Skip to main content

»Jeg er jo totalt uerfaren som politiker«

Journalist Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk. Foto: Mai Christiansen

10. jun. 2011
3 min.

05.45 Vågner på det sædvanlige tidspunkt, men springer løbeturen over. Vi må ikke komme for sent til Christiansborg. Min kone og jeg tager efter morgenmaden bilen til Farum Station, toget til Nørreport og går gennem Købmagergade. Solen skinner.

08.15 Vi mødes på trappen til Christiansborg med min ældste søn, der vil opleve det. Der er masser journalister, som følger med rundt, filmer og interviewer. Og en medarbejder fra Liberal Alliance, der skal passe på mig.

08.30 Vi går ind, bliver registreret og får gæstekort. En embedsmand tager mig hen, så jeg kan underskrive Grundloven. Det er højtideligt, men går godt nok hurtigt. Min familie når slet ikke at tage billeder af det.

09.00 Fra tilhørerlogen kan vi se de 116 medlemmer, der er til stede, da Thor Pedersen erklærer mødet for åbnet. Første punkt på dagsordnen er, om Malou Aamund må forlade Folketinget, og jeg erstatte hende. Min søn optager det på video, det er jo på sigt ret morsomt for vores familie at have. Alle stemmer for. Nu er formalia i orden.

09.30 Vi forlader tilhørerrækkerne. Søren Pind stikker hoved ud fra salen og byder velkommen til min korte politiske karriere, som han siger. Vi går mod Liberal Alliances kontor. Jeg aner ikke, hvor det er. Møder vores landsformand Leif Mikkelsen og Simon Emil Ammitzbøll, som jeg et par dage tidligere havde truffet, da han satte mig ind i, hvordan det hele fungerer.

10.00 Pressen ringer konstant efter interview, mens jeg vises rundt. Det er meget voldsomt. Jeg har prøvet det før, men disse timer er meget intense.

11.30 Siger farvel til min kone og søn og går til Folketingets sekretariat, hvor jeg senere får udleveret alt muligt. En bærbar computer, en Folketingsmobil og en slags diplomatpas. Jeg møder en SF'er, og det viser sig, at hun er i familie med én, der i sin tid var førstereservelæge hos mig. Det er da meget sjovt.

12.00 Tilbage hos Liberal Alliance møder jeg vores kuglestødermester Joachim B. Olsen, der er stor som et hus. Vi spiser alle sammen i en god lille kantine, der vist nok ikke er Snapstinget.

13.00 Jyllands-Posten interviewer mig om alt mellem himmel og jord. Derefter tv og en fra min lokalavis, Furesø Avis, da jeg ifølge ham er det eneste folketingsmedlem fra Furesø. Når interessen for min indtræden er så stor, skyldes det, at regeringen har mistet det afgørende mandat. Jeg bliver tungen på vægtskålen. I forgårs (om mandagen, red.), da Simon Emil var hjemme hos mig, talte vi om en uvildig undersøgelse af hele Penkowa-sagen, som jeg har støttet længe. Nu bliver det en realitet, da vi har fremsat et beslutningsforslag. Videnskabsministeren har derfor ringet til mig angående møde. Men jeg tager Simon Emil med, da han kender det politiske spil. Jeg er jo totalt uerfaren som politiker.

15.00 Haster i taxa til Rigshospitalet, da vi har et møde om isolationsforhold. Må gå efter 20 minutter, da jeg skal ud i DR Byen.

16.00 Er i radioen. Vi taler om Penkowa og mine lægepolitiske mærkesager blandt andet en styrket psykiatri. Det er nok tvivlsomt, hvad jeg kan nå på de få måneder frem til valget. Jeg er 69 år og vil hellere fortsætte mit lægelige virke. Men jeg får forhåbentlig et netværk, så jeg kan øve indflydelse også efter min periode i Folketinget.

17.15 Tager godt træt en taxa hjem. Mine tre børn, svigerbørn og børnebørn er samlet. Vi lader en flaske champagne springe og spiser sushi på terrassen. De går tidligt.

20.00 Min kone og jeg bliver siddende og snakker og snakker. Jeg har svært ved at falde ned. Først lidt over 01 falder jeg i søvn. Og er tilfreds med, at jeg har taget fri om fredagen.