Skip to main content

»Jeg er blevet kaldt skruebrækker«

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

31. maj 2013
4 min.

 Hun er en minoritet blandt landets praktiserende læger. Men ønsker ikke at leve i skjul.

Birgitte Brinck-Jensen har en solopraksis i Erritsø, Fredericia, med en gæld på flere millioner kroner. Hun er en af de få læger, der hverken har tænkt sig at aflevere sit ydernummer til Praktiserende Lægers Organisation eller til Danske Regioner:

»Jeg kan simpelthen ikke af økonomiske grunde. Jeg er ret ny i klinikken, da jeg for lidt over fire år siden kom ud af anden klinik og købte denne praksis, et nyt hus, renovering, jeg måtte købe alt udstyr, computere og den slags. Så jeg kan ikke overleve, hvis jeg afleverer mit ydernummer. Jeg har ikke råd til en konflikt bare et par måneder«, siger hun.

Lægernes Pensionsbank giver henstand på lån under en konflikt. Birgitte Brinck-Jensen undersøgte derfor muligheden hos egen bank, der sagde nej. Det afgjorde, hvor ydernummeret skal være:

»Jeg kan under en konflikt uden ydernummer vælge at tage til eksempelvis Norge og arbejde, men det vil jeg ikke gøre over for min familie«, siger Birgitte Brinck-Jensen.

Loven er ikke hen i vejret

Birgitte Brinck-Jensen har læst lovteksten og fulgt debatten, og hun mener ikke, at indholdet er så slemt, som det bliver gjort til:

»Jeg synes faktisk ikke, at lovforslaget er hen i vejret. Der er selvfølgelig ting, jeg ikke er enige i – de øgede åbningstider, for hvordan skal jeg som sololæge kunne holde mere åbent, jeg kan jo ikke arbejde 80 timer? Men der er også indhold, der er helt o.k. Samfundet ændrer sig, og lægegerningen må også ændre sig, så hvorfor ikke følge med og få det bedste ud af det? Jeg har valgt en positiv tilgang«, siger Birgitte Brinck-Jensen og fortsætter:

»Jeg støtter, at vi skal have flere nye opgaver, og nu er der jo også sat penge af til dem. Jeg bliver træt, hvis jeg resten af mit lægeliv skal måle blodtryk, så spændende og udfordrende opgaver fra hospitalerne er velkomne, ligesom ændringen af kilometergrænsen er en god idé, når blot jeg ikke skal køre sygebesøg«.

Der bliver talt grimt

Føler du dig ikke som en skruebrækker i en faglig kamp, når du ikke følger strømmen?

»Det er jeg faktisk blevet kaldt. Der bliver talt grimt om dem, der ikke vil aflevere ydernummeret. Det er forargeligt. Alle bør respektere den enkelte læges demokratiske valg. Ytringsfrihed. Rummelighed. Og jeg har mine grunde til min holdning. Jeg bliver vred på dem som, fordømmer min holdning«.

Birgitte Brinck-Jensen oplevede på sidste uges stormøde i Odense, at menige kolleger »talte nedværdigende« om de læger, der ikke ønsker at aflevere ydernummeret. Og hun har oplevet det direkte fra kolleger i nærheden:

»Flere har sagt lidt syrlige ting til mig – for at sige det pænt. Nogle har naturligvis bakket min holdning op, men mest dem, der kender mig bedst, og det er jeg virkelig glad for«, siger hun.

Hun opfordrer de øvrige kolleger til at tænke en aflevering af ydernummer til ende. Sæt nu, at regionerne ikke leverer det tilbage, og de praktiserende læger derfor skal fortsætte på fuldt private vilkår; er det så en ønskværdig model, spørger hun:

»Jeg vil hellere tage forslaget, som det er, med de modifikationer, der kan komme, end vi får amerikanske tilstande med forsikringsselskaber og direkte betaling til lægen. Det alternativ bryder jeg mig endnu mindre om«, siger hun.

En æra er slut

Uanset hvor mange lempelser og ændringer, der i de kommende uger vil komme til lovforslaget, tyder alt på, at regionerne vil få større magt over almen praksis.

Æraen med et ligeværdigt, paritetisk system er slut. Men hellere det end alternativet, siger Birgitte Brinck-Jensen:

»Jeg tror ikke på, at det lovforslag vil blive trukket tilbage. Det er et politisk ønske, der vil komme på den ene eller anden måde. Og hvorfor er det, at regionernes øgede magt vil blive brugt negativt? Hvorfor er det, at alle andre skal tillægges negative motiver? Det kunne jo også tænkes, at der kunne komme noget godt ud af det her – både for os og patienterne. Eksempelvis at alle får adgang til en læge og en mere ensartet behandling i landet af en endnu højere kvalitet«, siger hun.