»Jeg skulle egentlig have haft fri 8.30, så det var ved at være lidt sent«

13.30 Jeg gik tur rundt om Grindsted Engsø og kørte så på arbejde.

15.30 Der var overlevering. Der var en patient, hvor der ikke stod noget om medicin i journalen, men det viste sig, at hun fik omkring tyve slags medicin. Det skulle jeg rette. Hun havde galdesten på tværs i galdegangen, men det er en kirurgisk problemstilling. Så jeg ringede til kirurgisk vagthavende, der selvfølgelig stod og opererede. Lungemedicinsk Afdeling ringede. Dels var der et røntgenbillede, der skulle kigges på, dels var der en patient, som manglede yderligere information om blodfortyndende medicin for atrieflimren. Så løb jeg derover.

17.00 De ringede fra hæmodialysen om en, der havde ondt i brystet. Det blev jeg nødt til at løbe ned og kigge på. Mens jeg var på vej tilbage til lungemedicinsk, ringede kirurgisk vagthavende, som nu var færdig med at operere. Så han blev informeret om galdestenspatienten på AMMA. Nefrologisk ringede om en patient med rosen. Vurderede, at det kunne vente lidt med at kigge på ham.

18.30 Tilbage på AMMA efter at have udskrevet en patient på lungemedicinsk. Nu skulle jeg være færdig med at skrive al den medicin ind for kvinden med galdesten. Nede på hæmodialysen var der svar på patienten med brystsmerter, så det skulle jeg også lige se på. Så ringede de fra nefrologisk – ham med rosen havde fået det dårligere. Så måtte jeg løbe op og kigge på ham.

20.00 Jeg fik bagvagten ned til nefrologisk og løb op til AMMA, hvor der bl.a. var en kronisk patient med infektion. Men jeg var nødt til at afbryde samtalen med ham, fordi der kom en dårlig patient ind, som ikke havde syntes, livet var værd at leve her i påsken. Jeg skulle skrive de to journaler færdige, men så ringede de fra hæmodialysen, så jeg kunne vurdere patienten, uden at vedkommende var koblet til dialyseapparatet.

22.00 Jeg fik en klapsammenmad og drak noget vand. Jeg fik dikteret journaler færdige og fik endelig galdestenspatientens medicin lagt rigtigt ind, så hun kunne komme over til kirurgerne. Så blev der ringet fra skadestuen – en patient var besvimet. Kom tilbage til AMMA. En patient ville hjem, selv om vedkommende var i behandling for noget alvorligt. Jeg fik hende heldigvis overtalt til at blive.

02.00 En afdeling ringede – jeg skulle erklære en patient død. De ringede fra skadestuen – der var kommet en ung patient ind, som var skidt tilpas, kastede op og havde lav temperatur. Så ringede de fra hæmatologisk om en dårlig patient. Jeg løb derop og fandt patienten svedende og bleg; lavede en hurtig vurdering og ringede til bagvagten. Der skulle ske noget her og nu. Jeg løb over på AMMA og tog imod patienter. Kardiologisk forvagt var taget på transport, så jeg stod også for de patienter. Der kom en med brystsmerter og så en med obs. for lungebetændelse.

06.30 Der kom pludselig en transport til Odense. Jeg løb ned i ambulancen.

08.15 Vi ankom til Odense, og så insisterede Falckfolkene på, at jeg fik noget morgenmad. Jeg faldt i søvn i ambulancen på vej tilbage.

10.30 Var tilbage i Esbjerg og fik skrevet de ting færdige, jeg skulle. Jeg skulle egentlig have haft fri 8.30, så det var ved at være lidt sent.

13.00 Jeg var hjemme i Grindsted, hvor jeg hentede min søn. Han fik en ekstra krammer, fordi det havde været en hård vagt. Men faktisk var det også en god vagt. Der var megatravlt, men der var tid til at gøre de vigtige ting.