Skip to main content

»Jeg føler mig landsforvist«

Fortalt til Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

23. nov. 2012
3 min.

En studiekammerat fortalte, at alle kan få foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg. Jeg sendte en mail og fik dagen efter at vide, at jeg ville få udpeget en dato.

Jeg var der i går. Det var ret spændende. Jeg har aldrig været på Christiansborg før. Sikkerheden er ligesom i lufthavnen.

Efter jeg var færdig med KBU, tog jeg et år til det nordligste Norge, hvor der var fire timer til det nærmeste sygehus. Jeg havde brug for at stå på egne ben og få hår på brystet - fagligt set. Det var enormt lærerigt, men i bakspejlet det dummeste, jeg kunne have gjort. Jeg spildte jo min tid i forhold til fireårsreglen.

Mit år i Norge blev tilgodeset som en introduktionsstilling i almen medicin. Men jeg drømmer jo om anæstesiologi, så det kan sådan set være ligegyldigt, om der er plads i Tønder i almen medicin.

Lægeforeningen havde foretræde før mig, så jeg talte lige lidt med dem. De fortalte, at der er 933 turnuslæger, der endnu ikke har fået et hoveduddannelsesforløb.

Efter Norge søgte jeg syv introstillinger i anæstesiologi, men fik ingen. Så jeg tog en intro i intern medicin, gik over i karkirurgien, da det var spændende med de kritisk syge og relevant i forhold til anæstesiologien.

Endelig i november 2011 fik jeg en introstilling i anæstesiologi.

Jeg havde 15 minutter alt i alt. De ville stille spørgsmål, som jeg først måtte svare på, når alle spørgsmål var stillet.

I september i år ramte jeg fireårsfristen. Jeg kunne godt søge et hoveduddannelsesforløb, selvom jeg ikke var færdig med min introstilling. Der var 99 ansøgninger til de 27 stillinger i anæstesiologi, og jeg søgte alle i hele landet. Men blev ikke kaldt til én samtale.

De sagde, at jeg mangler forskning, og at ansøgerfeltet ikke har været stærkere i 10-15 år.

I begyndelsen af det nye år starter jeg som læge i Norge. Her vil jeg uddanne mig til anæstesiolog, når nu jeg ikke må blive det i Danmark.

Der var ikke nogen politikere, jeg kendte. Kun 6-7 til stede.

Jeg fortalte, at jeg er blevet røvrendt af det danske system, så nu tager jeg til Norge. At jeg føler mig landsforvist.

Min kæreste har en datter på syv år fra et tidligere forhold og delt forældremyndighed. Faren ønsker ikke, at pigen forlader landet. Så når jeg nu skal blive anæstesiolog i Norge, må min kæreste blive hjemme. Jeg synes, det er mega-øv. Og der er jo ingen garanti for, at vores forhold kan klare det. Vi har alle odds imod os.

Jeg synes, at jeg bliver uretfærdigt behandlet. Alle med turnusbaggrund søger jeg jo på lige vilkår med. Og alle dem under mig har indset, at forskningen er vejen frem, og har forsket langt mere, end jeg har, selvom netop forskning også er noget, jeg har prioriteret.

Jeg har desuden taget kurser, undervist, været tillidsrepræsentant og gjort alt for at opfylde alle de der syv lægeroller - ligesom alle andre.

Politikerne virkede interesserede, skrev ned, lyttede og nikkede. De sagde en masse positivt, men jeg ved ikke, om det bare var politikersnak.

Da jeg havde svaret på deres spørgsmål, sagde de tak, og jeg skulle ud. Jeg har brugt syv timer på at køre frem og tilbage for at tale i 15 minutter.

Jeg håber, at de forstod, at det her handler om valg. Valg af egen uddannelse og tilværelse.

Fakta

Renee Windfeld, 33 år, har en uklassificeret stilling i anæstesiologi på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg.

Påbegyndte klinisk basisuddannelse 1. september 2008 i intern medicin og almen praksis og tilhører dermed hold 1, der er underlagt fireårsreglen. Faldt for fireårsreglen 1. september i år.

7. januar 2013 starter Renee Windfeld som lægevagt i Norge med henblik på den norske lægelige videreuddannelse.