»Jeg advokerer åbenhed – selvom jeg har fået flere ture i mediemøllen«

FORTSÆTTER  »Jeg er principiel tilhænger af transparens. Jeg kan dog ikke se, hvorfor det skal være offentligt. Jeg fristes af at takke nej til undervisning. Jeg fortsætter trods skamstøtte … Jeg synes kun, at en øget gennemsigtighed er en del af en sund og naturlig branche«.

Sådan siger Arne Astrup, der er leder af Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, der intet har imod åbenhed om aflønning.

Arne Astrup påpeger, at han igennem årene har advokeret for åbenhed – på trods af, at han i modsætning til mange læger »flere gange selv har fået en tur i mediemøllen baseret på ,afsløringer‘ af aktier, konsulenthonorar og lignende – oftest oplysninger, som journalister hentede fra lister fra min egen hjemmeside«.

»Når man er én af de få, der åbner for boksen, så trækker man nok alle fluerne til«, som han siger.

Principiel tilhænger af transparens

Professor Øjvind Lidegaard, Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet, fortsætter også med at undervise kolleger, selvom en potentiel løn fra industrien offentliggøres:

»Jeg er principielt tilhænger af transparens for offentligt ansattes indtægter fra industrien, herunder også lægers. Og hvis ellers programmet for et givet industrikursus, ikke var for ,skævt‘, ville offentliggørelsen af mit foredragshonorar ikke hindre mig i at undervise«, siger han.

Svært ved offentligt skue

Professor og overlæge ved Lungemedicinsk Afdeling ved Odense Universitetshosptial og bestyrelsesformand for Danmarks Lungeforening, Jørgen Vestbo, har indkomst fra undervisning og samarbejde med medicinalindustrien, både herhjemme og internationalt, og oplyser allerede i dag indkomst ved indsendelse af manuskripter, eksempelvis. Men han har det svært med, at pengebeløbene skal være til offentligt skue:

»Jeg vil ikke have problemer med at oplyse det til patienter, der måtte ønske at vide det. Det er relationer, hvor den anden i relationen kan ønske at kende disse oplysninger, og det er o.k. Men hvorfor det skal være offentligt, kan jeg imidlertid ikke se«.

Han fastslår dog, at han vil revurdere sit samarbejde med industrien, hvis det viser sig, »at jeg eller andre udsættes for en hetz«.

Tæt på at stoppe

En, der har været lige ved at stoppe sit ellers udmærkede samarbejde med medicinalindustrien, er professor og overlæge på Aarhus Universitetshospitals urinvejskirurgiske afdeling, Michael Borre.

»Sundhedsvæsenets og medicinalindustriens naturlige gensidige behov for samarbejde bør som i alle sammenhænge og for alle fag – inklusive politikere – være gennemskueligt. Men da den aktuelle dagsorden desværre hidtil har været præget af forbud og mistænkeliggørelse, vil resultatet tilsvarende let kunne få karakter af en ukritisk gabestok«, siger han og fortsætter:

»Af samme grund fristes man til fremover at takke nej til slige samarbejder – til trods for, at dette ikke vil tjene den sundhedsfaglige interesse. Da jeg på den anden side aldrig har deltaget i samarbejder, som jeg ikke siden har villet stå ved og uændret finder afgørende vigtige, vil jeg fortsat bidrage som hidtil«.

»Sådan en skamstøtte«

Selvom overlæge på Rigshospitalet og bestyrelsesmedlem i Dansk Cardiologisk Selskab, Christian Hassager, ikke bryder sig om oprettelsen af »sådan en skamstøtte«, tror han ikke, at de nye regler vil påvirke hans adfærd i forhold til undervisning af kolleger:

»Men jeg tror heller ikke, at jeg vil blive hængt ud for min adfærd i dag. Jeg vil fortsat undervise, hvis det virker fornuftigt«, siger han.

»Situationen er jo blevet fuldstændig absurd«

STOPPER  »Forholdet mellem læge og industri behandles useriøst i pressen. Jeg vil ikke kunne beklikkes. Jeg har dårlig erfaring med den eksisterende liste. Jeg har det vanskeligt med mistænkeliggørelsen«.

Flere læger har allerede for år tilbage lugtet, hvilken vej de politiske vinde blæste, og har stoppet al honorarlønnet samarbejde med medicinalindustrien.

I 2011 var det tilfældet for professor og ledende overlæge Mogens Lytken Larsen, formand for Dansk Cardiologisk Selskab, som ikke længere holder honoreret foredragsvirksomhed eller sidder i advisory boards.

»Det er min opfattelse, at samarbejdet mellem industri og læger ofte behandles useriøst i pressen, og som formand for Dansk Cardiologisk Selskab vil jeg gerne kunne deltage i den sundhedspolitiske debat, uden at denne forplumres af uberettiget mistillid«, siger han.

Vi bør selv betale vores efteruddannelse

I 2012 var det professor Bo Christensen, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, der cuttede de økonomiske forbindelser til industrien:

»Jeg har det fint med åbenhed omkring honorarer, idet man undgår den mistænkeliggørelse, der nemt opstår, når man samarbejder med industrien. Så kan medierne forholde sig til fakta i stedet for myter om vilde honorarer til os som undervisere, når industrien betaler«.

Den primære årsag til, at Bo Christensen stoppede samarbejdet, er dog, at han dels mener, at det ikke skal være industrien, der betaler lægers efteruddannelse, dels at han ikke vil kunne beklikkes.

Jeg har dårlig erfaring

Åbenhed er godt, og en offentlig liste er naturligvis i orden, mener overlæge på Gentofte Hospitals hjertemedicinske afdeling, Jan Kyst Madsen. Men det får konsekvenser for ham.

Han vil nu ophøre med al undervisning støttet af lægemiddelindustrien:

»Jeg har dårlig erfaring med den eksisterende liste, hvor jeg var med, fordi jeg var i et advisory board, hvilket førte til avisomtale med offentliggørelse af liste over læger ,i medicinindustriens lomme‘. Lidt ironisk var jeg ophørt og havde skre vet det til Lægemiddelstyrelsen, men de havde glemt at stryge mig af listen«, siger Jan Kyst Madsen og fortsætter:

»Nu er det ikke meget, jeg har udført sammen med lægemiddelindustrien. Jeg har haft to møder de seneste par år, men uanset omfanget vil jeg foretrække ikke at risikere noget«.

Mediesag førte til industristop

Også professor, specialeansvarlig overlæge og forskningsleder, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling på Odense Universitetshospital, Ole Mogensen, har stoppet al undervisning, foredrag, deltagelse i advisory boards og den slags.

»Det gjorde jeg i forbindelse med en aktuel – og fejlagtig – artikel i BT. Det er således ikke, fordi en eventuel løn vil blive offentliggjort – jeg tilbød faktisk BT en kopi af min selvangivelse, hvilket ikke havde den store interesse – men jeg har det ligesom Poul [Videbech] vanskeligt med mistænkeliggørelsen«, siger Ole Mogensen.

Han underviser også praktiserende læger på Lægedage i Bella Center og modtager Lægeforeningens tarif.

»Gad vide om det er en god idé?«, spørger han.