøntet ved, at hver klinik fik en spritny ledelsesfigur: en forløbschef med ansvar for patientforløb på tværs af specialer, matrikler og sektorer.
Faktaboks
En af forløbscheferne på Aalborg Universitetshospital er anæstesiolog gennem mere end tyve år, Charlotte Wiig Allerød, der netop nu er i færd med at implementere strategipapirerne og de nedskrevne intentioner og mål om 'patientens team' og den behandlingsansvarlige læge.
Af klinikernes høringssvar til de midtvejsevalueringer af hele omorganiseringen, som tre forskere udgav tidligere på året, fremgår det, at flere ikke rigtig ved, hvad 'patientens team' er, og hvad det skal til for. At man allerede i dag samarbejder på tværs om patienten. Og at man vel allerede i dag er behandlingsansvarlig læge?
Charlotte Wiig Allerød sidder med en tidslinje for implementeringsfasen, men slår denne onsdag før pinse flere gange fast, at den slags tager tid.
"Der er patienter i dag, der er frakoblet det, der sker. Som ikke er klar over, hvad der skal ske hvornår, selv om vi som behandlere mener, at vi har en plan for dem. Så derfor giver det god mening at have et 'patientens team' og en behandlingsansvarlig læge – selv om mange læger synes, at de jo allerede i dag er ansvarlige. Hertil er svaret: ja, bl.a. når det kommer til patienter, der er omfattet af kræftpakker. Til dem har vi de multidisciplinære teams. Og dem har klinikerne taget til sig, fordi de har vist sig at give god mening for patienten. Men når det kommer til de andre patienter, er der ikke altid nogen til at gribe stafetten", siger Charlotte Wiig Allerød, der er forløbschef i klinik Kvinde, Barn og Urinvejskirurgi.
"Patientens team med involvering af mange subspecialer, socialrådgiver, fysioterapeut og familien lever rigtigt fint, når det kommer til vores handicappede børn. Når de fylder 18 år, er der imidlertid ikke nær det samme setup omkring dem. Vi oplever det som vanskeligt, når vi skal overdrage en patient til et eller flere voksenspecialer, fordi vi risikerer at tabe dem undervejs. Det skal 'patientens team' hjælpe os med at undgå", siger Charlotte Wiig Allerød.
Hun fremhæver også de akutte patienter som nogle, der i den grad har behov for et 'patientens team'.
"De får ikke et tilhørsforhold. Mange af dem kommer ind ad flere omgange og oplever derfor korte og usammenhængende forløb".
Men udfordringerne er mindst lige så store som de gode intentioner.
"Det har været vigtigt for mig at høre, hvad lægegruppen synes, for at de ikke skal føle, at implementeringen af alt det nye bliver dekoblet den kliniske virkelighed. Noget, der har ligget dem meget på sinde, er, at det ikke må blive bureaukratisk, og at det skal give mening for dem – arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel står stærkt i erindringen. At de ikke skal skrive forløbsbeskrivelse på hver eneste patient – og det skal de naturligvis ikke.
Klinikerne – også lægerne – vil gerne det her. Men det er en opgave, der skal kunne indpasses i den kliniske hverdag, hvor vi producerer langt mere end for blot fem år siden. Og hvor også uddannelsen fylder og tager tid.
Jeg hører også lægegruppen sige, at – fordi vi nu har sat speciallægen i front – så kan lægen ikke dagligt gå stuegang og også være til stede i ambulatoriet. Det er endnu en udfordring", siger Charlotte Wiig Allerød.
Det lyder tidskrævende?
"Det tager tid. Og det er en lang proces. Alene det, at 'patientens team' og den behandlingsansvarlige læge er blevet sat på dagsordenen, har spredt sig som ringe i vandet. Man går f.eks. ud og spørger patienterne, om det er vigtigt for dem at møde lægen inden operationen. Vi taler mere og mere om patientforløb. Og vi taler åbent om de forløb, der ikke fungerer.
Selvfølgelig skal vi skubbe til klinikerne. Men det er de små skridts vej frem. Når vi om et år går ud og spørger patienterne, om de er klar over, hvem der er deres behandlingsansvarlige læge, vil jeg håbe, at de vil kunne svare på det".
