Anders Fjendbo Jørgensen har orlov fra sin overlægestilling i Esbjerg og er – i hvert fald frem til årsskiftet – ø-læge for Anholts 160 fastboende og tilflyttere samt landliggere og turister – som ikke er det samme.
7.30 Dagen begynder – efter morgenmaden – med at køre til havnen. Jeg skal have blodprøver med færgen, så de kan komme til laboratoriet i Grenaa. Den sejler fire gange om ugen, klokken 8.
8.30 Hjemme i lægehuset er der telefontid. Folk får besked om prøvesvar og bestiller medicin. En enkelt turist ringer og spørger, om han kan komme senere i dag. Jeg havde aldrig været på Anholt før, da vi kom hertil for et halvt år siden. Men de fleste kommer en eller flere gange om året, så man lærer hurtigt alle de 160 fastboende at kende. Da konsultationstiden begynder, sidder nogle allerede og venter. Tidsbestilling bruger vi ikke på Anholt.
10.00 Her er en ældre mand, som er blevet behandlet for lungekræft, og skal have besked om, at hans skanning er uforandret. Lungekræften har holdt sig pænt i ro. Jeg måler lungefunktionen, som ser fin ud. Der er stabile værdier. Jeg tager blodprøver og lytter efter, om der er kommet væske i lungesækken - det er der ikke. Det er meget fint – for en sygdom, som tit går meget hurtigt.
10.20 Der er to rangtrin for fastboende: For at blive rigtig »anholter« skal man være her i mindst fire generationer, og vistnok være død. Næsthøjest rangerer »tilflyttere« med folkeregisteradresse herovre, og det er nok de fleste. Så er der ”landliggerne", som enten kan være faste sommerhusejere eller sommerhuslejere. Nogle familier har haft sommerhus i 100 år, og synes selv, de næsten er fra Anholt. Og nederst kommer så turisterne. Patienten med lungekræften er en rigtig anholter fra 1934, som har været i redningsvæsnet og er blevet dekoreret.
10.30 Næste patient er en tidligere præst herovre, der nu kommer her hvert år i sommerhus. Han skal have taget en blodprøve, og derefter en ældre herre, født i 1928, der klager over, at han ikke kan få kørekort fornyet. Jeg har lovet at se på sagen, og undersøgelsen viste desværre tegn på demens. Jeg har fået ham vurderet i Aarhus, som var enige, og han har været til vejledende køreprøve, som han ikke bestod. Det er han meget ulykkelig over. Han mener, at prøven ikke foregik rigtigt. Nu håber han, at jeg kan hjælpe ham med en anke.
13.00 Min kone og jeg får en bid frokost. Bagefter er vi ude og ride med nogle børn på to islændere, vi har herovre.
16.00 Dagens sidste konsultationer. Blandt andre en landligger, der har været ude og ordne noget på sommerhusgrunden. Han har fået en pind i øjet og har en afskrabning på sin hornhinde. Der er et par kontroller for blodtryk og nogle, der skal til vægtkontrol.
16.45 Dagens sidste patient er en ung herre fra ’66 – og så er man ung herovre. Han har en lidelse med nedsat hørelse og skal have renset øregangene inden, så han kan få taget mål til høreapparat.
17.00 Jeg har bestilt nogle forbindsstoffer og noget vaccine, som jeg henter på færgekontoret. Bagefter er jeg i Brugsen efter den medicin, der er kommet fra apoteket. Til sidst på posthuset efter en pakke.
17.40 Der er nogle mails om mit arbejde for at skaffe speciallæger til hospitaler i Zambia. Jeg har arbejdet ti år i Afrika og var i Zambia i august for at tale med et par ministre om at få ældre, danske speciallæger til at vikariere på hospitaler, der ikke har læger. Vi – en NGO, der hedder Health Aid Plus – forsøger nu at samle et hold af speciallæger, der kan afløse hinanden med tre måneders mellemrum. Vi er først lige ved at gå i gang, efter at vi har fået grønt lys for ideen.
19.00 Efter aftensmaden arbejder vi med at planlægge en ny tur til Zambia: flybilletter, priser på hotel, billeje osv. Bagefter cykler jeg en tur, og så er der egentlig ikke mere at lave på Anholt. Vi går i seng og sover ved titiden.
