Skip to main content

»Jeg kan godt lide, at man kan gøre en forskel«

Yngre Læger skal have nyt repræsentantskab, og der er flere fordele ved at engagere sig som aktiv lægepolitiker, lyder meldingen fra to af de nuværende repræsentantskabs-medlemmer. Det nye repræsentantskab skal bl.a. komme med bud på det primære sundhedsvæsen og indretningen af speciallægeuddannelsen.
Sanne Marie Thysen og Stine Scott Hansen. foto: Claus Boesen
Sanne Marie Thysen og Stine Scott Hansen. foto: Claus Boesen

Bodil Jessen, boj@dadl.dk

19. aug. 2019
6 min.

Man skal lære sproget. Men når først man har fået styr på især de mange underlige forkortelser i fagpolitisk arbejde, så er gevinsten ved at engagere sig som lægepolitiker til at få øje på.

Sådan siger 31-årige Sanne Marie Thysen, der er et af de medlemmer af Yngre Læger, der har valgt at være medlem af foreningens repræsentantskab. Der er valg til repræsentantskabet i september, og hvis man har lyst til at præge Yngre Lægers politik i de kommende år, er det nu, man skal slå til.

Sanne Marie Thysen blev valgt ind første gang i 2017, og hun er blevet positivt overrasket over, hvor meget indflydelse man rent faktisk får.

dSanne Marie Thysen har valgt at bruge meget tid på sit fagpolitiske arbejde. »Men man kan selv bestemme, hvor meget man vil engagere sig.« (Foto: Claus Boesen)

»Jeg kan godt lide, at man kan gøre en forskel – både for sig selv og for sine kolleger. Det kræver lige, at man kommer ind i jargonen først. Der er rigtig mange forkortelser – MED-udvalg, SU og KU – men når først man har lært sig sproget, så er der ret kort vej fra menig læge til bestyrelsen. Og nu taler jeg faktisk selv i forkortelser. Det er lettest«, griner Sanne Marie Thysen.

Hun er uddannet på Aarhus Universitet, er ph.d. og har arbejdet med børnevaccinationsprogrammer på Bandim Health Project, Statens Serum Institut. I øjeblikket er hun i gang med sin KBU på Herlev Hospital, og hendes engagement i Yngre Læger har gjort det meget nemmere for hende at falde til på det store hospital.

»Jeg har fået et godt netværk gennem mit faglige arbejde, og det betød, at jeg kendte nogle af mine nye kolleger, inden jeg startede. Mit lægenetværk i hovedstaden stammer ikke fra universitetet, men fra Yngre Læger«, forklarer hun.

Sanne Marie Thysen sidder selv i ansættelsesudvalg, og hun ved derfor, at det er en fordel, hvis man som jobansøger har udført f.eks. fagpolitisk arbejde.

»Det er klart en fordel. Som politisk aktiv får man nogle kompetencer inden for organisation, kommunikation og formidling.
Og samtidig viser man med sit engage-ment, at man ikke er typen, der stiller sig bagerst, når der skal deles arbejdsopgaver ud«.

Sanne Marie Thysen er formand for Lægeforeningens forskningsudvalg, og hun vil især arbejde for, at flere yngre læger får mulighed for at forske. En af hendes mærkesager er, at lægernes arbejde skal være mere evidensbaseret, og at det i langt højere grad skal undersøges, hvordan medicin virker på virkelighedens patienter og ikke blot på en selekteret forsøgspopulation.

Hvordan skal det primære
sundhedsvæsen se ud?

Som medlem af repræsentantskabet i Yngre Læger får man mulighed for at præge foreningens stillingtagen til en bred vifte af de problemstillinger, mange oplever i deres lægearbejde. Der er nok at tage fat på, lyder meldingen fra Helga Schultz, formand for Yngre Læger.

Først og fremmest er der indretningen af et velfungerende sundhedsvæsen uden for de store specialiserede sygehuse. Et emne, der også optager partierne på Christiansborg, som forud for folketingsvalget i juni kom med deres forslag til sundhedshuse, nærhospitaler, tjenestepligt m.m.

»Vi vil i bestyrelsen meget gerne have repræsentantskabets bud på, hvordan det primære sundhedsvæsen skal indrettes. Mange yngre læger arbejder allerede i primærsektoren, og vores bud er, at flere vil komme til. Derfor vil vi gerne komme med vores forslag til, hvordan sundhedsvæsenet uden for sygehusene skal organiseres, så vi kan få indflydelse på de arbejdsforhold, som vores medlemmer kommer til at arbejde under«, siger Helga Schultz.

Et andet vigtigt tema bliver, hvilke krav man skal stille til indretningen af speciallægeuddannelserne, som der nu nationalt skal kigges på.

»Et af spørgsmålene er, om vi nu uddanner så smalt og specialiseret, at speciallægeuddannelsen ikke tager højde for de mange især ældre patienter, der fejler flere forskellige ting. Det er et spørgsmål, om specialerne skal udvikle sig i dybden eller i bredden. Det er en svær diskussion, for der er behov for begge dele, og det har vi brug for repræsentantskabets input til«, siger Helga Schultz.

Endelig er processen frem til overenskomstforhandlingerne til foråret 2021 allerede gået i gang, og repræsentantskabet i Yngre Læger kommer til at beskæftige sig med, hvilke krav der skal stilles til den ny overenskomst.

Helga Schultz: »Typisk kommer der pres på vores værneregler. Der efterspørges øget fleksibilitet, at vi kan arbejde på flere forskellige tidspunkter og matrikler, får flere vagter osv. Det er også spørgsmål, vi skal drøfte med repræsentantskabet«.

»Så får man som læge en dårlig følelse«

For 35-årige Stine Scott Hansen, der også stiller op til repræsentantskabet, er det arbejdsmiljøet, der er den helt store mærkesag. Hun har været på flere forskellige afdelinger, arbejder i øjeblikket som reservelæge på Gerontopsykiatrisk Afdeling på Amager Hospital, og hendes generelle oplevelse er, at man som ansat skal løbe meget hurtigere. Der kommer flere patienter, flere krav til hurtig udredning og behandling, men ingen ekstra ressourcer.

»Man lærer, at ting tager tid, og at tingene ikke kun skal ses fra én side. Jeg har fået større forståelse for modsatrettede argumenter«, siger Stine Scott Hansen, der stiller op til repræsentantskabet i Yngre Læger.

»Når patienter og pårørende samtidig er blevet meget mere aktive og stiller mange spørgsmål til behandlingen, så bliver det hele presset. Det er jo godt, at de er engagerede medspillere, men det kan skabe nogle frustrationer, når vi ikke har tiden til at svare ordentligt på alle deres spørgsmål. Så får man som læge en dårlig følelse, fordi man ikke kan gøre det så godt, som man gerne ville«, forklarer hun.

Stine Scott Hansen stillede første gang op til repræsentantskabet og blev valgt i 2015.

»Når man har en masse holdninger til, hvordan ens uddannelse og arbejde skal være, så bliver man nødt til at engagere sig. Det var helt klart min drivkraft. Jeg har en masse idéer til ændringer, så jeg tænkte: Det må jeg ind i«.

Hun ser det fagpolitiske arbejde og arbejdet som fællestillidsrepræsentant som en oplagt vej for de yngre læger, der f.eks. er interesserede i ledelse. Samtidig har det faglige arbejde givet Stine Scott Hansen et indblik i, hvorfor forandringer ikke altid sker så hurtigt, som man kunne ønske. Og hun har fået en bedre baggrund for at kunne forstå sammenhænge.

Hun nævner som eksempel, at Yngre Lægers initiativ om »det gode patientforløb« gav en del frustration blandt nogle yngre læger, der i deres dagligdag oplevede dårlige uddannelsesforhold og arbejdsmiljø. De havde svært ved at acceptere, at foreningen kom med bud på bedre forhold for patienterne – og ikke for lægerne.

»Fra mange lød det: Skal vi ikke have fokus på os selv først? Men pointen med udspillet var, at vi som læger får bedre forhold, hvis vi gør opmærksom på, at patienterne kommer til at opleve dårligere forløb, hvis lægerne mistrives. Så tingene hænger sammen, og det var en sammenhæng, jeg havde fået indsigt i gennem mit arbejde i repræsentantskabet«, forklarer Stine Scott Hansen.

Faktaboks

Fakta