»Jeg finder yoga-bøgerne frem ...«

15.00 Iført vandrestøvler, hue og en tyve år gammel skidragt går jeg en lang tur ud over engene med min nabo og vores to hunde. Martssolen skinner, temperaturen er lige over frysepunktet, men jorden er stadig frossen, og der er is i kanten af vandløbene. Vi går til over de hårde, ujævne marker. Hundene er i strålende humør, og min Golden Retriever Sophus får lov at løbe løs et par korte etaper. Han har netop fået konstateret en stor lumbal diskusprolaps og skal derfor tage det roligt. Operation er en mulighed, men jeg vil først forsøge med konservativ behandling.

16.20 Eftermiddagste, avisen og en halv time på sofaen. Herligt. Tænk at man bare kan lægge sig ned, når man har lyst. Det er da virkelig en af pensionisttilværelsens store glæder.

17.00 Jeg finder yoga-bøgerne frem for at forberede mig til min undervisning i aften, hvor jeg har et yogahold i den lokale Fitness World. Finder et par nye øvelser og beslutter at indlede timen med nogle ord om forårets komme. Vil bede deltagerne tænke på de yderpunkter, årstiderne repræsenterer: det kolde, indadvendte, tillukkede, antiaggressive, passive - og som modsætning det varme, aktive, udadvendte, talende, handlende og impulsive. Bede dem tænke på et enkelt område i deres liv lige nu, hvor de gerne ville være enten mere »varme« eller mere »kolde«, og arbejde disse tanker ind i deres yogapraksis.

18.45 På med yogatøjet, huske mikrofonbælte og cd'er og ud i bilen, mens tankerne stadig er ved den transformation, som foråret repræsenterer. Min time starter kl. 19.30, og jeg skal helst være der i god tid, så jeg når at snakke med deltagerne.

21.00 Jeg synes selv, det blev en god yogatime. Alle var rolige, glade og fokuserede. På vej ud blev jeg standset i receptionen af pigerne, som smågrinende berettede, hvad folk havde sagt. »Tænk, er hun virkelig så gammel«, havde en sagt, og de andre havde ivrigt diskuteret min alder. Jeg nærmest svævede ud af døren, glad over, at det stadig er muligt at gøre en positiv forskel. Tænkte på, at det lige præcis er det, som vi livet igennem gør som læger, og som nogle af os åbenbart slet ikke kan holde op med.

21.30 Lidt sen aftensmad, en øl og en kop te. Lægger nyt sengetøj på, og tro mig: Simple glæder tæller dobbelt, når man er kommet op i årene. Går i seng efter at have set noget ligegyldigt i TV og sov godt hele natten. Det lykkes ikke altid, så jeg glæder mig over de gode nætter.

08.00 Op klokken otte, fyre i brændeovnen. Skoldhed te med hjemmebagt brød. Herligt. Sådan forløber alle mine vintermorgener, hvor brændeovnen er en væsentlig del af mit liv. Så skal Sophus fodres og luftes, og efter bad skal jeg atter i gymnastiktøjet. Lidt makeup på øjnene for at se frisk ud, og så hurtigt ud i bilen, da jeg om en halv time skal stå klar hos mit ugentlige gymnastikhold for Ældre Sagen.

10.30 Alle 25 er mødt, som de gør hver gang. Snakken går højt, så jeg må starte musikken for at få ørenlyd. Vi træner næsten halvanden time og slutter af med udspæn-ding og afspænding.

11.30 Vi hjælpes ad med at lægge måtter og håndvægte på plads og snakken går. Da en af de ældste deltagere passerer mig slæbende på musikanlægget, siger han: »Tak for din dejlige måde at være på«, og jeg bliver bare så glad dybt ind i sjælen. At kunne give andre en god oplevelse, at være med til at holde andre i god form og selv blive glad helt ind i sjælen, det er da ikke så værst som folkepensionist på snart 74 år.