"Jeg tager mig i at savne det danske system..."

6.30 Jeg står op. Jeg bor i Richmond i det vestlige London i en lille lejlighed, hvor der også er plads til familiebesøg hjemmefra. Med Undergrunden tager det en halv time med District Line til South Kensington, hvorfra jeg går det sidste stykke.

8.45 Arbejdsdagen begynder kl. 9, men de fleste kommer lidt før. Jeg står for tumormålinger på skanninger af patienter, som er i kliniske forsøg. Kl. 9 er alle kollegerne i vores enhed samlet. Her er ingen morgenkonference – vi er en mindre, specialiseret enhed, der kun beskæftiger sig med bløddelssarkomer. Vi gennemgår listen over dagens patienter i ambulatoriet. De er alle i aktiv, målrettet behandling for sarkomer – ingen i opfølgnings- eller kontrolforløb.

9.30 De første patienter kommer. Man har ikke sit eget planlagte program, så vi tager patienterne i rækkefølge. I dag er vi tre læger, der deles om opgaven. Det er noget anderledes end i Danmark, men det fungerer.

10.30 En 50-årig mand skulle egentlig starte en ny type kemoterapi for et bløddelssarkom, som har spredt sig til lungerne. Desværre er hans almentilstand ikke god nok til at fortsætte behandling. Han er træt og ligger meget ned, og han har haft en del lungeinfektioner. Jeg er nødt til at tale med ham og hans søn om, at det nok ikke er muligt at give mere behandling. Jeg får en af mine consultants (overlæger, red.) med til samtalen, som tager lidt tid.

12.00 En 65-årig kvinde, som skal skifte behandling, efter at hun har deltaget i et forsøg med behandling for en sjælden GIST-tumor (gastrointestinal stromal tumor, red.). Det er en tumor, der reagerer godt på tabletbehandling, men hun har været i behandling længe – tre forskellige behandlinger, bl.a. et klinisk forsøg her i enheden, som nu ikke virker længere. Nu skal hun starte på et nyt forsøg med en ny type tabletter, som jeg forklarer hende om. Hun opfylder alle kriterier for at deltage, og da hun indvilliger, ringer vi til en central instans, der randomiserer hende.

13.45 Efter formiddagens syv patienter er det frokosttid. Jeg har købt en måltidssalat hos min lokale libanesiske takeaway. Her er ellers en udmærket lille kantine med alt, fra fish and chips til salatbar, hvor jeg ofte spiser.

14.00 Jeg er omkring vores research-team – fire dedikerede forskningssygeplejersker, som jeg arbejder tæt sammen med. De deltager i konsultationerne og hjælper patienter, som deltager i vores kliniske forsøg, og de sørger for, at de får de rigtige aftaler og får foretaget de nødvendige undersøgelser. I dag er der besøg fra monitor-enheden, der kontrollerer vores data.

15.00 Det er tid til det ugentlige research-meeting, hvor vi gennemgår alle patienter i de kliniske forsøg. Overlægerne, vores research-nurses og andre, der har med forsøgene at gøre, er med, plus alle uddannelseslægerne. Det er en god måde at få det hele gennemgået på.

16.30 Jeg ordner de sidste notater og skriver en enkelt henvisning. Vi har ikke en central elektronisk patientjournal, men et lokalt system, som vi deler med ét andet hospital. Ellers foregår al kommunikation med telefon, breve, fotokopier og – forbløffende nok – fax. Jeg tager mig i at savne det danske system, hvor vi trods alt er nede på en håndfuld elektroniske systemer, og hvor det er lettere at finde oplysninger om patienten – også fra andre hospitaler. Royal Marsden er et unikt og godt sted at arbejde og lære – men på nogle måder er det meget gammeldags.

18.30 Efter arbejde ringer jeg hjem og snakker med familien. Så går jeg en tur igennem Hyde Park, inden jeg tager Undergrunden hjem. Jeg køber ind i mit lokale supermarked og laver aftensmad.

20.30 Jeg har ikke noget fjernsyn, så da jeg har spist, går jeg en lille tur i Richmond – der er ikke så langt ned til Themsen. Folk er ude i det gode vejr. Det er ved at være mørkt, da jeg kommer hjem. Jeg læser lidt og går i seng kl. 23.00.