Skip to main content

»Jeg har været mere sammen med min familie end nogensinde før«

Eventyret og drømmen om at komme ud og opleve verden sammen med familien har fået Søren Steemann Rudolph til at bytte arbejdslivet som overlæge på Rigshospitalet ud med en hverdag som helikopterlæge i Australien.

Søren Rudolph har siden 2022 været bosiddende i Cairns i staten Queensland i Australien sammen med sin kone Camilla og deres to børn. Han arbejder som akutlæge  for Lifeflight Rescue Australia, som er en nonprofitorganisation, der driver redningshelikoptere og fly i Queensland. Foto: Privat
Søren Rudolph har siden 2022 været bosiddende i Cairns i staten Queensland i Australien sammen med sin kone Camilla og deres to børn. Han arbejder som akutlæge for Lifeflight Rescue Australia, som er en nonprofitorganisation, der driver redningshelikoptere og fly i Queensland. Foto: Privat

Af Signe Bjerre, info@signebjerre.com

15. nov. 2022
10 min.

Det tog nøjagtigt tre dage fra Søren Steemann Rudolph havde sendt ansøgningen, til han fik besked om, at stillingen var hans.

»Det gik sådan lidt ,hu-hej-vilde-dyr’. Vi havde længe drømt om at rejse ud som familie og prøve at have en hverdag og et arbejdsliv i udlandet. Så da muligheden pludselig opstod, tøvede vi ikke med at tage springet«, fortæller Søren Steemann Rudolph, der er speciallæge i anæstesiologi.

Til daglig arbejder han som overlæge og traumemanager på Region Hovedstadens TraumeCenter på Rigshospitalet samt præhospital akutlæge ved Akutberedskabet i Region Hovedstaden og den landsdækkende akutlægehelikopter.

Men siden januar 2022 har Søren Rudolph været bosiddende i Cairns i staten Queensland i Australien sammen med sin kone Camilla og deres børn Nanna på 13 år og Emil på 16 år. Her arbejder han for Lifeflight Rescue Australia, som er en nonprofitorganisation, der driver redningshelikoptere og fly i Queensland.

For Søren Steemann Rudolph var det vigtigt, at han kom til et engelsksproget land, hvor han fagligt kunne begå sig sprogligt.

»I princippet kunne det lige så godt have været Canada, USA eller England. Men Australien kendte jeg fra et klinisk ophold i min studietid, hvor jeg havde forelsket mig i landet. Og så er det et land, som i modsætning til mange af de andre engelsksprogede lande er afhængig af udenlandsk arbejdskraft, og hvor det som læge er lettere at få autorisation«, fortæller Søren Steemann Rudolph.

Derudover var det vigtigt for ham, at det var et land, hvor sundhedssystemet var nogenlunde sammenligneligt med det danske.

»Jeg ville gerne ud at prøve mig selv af fagligt i en international sammenhæng og havde ingen ambitioner om at skulle ud og praktisere junglemedicin og prøve at operere folk i skæret fra et stearinlys«, siger Søren Steemann Rudolph.

En typisk arbejdsdag

Trods hurtigt svar på ansøgningen gik der alligevel næsten to år, før visum og alle formaliteter var på plads. Men nu er drømmen blevet en realitet, og familien har for længst fundet sig til rette med en ny hverdag på den anden side af jorden.

»Min kone arbejder normalt som ledende sygeplejerske, men hernede er det kun mig, der arbejder. Vores to børn går i skole hernede og stortrives. De syntes, det var hårdt i starten at skulle forlade vennerne i Danmark. Men det er gået langt over forventning. De første uger var hårde, men nu har de omfavnet det og er rigtig glade for at være her«, siger Søren Steemann Rudolph.

Han arbejder cirka 40 timer om ugen i toskiftsvagter på Lifeflight Rescue Australias flyvebase i byen Cairns, der er en turistby på størrelse med Odense.

»Australien er et fantastisk land, og australierne et er et utroligt hjerteligt og venligt folkefærd. De er enormt sociale og festlige, og er gode til at byde én indenfor. På den måde har det været nemt at falde til. Både arbejdsmæssigt og socialt«, siger Søren Steemann Rudolph. Foto: Privat
»Det danske og australske akutberedskab har mange ligheder. Det er stort set det samme udstyr, vi arbejder med og den samme grundlæggende filosofi«Søren Steemann Rudolph, overlæge, Rigshospitalet

»Jeg er på tilkald fra kl. 6.00. Men jeg møder først ind på basen kl. 7.30, hvor min dagvagt starter. Der er jeg indtil kl 17.30, hvor jeg har jeg fri. Om natten har jeg vagt hjemmefra og kører de ti minutter til basen, når vi bliver kaldt«, forklarer Søren Steemann Rudolph.

Opgaverne er overvejende overflytninger af patienter fra de mindre hospitaler i området til et større hospital i Cairns eller Townsville. Det betyder, at størstedelen af patienterne først er blevet tilset og behandlet af Queensland Ambulance Service og bragt til nærmeste hospital.

Ofte er patienterne kritisk syge og tilskadekomne og kræver behandling før afgang i helikopteren.

»Mange af de patienter, vi henter, er diagnostisk uafklarede og kan være ganske syge, da de små hospitaler i området har begrænset behandling og udredningsmuligheder. Derfor overtager vi som regel behandlingen i akutmodtagelsen«, fortæller Søren Rudolph.

Typisk er der tale om tidskritiske sygdomme som akut myokardieinfarkt, apopleksi, sepsis, drukneulykker og traume, men også mere eksotiske tilskadekomster som krokodille- og hajangreb, slange- og stingerbid.

»Australierne ligner i sammensætningen meget den danske befolkning. De er lige så gamle og lige så velnærede, og de får stort set de samme sygdomme. Så størstedelen af det, jeg ser hernede, er sygdomme, jeg kender hjemme fra Danmark«, siger Søren Steemann Rudolph.

Han har været involveret i ét alvorligt slangebid:

»Den pågældende patient var formentligt forgiftet af en taipan og havde tegn på neurotoksicitet med respirationssvigt. Han blev lagt i respirator og behandlet med polyvalent modgift på det lokale hospital. Vi overflyttede ham til intensivafdelingen i Cairns, hvor det tog ham to uger at genvinde muskelstyrke og komme ud af respiratoren«, fortæller Søren Steemann Rudolph.

Tilbage til turnusniveau

Akutlægehelikopteren har fem mand i besætningen: en førstepilot, en andenpilot/tekniker, en redningsmand, en paramediciner og en læge, som ofte er en anæstesiologisk eller akutmedicinsk reservelæge ansat i en tidsbegrænset stilling.

»Det danske og australske akutberedskab har mange ligheder. Det er stort set det samme udstyr, vi arbejder med og den samme grundlæggende filosofi. Den store forskel er at være i et system, som man ikke er opfostret med, og hvor man taler et andet sprog og ikke kender den enorme mængde slang, de anvender. Det gør, at selv simple små opgaver kan blive helt uoverstigeligt komplicerede oppe i ens hoved«, fortæller Søren Steemann Rudolph.

Han talte et udmærket engelsk, inden han tog afsted. Men selv med et godt engelsk er det udfordrende at skulle begå sig fagligt på et andet sprog i en anden kultur, fordi nuancerne i sproget er så anderledes.

»Man føler sig sat tilbage til turnusniveau, når man står og skal overlevere en patient, som man ikke ville have nogen problemer med at håndtere derhjemme. Nu står man pludselig og overlevere med bævende ryst til dem, der modtager. Det skal man vænne sig til, når man er vant til at være den, der har styr på tingene og styrer slagets gang. Det tager lidt tid, før man lige kommer ind i det«, siger Søren Steemann Rudolph.

Langt mere hierarkisk

Selvom han er speciallæge i Danmark og har mange års erfaring med præhospital akutmedicin, er han ansat i en uddannelsesstilling. Derfor har han heller ikke de samme beføjelser som speciallægerne i helikopteren.

»Til tider har det irriteret mig. Jeg da har også indimellem måtte omgå det, fordi det var meningsløst at følge bestemte ,standard operation procedures’, fordi jeg ikke er ansat som speciallæge. Men det er noget af det, man må tage med, hvis man gerne vil prøve at arbejde i udlandet. Man kan ikke forvente, at ens egen stilling uden videre bliver konverteret til en lignende stilling, når man rejser ud«, siger Søren Steemann Rudolph.

Han har måttet erfare, at det australske sundhedssystem og de interne arbejdsgange er langt mere hierarkiske og komplicerede end det, han kender fra det danske sundhedsvæsen.

»Selve systemet er på mange måder meget lig det danske. Det er et offentligt sundhedssystem med gratis behandling. Der er rigeligt med ressourcer og rigeligt med folk på arbejde. Så det er på alle måder et velfungerende system. Men i modsætning til det danske sundhedsvæsen, er det meget hierarkisk. Der er helt klart en lægegruppe, der har bukserne på hernede. De ældre læger har en helt anden magtposition end de yngre læger og øvrige personale. Det mærker man tydeligt på godt og ondt«, siger Søren Rudolph.

Afstandene er enorme

Søren Steemann Rudolph har også skullet vænne sig til varmen og de enorme afstande.

»Varmen hernede udgør en væsentlig udfordring selv for de lokale. Det er bare sværere at være effektiv og tænke super klart i over 40 graders varme«, siger Søren Rudolph.

Samtidig gør afstandene opgaverne mere udfordrende.

»Australien er et kæmpestort land, og før man i praksis har prøvet det, tænker man ikke på, hvor stort det egentlig er. Bare i Queensland, hvor jeg arbejder, er der 2.700 km fra top til bund«, fortæller Søren Rudolph.

Derhjemme er han som helikopterlæge vant til højst at flyve én time, hvis han skal ud og flyve langt. I Australien kan en flyvetur sagtens vare 4-5 timer. Det gør opgaven mere udfordrende.

»Hvis man skal ud til en patient i Danmark, der er alvorligt syg eller tilskadekommen, kan man altid komme relativt hurtigt til et hospital, som er klar til at yde kompetent hjælp. Sådan er det ikke her. Der kan nemt gå mange timer, før du er fremme ved et hospital«, siger Søren Steemann Rudolph.

Det betyder, at Søren skal planlægge behandling af patienten i helikopteren over et længere tidsrum, end han er vant til i Danmark.

For eksempel peger han på, at anæstesi, iltbehandling og væskebehandling skal planlægges anderledes en hjemme, hvor beholdningen, man medbringer, er mere end rigelig.

»Sygdomstilstande får længere tid til at udvikle sig, hvilket man må håndtere«, siger Søren Steemann Rudolph.

Svært at lande

Ofte foregår flyvningerne i ufremkommelige områder, der gør, at det er umuligt at lande, når patienterne skal samles op.

Der er store afstande i Australien, og der for er patienterne typisk i helikopterlægens varetægt i længere tid, end i Danmark. Foto: Privat

»Cairns er omgivet af ufremkommelig regnskov. Og så har vi revet, hvor der er masser af turister ude på dykkerbåde. Når de kommer til skade eller bliver syge, kan vi ikke bare flyve ud og lande på en landingsplads. Ligesom vi ikke bare kan lande i regnskoven, når folk farer vild eller falder ned fra klipper og slår hovedet«, siger Søren Rudolph.

Derfor har Lifeflight Rescue Australia altid en redningsmand med, der kan betjene helikopterens hejsesystemer, og som er vant til at redde folk fra alle mulige situationer.

»Man må acceptere, at det er nogle helt andre rammer, man arbejder indenfor, og at man har patienterne i sin varetægt i væsentlig længere tid. Indtil videre har jeg ikke stået i en situation hernede, som fagligt set har væltet mig bagover. Men naturen og omstændighederne og de her enorme flyveafstande er ganske overvældende. Det udfordrer én på en helt anden måde, end når man er derhjemme«, siger Søren Steemann Rudolph.

Tid til familien

Om kort tid vender han og familien tilbage til Danmark. For dem har opholdet i Australien været en kæmpe oplevelse.

»Australien er et fantastisk land, og australierne et er et utroligt hjerteligt og venligt folkefærd. De er enormt sociale og festlige, og er gode til at byde én indenfor. På den måde har det været nemt at falde til. Både arbejdsmæssigt og socialt«.

Men det, Søren Rudolph tager med sig hjem, er først og fremmest først og fremmest en taknemlighed over al den tid, familien har tilbragt sammen.

»Jeg har været mere sammen med min familie end nogensinde før, og det har ubetinget været den største gave ved at være afsted. Vores børn er 13 og 16 år. Lige om et splitsekund gider de ikke længere at være sammen med deres forældre. Så det at få lov til være sammen med dem så tæt, som vi har været hernede, har været fantastisk«, siger han.

I modsætning til derhjemme er familien fælles om det meste i Australien:

»Vi spiser sammen, ser fjernsyn sammen, tager på ture sammen, svømmer sammen og styrketræner sammen. Der er stort set ikke det, vi ikke laver sammen. Og det gælder også min kone og jeg. Vi er jo stort set sammen hele tiden«, siger Søren Steemann Rudolph og griner.

»Det sætter jo tingene i perspektiv. Det at have den tid til hinanden og den mulighed for at være sammen som familie har været et enormt privilegium. Det ender nok med at være det vigtigste, vi tager med hernedefra«.

Faktaboks

Fakta

Søren Steemann Rudolphs blå bog

48 år

Speciallæge i anæstesiologi

Arbejder til daglig som overlæge og traumemanager på Region Hovedstadens TraumeCenter på Rigshospitalet samt som præhospital akutlæge i akutlægebil og akutlægehelikopter

Gift med Camilla og far til to børn på 13 og 16 år

Har siden januar 2022 været bosiddende i Cairns i staten Queensland i Australien, hvor han arbejder som læge i Lifeflight Rescue Australia. Er udstationeret i et halvt år