»Jeg har aldrig været så glad for at gå på arbejde som nu«

Praktiserende læge, pædiater, onkolog eller anæstesilæge. Det var ikke helt let for læge Katrine Staudt Jeppesen at beslutte sig for, i hvilken retning hun skulle gå, da hun skulle vælge hoveduddannelse for nogle år siden. At det endte med at blive pædiatrien, hun kastede sig over, skal især ses i lyset af, at man inden for dette speciale ofte har sine patienter i længerevarende behandlingsforløb. Det finder hun fagligt tilfredsstillende, ligesom den tætte kommunikation med patienterne og deres pårørende er noget, hun sætter pris på.

Til næste år kan Katrine Staudt Jeppesen pynte sig med titlen pædiater, og hun har på intet tidspunkt fortrudt, at hun fremover fortrinsvis skal behandle børn.

»Jeg kom på Hillerød børneafdeling efter en intro i anæstesi, og allerede efter to uger kunne jeg ikke få armene ned. Her var blandt andet masser af den kommunikation med patienterne og deres pårørende, som jeg rigtig godt kan lide«, siger Katrine Staudt Jeppesen.

Sin speciallægeuddannelse har den 34-årige læge taget på henholdsvis Rigshospitalets neonatalklinik, Herlev børneafdeling og på Holbæk Sygehus’ børneafdeling. Men selv sammenlignet med de to store hospitaler har opholdet på det lille sygehus i provinsen på ingen måde været skuffende for Katrine Staudt Jeppesen. Tværtimod.

»Tro ikke, at jeg ikke har været glad for de andre steder, jeg har været. Det har jeg skam. Men Holbæk Sygehus er bare noget helt specielt. Jeg har aldrig været så glad for at gå på arbejde, som jeg er nu. Men jeg er også selv opvokset i provinsen og er vant til små sygehuse. Jeg er sådan en rigtig provinsrotte«, siger Katrine Staudt Jeppesen.

På kollegafronten har det også fordele at arbejde på et mindre sygehus. Det gælder både fagligt og socialt.

»Vi har for eksempel en meget velfungerende middagskonference, hvor vi hver dag mødes. Og flere gange ugentligt har vi konference, hvor også socialrådgivere, psykologer og pædagoger medvirker. På den måde bliver man mere tværfaglig. Det er næsten som at få en form for ekstrauddannelse. Derudover gør det også noget godt for arbejdsmiljøet, at man mødes hver dag og spiser sammen. Den slags kan være svært på de største sygehuse, hvor lægerne ofte er for spredt til, at det kan lade sig gøre«, siger Katrine Staudt Jeppesen.

Selvom Holbæk Sygehus er et lille sygehus og ikke har de samme højt specialiserede funktioner, som universitetshospitalerne har, er der på Børneafdelingen, fortæller Katrine Staudt Jeppesen, tradition for at komme rigtig langt i behandlingsøjemed.

»Vi forsøger at klare tingene lokalt. Vi behandler blandt andre børn på helt ned til 28 uger her og har både et stort diabetesafsnit og neurologisk afsnit«, siger hun.

Selvom Katrine Staudt Jeppesen er mere end tilfreds med sin nuværende arbejdsplads og på mange måder føler sig som skabt til at arbejde på et provinssygehus, er det ikke sikkert, at det er på et sådant, hun ender.

»Jeg drømmer om at blive socialpædiater, og jeg vil gerne tilbage til Herlev Sygehus, hvor der findes en enhed, som jeg godt kunne tænke mig at prøve at arbejde på«, siger Katrine Staudt Jeppesen.

Det bedste ved at arbejde i provinsen: At man kender sine kollegaer så godt. Det giver noget på både kollegafronten og vidensfronten.

Det værste ved at arbejde i provinsen: At jeg må sove på mit kontor, når jeg har vagt, fordi jeg ikke kan nå ind på sygehuset fra mit hjem, og fordi jeg ikke har et vagtværelse.