Skip to main content

»Jeg ser mange hårde skæbner …«

Signe Berg Søndergaard er efter intro-år i intern medicin i Nepal med NGO’en Clinic Nepal, der har venskabsbånd til DSAM. I en måned er hun tilknyttet en klinik i et landområde, og er nu to dage på ”health camp” i en afsides bjerglandsby.

Læge Signe Søndergaard med nepalesiske patienter i den interimistiske klinik. Foto: Privat
Læge Signe Søndergaard med nepalesiske patienter i den interimistiske klinik. Foto: Privat
Klaus Larsen, kll@dadl.dk
5. maj 2017
04 min

5:30 Vi kom i aftes efter tre timer i bus og tre timer til fods op ad bjerget med vores udstyr på ryggen. Folk er ved at spænde okser for plovene og er på vej ud i markerne, mens de ringer med klokker. Dagen begynder i landsbyen.

 

8.00 Morgenmad: traditionel dhal bhat – ris med linsesuppe. Så pakker vi medicinen og går ned til den lokale skole for at indrette en interimistisk klinik. Vi har medicin med til de ca. 150 patienter, vi venter at se på to dage.

 

9.30 Vi er ved at være klar, inklusive vores lille apotek. ”Vi” er: klinikchef, apoteker, en tolk og mig som læge. Derhjemme har vi det helt basale: Røntgenapparat, men ingen ekg. Et skrabet laboratorium. Herude har jeg kun min reflekshammer, stemmegaffel, stetoskop, otoskop, blodtryksmåler, en lille lygte og handsker.

 

10.00 Patienterne begynder at strømme ind – børn og voksne. Nogle kommer langvejs fra. Mange har smerter fra bevægeapparatet, for folk må arbejde hårdt fra de er helt unge. Der er mange svampeinfektioner i huden. De er svære at forebygge, da folk arbejder med fødder og hænder i vand ved tropisk temperatur.

 

11.00 En mor kommer med en lille dreng på to år. Han kan hverken sidde selv, holde hovedet eller tale. Der er ingen øjenkontakt, og han er meget savlende. Moderen fortæller, at fødslen var hård, og at han efterfølgende var indlagt på intensiv. Han burde undersøges grundigt på et hospital, men forældrene kan ikke tage fri i flere dage fra markarbejdet for at rejse dertil, og de har heller ikke råd. Min eneste idé er at ordinere noget multivitamin, men det har vi ikke med.

 

12.00 Frokostpause: Kiks og sød, sort te. Derefter patienter igen. Hen på eftermiddagen kommer der mange børn. Mange uledsagede, fordi forældrene arbejder i markerne. De ældre søskende passer de yngste. Jeg prøver at screene den generelle helbredstilstand efter bedste evne

 

14.20 En mand klager over tiltagende åndenød ved bevægelse og om natten. Der er en mislyd på hjertet, og jeg anbefaler at tage på hospitalet for at blive undersøgt for klapfejl.

 

15.30 En kvinde med en gammel, skævt sammenvokset kravebensfraktur har smerter og nedsat bevægelighed i skulderen. Jeg kan hverken hjælpe hende eller de mange med bevægeapparatsmerter. Vi kan ikke tilbyde operation eller et nyt knæ – bare Panodil til et par uger.

 

17.00 En dreng på fem år har haft ondt i øret flere dage. Hans højre øre er antelateralt forskudt, og han er meget øm over mastoidbenet. Formentlig er det en akut mastoidit. Den her tilstand har jeg aldrig set før, kun læst om. Jeg giver ham antibiotika. Han burde på hospitalet, men forældrene er ikke med, så beskeden gives videre til de nærmeste voksne.

 

18.00 I dag har jeg set 81 patienter. Mange kunne hjælpes ret nemt – men det ligger uden for vores mulighed, og det er frustrerende. Dem med f.eks. scabies, gastrit og almene infektioner kan vi hjælpe. Men jeg ser mange hårde skæbner. Børnene er snavsede og dårligt ernærede, og hos mange flyder ørerne af pus. Det er hårdt, når man ikke kan tilbyde ordentlig behandling eller opfølgning.

 

18.30 Vi pakker sammen og vandrer 20 minutter op ad bjergskråningen til et lille hus, hvor der er tre senge til os fire. Det er lidt akavet, så jeg får en madras ud på taget.

 

19.30 Aftensmad - samme som morgenmaden. Vi spiser af en bliktallerken med højre hånd, da venstre er ’uren’. Efter sød te er det blevet så mørkt, at jeg kan tage en slags bad med tøj på ved den offentlige vandpost uden at vække for meget postyr. Derefter i seng med udsigt ud over bjergene, hvor lysene fra andre landsbyer ligner stjerner på himlen.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen