Jeg kan lide at se patienterne, hvor de bor

05.00 Jeg vågner ved, at det er tordenvejr. Min hustru ligger ikke ved siden af. Hun sidder i stuen og ser Caroline Wozniacki få klø af Serena Williams. Vi ser kampen og går i seng igen.

7.30 Vi står »rigtigt« op. Jeg løber mine 8 km i Marselisborgskoven. Efter badet henter jeg min yngste datter. Hun er chauffør, når jeg kører lægevagt, ligesom min ældste datter var, under lægestudiet. På vejen henter jeg computeren på vagtcentralen inde på Kommunehospitalet. Efter morgenmad hjemme i Højbjerg går resten af formiddagen med afslappet snak. Også faglig snak - min yngste læser også medicin.

12.45 Efter frokost studerer jeg en mail fra min bror med noget om bygning af en kampestensmur, som vi er ved at bygge. Bagefter læser jeg i et par psykologibøger.

16.00 Jeg bor midt i vagtdistriktet - Aarhus Midt - og vagten starter roligt. De to første opkald er i nærheden. Jeg har kørt lægevagt i 30 år, og efter sommeren er mønstret altid det samme: Folk er ladet op med sol og vitaminer, og der er langt færre besøg end om vinteren.

17.00 Jeg har et besøg i Aarhus Nord. Det viser sig at være en af mine egne patienter, som lige er flyttet på plejehjem. Besøget gælder rosen i benene. Det er hyggeligt at se, hvordan han har fået det her. Den næste patient har en skulder, der kan være brækket, og som jeg sender på skadestuen. Så skal der skrives en dødsattest på hospicet Søholm, og derefter ser jeg på en indeklemt brok hos en gammel dame på plejehjem. Et par besøg til patienter med mavesmerter, diarre og opkastning. En, som er opereret i kæben og har fået en tandbyld. Næsten alle besøg er hos ældre mennesker. De andre kan oftest transporteres til lægevagten uden problemer.

19.00 Vi har en død periode, så det er tid til aftensmad: Vi kan lige så godt spise madpakken hjemme og holde øje med computeren imens.

19.45 Det er ved at blive mørkt, og der kommer flere henvendelser - lidt flere end det er fysisk muligt at nå, og jeg kan se, at vores rutinerede koordinator er begyndt at flytte besøg fra mig, hvis de ligger bedre for en af de andre. Jeg får et par astmapatienter - en med lungebetændelse, som får penicillin. Jeg kan godt lide at se patienterne der, hvor de bor. Det kan forklare mange ting, og som regel er det konkrete og enkle problemer, hvor jeg kan stille en nogenlunde sikker diagnose og starte en behandling.

19.45 Jeg er ude hos en patient, som er udskrevet i fredags efter at have fået tømt lungerne for vand. Jeg måler iltprocenten, som er for lav, og kan høre på den ene lunge, at der igen er masser af vand, så jeg må genindlægge patienten.

20.30 En patient med leukæmi har fået feber. Derefter er der en, som er faldet på et plejehjem - aftenholdet vil gerne være sikre på, at der ikke er et brud. Dagens sidste besøg går faktisk til 3-4 plejehjem for at sikre, at beboere, som har været dårlige, er i orden.

22.00 Det begynder at tynde ud i besøgene igen. Ved 23-tiden besøger jeg en mand med meget højt blodtryk. Han har besynderlige synsforstyrrelser og har under en ferie vistnok besøgt én, som angiveligt er øjenlæge og har givet ham noget blodfortyndende. Nu havde han fået ondt og havde det meget dårligere efter tre ugers selvmedicinering. Ham måtte jeg indlægge med et meget stort spørgsmålstegn, for uden blodprøver havde jeg ingen anelse om, hvad problemet var.

24.00 Efter et sidste besøg hos en ung pige, som bor i en klam kælderlejlighed og har lungebetændelse, er vi ved at være færdige. Efter at jeg har afleveret computeren på Kommunehospitalet kører jeg hjem til en øl og en ostemad, inden jeg går i seng.