Skip to main content

»Jeg kigger bare rundt og tænker: Mig?«

Journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk

15. nov. 2010
3 min.

08.30 Efter bad og morgendagens mailtjek tager jeg S-toget fra Vanløse til Østerport. Jeg glæder mig til Yngre Lægers TR-dag i Domus Medica og chancen for at møde tillidsfolk fra andre regioner på kryds og tværs for første gang. Og »Domus« er altid spændende.

09.00 Jeg kunne sagtens have sovet tre kvarter længere. Mødet starter først kl. 10.00. Men der er morgenmad og hyggelig snak med kollegerne.

10.00 Mødet begynder med velkomst, hvorefter en djøfer fortæller os om »netværk«. Som er andet og mere, end jeg gik og troede - »netværk« kan faktisk være en helt formaliseret måde at mødes på.

11.30 Yngre Lægers formand, Lisbeth Lintz, taler om besparelserne i sygehusvæsenet. Om konsekvenserne for vores hverdag og om kampen for at afværge dem. Et emne, vi i disse dage aldrig bliver færdige med.

12.45 Hyggelig, fingermadsagtig frokost, hvor jeg møder folk, jeg tidligere har truffet på TR-kursus og får »netværket« lidt. Der blev snakket meget om netværk den dag.

13.30 Man kan vælge tre individuelle minikurser. Jeg vælger MED-systemet, problematiske uddannelsesforløb og problemer i ansættelserne. Man kan åbenbart bruge MED-udvalgene til en masse, som jeg ikke var klar over. Hjem og arbejde videre med det.

17.00 Så kommer afslutningen, hvor »Årets TR« skal kåres. Jeg elsker den slags prisuddelinger, så jeg sidder og smiler og er spændt på, hvem det kan være. Tror ikke jeg er nomineret og regner selvfølgelig ikke med, at jeg kan have gjort mig fortjent. Så taler de om »hun«, og at den nominerede er i intro-stilling. De omtaler ting, der er sket på afdelingen, og jeg tænker: »Det er også sket hos os!« Så siger de mit navn, og jeg sidder bare og kigger rundt og tænker »Mig? Er det mon meningen, jeg skal gå derop?« Men da de tager en stor blomsterbuket frem, må jeg hellere. Så får jeg overrakt blomsterne og en flot guldramme, hvor der står »Årets Tillidsrepræsentant 2010«, og selv om jeg ikke er helt sikker på, om jeg skal holde tale, får jeg da takket. Især dem, som har været TR før mig og har været så gode, at de gav mig lyst til at blive det.

18.00 Jeg er stadig i chok og har ikke været helt nærværende under evalueringen af dagen. Nu er der drinks og en pause før middagen. Vi snakker om, hvad jeg egentlig har gjort for at blive »Årets TR«. Jeg føler, at der er rigtig meget at leve op til, og prisen forpligter. Men måske skal der alligevel ikke så meget til: Jeg har bare været meget synlig - sender mails ud og holder regelmæssige møder. Folk ved, hvad jeg går og laver. Men jeg kender da mange dygtige og engagerede TR'er, der rent overenskomst- og aftalemæssigt har opnået så meget mere.

18.30 Der er lækker middag og en masse skålerier. Men det slutter forholdsvist tidligt, og folk begynder at gå ved 20-21-tiden. Det har været et godt arrangement, og jeg håber, det bliver en årlig tradition.

21.30 Jeg går lige hjem, og kan stadig ikke helt forstå, hvad der er sket. Da jeg er hjemme lidt over 22, skynder jeg mig at skrive en takkemail til alle mine yngre læge-kolleger på afdelingen. De må virkelig have konspireret, for jeg havde ikke den fjerneste ide om, at jeg ville ende som »Årets TR«.