Glæden forsvinder
Det var svært for deltagerne at bevare optimismen efter den bredside, og det blev nærmest tragikomisk, da Rasmus Willig nævnte, hvordan arbejdsgiverne mødte kritik. Rasmus Willig har gennemført en stor undersøgelse af netop det emner blandt læger, sygeplejersker, politibetjente og andre med ”velfærdsprofessioner”, som han kaldte det.
”Vi må se at få det bedste ud af det”, ”Du er da vist udbrændt”, ”Du behøver jo ikke at kunne lide dit arbejde”, ”Kan du ikke være mere konstruktiv”, ”Behøver du at være sådan en betonsocialist” og ”Jeg hører, hvad du siger, men det bliver ikke anderlededes” var nogle af de svar, kritiske medarbejdere blev mødt af.
Alle kan derfor spejle sig i Morten Hedegaards kritik, sagde Rasmus Willig, men nu ville forsamlingen vide, hvad man så kunne gøre for at bevare arbejdsglæden.
Stå sammen i flok
Formand for Yngre Læger, Camilla Rathcke, sagde:
”Jeg kan godt følge tankegangen, for det er sådan vi oplever det. Men vi kan jo heller ikke alle sammen bare sige op. Det som gør en forskel er, at Morten Hedegaard jo kommer fra en ledelsespost.”
Overlæge Helga Angela Gulisano, som er formand for arbejdsmiljøudvalget i Overlægeforeningen supplerede:
”Jeg tror, at det er rigtigt, at vi ikke bare melder os ud. Vi har et spillerum, og der er muligheder for at gøre det på en anden måde.”
Mange gav udtryk for, at hvis den manglende trivsel og arbejdsglæde bliver gjort til et individuelt problem, så kommer man ingen vegne.
Yngre læge Mette Ewers Haahr har selv været med til at protestere over forholdene i psykiatrien i Region Hovedstaden.
”Vi har fået gode resultater af at protestere i fællesskab mod arbejdsforholdene. Vi har holdt møder med politikerne og vi gør det kollektivt, så problemerne ikke bliver individualiseret.”
Leder: Vær konstruktivt kritiske
Forhandlingsdirektør Signe Friberg Nielsen fra Danske Regioner tog som arbejdsgiver til genmæle. Hun sagde henvendt til de yngre læger:
”Vær konstruktivt kritiske! For det betyder noget for ledelsen, hvordan man siger tingene, hvordan man gør opmærksom på, at noget ikke er godt nok. Husk I kan bruge jeres ytringsfrihed! Pas på, at I ikke blive ofre – og siger til jer selv: Jeg tør ikke sige noget, for så bliver jeg ikke forfremmet. Det er noget klynk”.
Den udtalelse provokerede forsamlingen, og mange talte om deres frygt for repressalier.