»Jeg er nok sådan lidt drengeagtigt tiltrukket af detektivarbejdet i retsmedicinen«

Navn: Ulrich Stab Jensen

Stilling: Reservelæge og ph.d.-studerende

Arbejdssted: Statens Seruminstitut

Hvilket andet speciale ville du skifte til, hvis det skulle være?

Til marts starter jeg mit hoveduddannelsesforløb i klinisk mikrobiologi. Skulle jeg vælge om, ville jeg gerne være retsmediciner. Det har lidt af de samme elementer som den kliniske mikrobiologi; forskningsmuligheder og tid til at udføre sit arbejde, og så er der noget fascinerende og spændende over det. Jeg er nok sådan lidt drengeagtigt tiltrukket af detektivarbejdet i retsmedicinen. Du ved, politi og røvere, hvor retsmedicineren i nogle tilfælde kan medvirke til at opklare forbrydelser. Det er da interessant.

Hvornår gjorde du sidst en forskel som læge?

Ja, det er et godt spørgsmål inden for mit område. Mit arbejde skulle gerne påvirke andre læger til at ændre handlemønster og ordinere mere hensigtsmæssigt. Jeg forsker i infektioner, antibiotikaforbrug og resistensudvikling. Målet er at undgå resistens. Så langt ude i leddene kan man jo sige, at jeg forhåbentlig er med til at forhindre patienters dødsfald pga. infektioner, der ikke kan behandles med antibiotika. Det er så tæt på at gøre en forskel, som jeg kommer - sådan lige p.t.

Hvilken læge har betydet mest for din faglige udvikling?

Overlæge Jenny Dahl Knudsen fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital. Hun har startet min forskerkarriere og følger mig kontinuerligt. Hun har åbnet mange døre og har eksempelvis inddraget mig i planlægningen og gennemførelsen af en konference i København om mikrobiologi og infektionssygdomme. Ud over sine faglige kvalifikationer har hun også store menneskelige kvaliteter. Hun siger aldrig, »det kan man ikke«, altid »det skal vi da prøve«. På den måde får hun ting til at ske.

Hvad var mest interessant på arbejdet i går?

At jeg fik afleveret en statusartikel til Ugeskrift for Læger. Det er det, jeg har brugt det meste af min tid på de seneste uger. Kulminationen var afleveringen i går. Og så fik vi kage. Det gør vi tit.

Hvilken sundhedshistorie har senest gjort dig vred?

Penkowasagen. Det er en sag med så stor mistanke om uredelighed, at den for mig illustrerer, hvad man desværre kan gøre med forskning for egen vindings skyld og til skade for patienter, kolleger og hele forskningsmiljøet. Jeg har kolleger, der har udgivet artikler sammen med hende og efterfølgende har været i vælten i medierne. Det har ikke altid været lige sjovt. Og så kan jeg godt forestille mig, hvordan det må være som studerende, at nogen over dig med mere magt anklager dig uretmæssigt for fusk med regnskaber. Det er ikke en ret sjov situation at blive sat i.

Hvilken kollega har du senest glemt at rose?

Det er min kontormate, Line. Hun tager sig af utroligt meget af alle de praktiske og måske lidt kedelige ting i det af vores arbejde, der overlapper. Hun læser korrektur på vores tekster og klarer opsætning, når de skal til udgivelse. Hun er virkelig god til det, og så slipper jeg. Men jeg glemmer nok at påskønne hendes indsats.

Hvis du fik tre måneders ferie, hvad ville du så gøre?

Tage familien rundt i New Zealand i en autocamper. Jeg har været der før og synes, det er et fantastisk flot land med et meget venligt folk. Og så har vi en god ven fra New Zealand, som vi har besøgt i Amsterdam og London, og som har boet hos os, men som vi aldrig har besøgt hjemme.