Skip to main content

»Jeg er at finde på det private marked – om nødvendigt«

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

13. maj 2013
6 min.

Lars Riisgaard
Praktiserende læge i Otterup. I praksis siden 2011.

»Ja. Jeg føler, at regeringen stort set bare har gjort, hvad regionerne har villet, og det generer mig voldsomt. Derfor støtter jeg PLO’s opfordring. Man tager selvstændigt erhvervsdrivende og fortæller, hvad vi skal gøre, hvem vi skal behandle, uden vi er med på råd. Uden at vi lægefagligt kan stå inden for det, fordi vi måske selv ville prioritere noget højere end det, som regionen lige har set sig lune på. Det går ikke. Jeg kan da godt se, at det er nogle få, der ikke er fulgt helt med, men nu skærer man os alle over en kam. Langt de fleste, jeg kender, har datafangst, og jeg ved ikke hvad«.

Søren Bjerregaard
Praktiserende i Frederikshavn. I praksis siden 1988.

»Jeg kan altså ikke effektivisere mere. Jeg er i solopraksis og har en halvtidssygeplejerske. Jeg har i dag haft 43 konsultationer og 36 telefonkonsultationer. Klokken er nu lidt over 16 og konsultationerne er slut, nu skal jeg i gang med papirarbejdet. Hvordan skal jeg effektivisere mere? De forsøger at sælge dette på, at der skal flere læger til yderområder og tilgængelighed, men i virkeligheden handler det om, at regionerne vil have magten, og vi får pligterne«.



Ida Bjerrum Bach
Praktiserende læge i Holte. I praksis siden 2005.

»Ja! For jeg er vred, ked af det og dybt frustreret over, at nogle DJØF‘ere tror, de ved, hvordan jeg skal styres. Det er mistillid til min kerneydelse, min lægefaglighed og mig personligt. Jeg snyder ikke. Jeg knokler. Jeg siger nej til unødvendige henvisninger, jeg laver meget småkirurgi selv, jeg kører sygebesøg, jeg passer lægevagt, jeg går til aftenmøder, tager på kurser, er med i supervisions- og efteruddannelsesgrupper, underviser medicinstuderende på universitetet... Men jeg tror ikke, jeg fortsætter, hvis loven bliver vedtaget ... «

Ove Lundin Jacobsen
Praktiserende læge i Odense C. I praksis siden 1996.

»Ja, ubetinget. Jeg mener, at vi må slutte op om vores bestyrelse, der har en bedre indsigt i detaljerne, end jeg har. Men jeg kan se, at hvis regionerne spiser os bid for bid og tager vores medbestemmelse – selvom de stadig fastholder os som selvstændigt erhvervsdrivende med alle de opgaver og forpligtigelser, der ligger i det – så ender vi med kun at stå tilbage med ulemperne. Så hellere ansætte os ligesom hospitalslægerne, hvis det er meningen«.

Birgitte Bak-Sørensen
Praktiserende læge i Støvring. I praksis siden 2002.

»Med det der ligger fremme nu, har jeg svært ved at se mig selv fortsætte som alment praktiserende læge med regionsydernummer. (…) Jeg bryder mig ikke om, at vi som praktiserende læger skal være centrale personer: tovholdere og koordinatorer, men uden indflydelse på det, som vi er centrale personer for. Desuden skal vi fortsat have den økonomiske risiko i forhold til investeringer i bygninger, moderne udstyr, personaleuddannelse, aflønning osv. Men uden reel indflydelse på, hvad der sker i vores praksis. Det holder ikke«.

Lars Aaen 
Praktiserende læge i Holbæk. I praksis siden 2001.

»Jeg deponerer gerne mit ydernummer hos PLO. (…) Danske Regioner med regeringen i ryggen er ved at ødelægge et unikt system, og det, jeg er mest bange for, er, at vi ikke i tide kan få forklaret den danske befolkning, at vi ikke er ude på at score kassen, men rent faktisk prøver med næb og kløer at forsvare deres rettigheder om en god professionel lægelig behandling med tid til den enkelte patient«.

Jeanette Birkebæk
Praktiserende læge i Ringsted. I almen praksis siden 2002.

»Jeg er parat til at aflevere mit ydernummer. Jeg er glad for mit arbejde som familielæge og stolt af den kvalitet, tryghed og nærhed, jeg sammen med mine kolleger og vores dygtige personale leverer til vores patienter. Vi strækker os til det yderste hver dag. Hvis vi fremover, uden mulighed for at gøre indsigelse, fortsat pålægges flere og flere opgaver uden at der følger resurser med, vil det gå ud over vores patienter, og jeg vil ikke kunne være den læge, jeg ønsker at være«.

Torben Bjerrehuus
Praktiserende læge på Frederiksberg. I praksis siden 1989.

»Det største problem er, at journalhemmeligheden forringes yderligere. Som lovforslaget foreligger nu skal regningen til regionen kodes med diagnose på cpr-nummerniveau. Mine patienters information om sygdom og evt. misbrug vil flyde ud i forskellige databaser, og det udvander journalhemmeligheden. Jeg er faktisk begyndt at udskrive medicin til brug her i praksis, så der ikke står noget navn på. Jeg havde eksempelvis en patient i dag med alkoholmisbrug, der først ville tale om det og modtage antabus, da jeg fortalte, at det ikke vil stå nogen steder. Først dér kunne vi tale om, hvorfor hun ryster på hænderne. Den tillid ødelægger vi nu, når alle mulige skal kunne få adgang til journaloplysninger på personniveau«.

Louise Engell
Praktiserende læge i København. I praksis siden 2011.

»Ja, jeg er parat til at aflevere mit ydrenummer. Velvidende at jeg ikke er sikret at få det igen, og at jeg står med en milliongæld. Når jeg læser regeringens lovforslag bliver jeg bekymret for min og mine kollegaers arbejdsforhold og manglende indflydelse på hvad, hvornår og hvordan vi skal varetage de opgaver, som regionerne finder relevant, men mindst lige så bekymret for vores patienter. Jeg er almenmediciner - en dygtig generalist. Jeg kan kun læse lovforslaget som en kla r forringelse af den velkvalificerede behandling, jeg og min 3.600 kollegaer leverer hver dag«.

Torben Andersen

Praktiserende læge i Uggerby. I praksis siden 1991.

»Jeg er klar til at aflevere mit ydernummer, hvis der er stemning for det. Overgrebene fra sundhedsminister og regioner må forventes at blive værre og værre, og at vi ligesom sygehuslægerne ender i et mareridt af registreringer og helgarderinger. Enhver arbejdsgiver med hovedet i behold vil lytte til sine medarbejdere og tage dem med på råd i større beslutninger. Det vil regionerne ikke, de vil bare herske. Jeg kalder det »Lars Løkke Syndromet«. Medbestemmelse og meningsfulde opgaver er basis for arbejdsglæde og blandt andet. Derfor kæmper vi«.

Jeanette Sander Kruse 
Praktiserende læge i Helsingør. I praksis siden 2008.

»Jeg er ikke klar til at deponere mit ydernummer på nuværende tidspunkt – jeg skal først være ganske overbevist om, at vi ikke kan komme i mål ad forhandlingsvejen. Det er min klare overbevisning, at ultimative afvisninger ikke fremmer dialogen i en forhandling – snarere tværtimod. Derfor står jeg også uforstående – og forundret – over for PLO’s ultimative udmelding og anbefaling af deponering af ydernumre på så tidligt et tidspunkt efter Sundhedsministerens udmelding. Hvordan kom det så vidt så hurtigt? Der er jo også en høringsperiode nu, hvor indflydelse kan gøres gældende. Jeg har fuld forståelse for, at Almen praksis på lige fod med alle andre instanser i vores samfund må udvise velvilje og tilpasningsparathed – og det er jeg indstillet på at være en del af. Almen praksis skal følge med tiden, og vi skal forny os – men det behøver ikke have en bismag af tvang. Udvikling og tilpasning sker bedst i dialog mellem de involverede parter – begge sider af forhandlingsbordet skal føle sig set, hørt og forstået«.

Helle Roested

Praktiserende læge i Næstved. I almen praksis siden 1998

»Jeg forudser, at praksissektoren ender i et dokumentationskaos. Det værste scenarie er at sammenligne med sygehusene, hvor den overvejende del af arbejdstiden bliver brugt til papirarbejde frem for at tale med patienterne. I min praksis er vi indrettet uhyre tidssvarende, vi er 12 praktiserende læger i samarbejde, stor produktion af egne laboratorieanalyser og outsourcing af administrativt arbejde – vi kan simpelthen ikke rationalisere, uden at det må gå fra tiden til den enkelte patient. Og det er ikke tilfredsstillende for hverken læger, sygeplejersker eller patienter – så jeg er at finde på det private marked om nødvendigt«.