Skip to main content

Jobskifte: Fra public service til rådgiver for industrien

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

12. feb. 2013
3 min.


Steffen Thirstrup, du har sagt dit job op, hvad skal du så lave?

»Fra 1. marts bliver jeg medical advisor og medlem af et regulatory advisory board i NDA, som er et rådgivningsfirma for medicinalbranchen. Jeg skal dels yde videnskabelig rådgivning om udviklingsprocesser, mens virksomhederne udvikler ny medicin, med fokus på EU-krav. Og så skal jeg rådgive i forhold til selve ansøgningsprocessen, når medicinen skal godkendes«.

NDA har kontorer forskellige steder - skal du flytte?

»Jeg skal arbejde hjemmefra med reference til kontoret i London«.

Smækker du med døren i Sundhedsstyrelsen?

»Lad mig sige det på den måde, at jeg ikke lukker den helt stille«.

Hvad er baggrunden?

»For mig at se mangler der er klart signal fra det politiske system om interesse i en lægemiddelmyndighed, som er en aktiv spiller på det europæiske plan. Dels fordi det vil være en fordel for myndighederne, at de ved, hvad der foregår dér, hvor tingene bliver godkendt. Dels så vi kan rådgive ministeriet og regionerne. Og så er der erhvervspolitikken: Vi har en meget stor lægemiddelindustri, og den fortjener en myndighed, der kan hjælpe den med at navigere europæisk og internationalt.

Jeg har det indtryk, at lægemidler set med ministeriets øjne er noget, der påvirker samfundet som en økonomisk byrde«.

Hvorfor er det europæiske aspekt så vigtigt?

»Det er en forudsætning for at rekruttere og fastholde læger, farmaceuter, toksikologer m.m., at Sundhedsstyrelsen er beskæftiget med det europæiske. Det er dér, de nye, innovative ting kommer. Ved langt de fleste nye lægemidler er det sådan, at de godkendes i alle 27 EU-lande på én gang hos EMA [European Medicines Agency]. De nationale lægemiddelmyndigheder er underleverandører til EMA. Vi leverer hjernekraften til at vurdere disse her lægemidler, og de opgaver bliver tildelt efter ekspertise. Den gamle Lægemiddelstyrelse var normalt på en femte- til en syvendeplads på listen over, hvor mange sager de forskellige lande påtog sig. Nu siver ekspertisen ud«.

Hvordan det?

»En af de ting, der skete efter sammenlægning af Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen, som gav en masse uro, var, at vi sidste sommer løb ind i et ansættelsesstop. Det var forståeligt, men også ufleksibelt. Ét er, at der ikke blev oprettet nye stillinger, men jeg kunne heller ikke genbesætte vakante stillinger.

Vi har måttet drosle ned i de sager, vi har lagt billet ind på i 2012, og det rammer os i nakken i 2013«.

Hvad har det betydet for virksomhederne?

»De har skullet rejse til nogle af de andre myndigheder i Europa for at få den rådgivning, som de ellers havde kunnet få på Islands Brygge«.

Er det ikke underligt, at du nu går fra public service til at arbejde for industrien?

»Jeg skal delvist være firmaernes mand, men jeg føler stadig lidt, at jeg tager en flig af myndighedsrollen med mig. En af de ting, som industrien køber hos sådan en som mig, er jo netop det kritiske syn, som myndighederne har på nye lægemidler. Også med hensyn til, hvad de må koste, og hvilke studier firmaerne skal lave for at få midlerne godkendt, for at få tilskud osv. Tit er den slags drevet af marketingafdelinger, som måske har en konkurrent, de synes, de skal vise sig over for. Det er ikke nødvendigvis det, der er klinisk relevant«.

Du har tydeligvis ikke brudt dig om effekten af sammenlægningen af Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen. Hvad burde der være gjort?

»Jeg er ikke modstander af sammenlægningen, men jeg synes, man kunne have tænkt sig bedre om og snakket mere strategi, inden man gjorde det. Mantraet var synergi, men der blev ikke brugt tid på, hvordan man opnåede den bedst mulige synergi. Vi kunne f.eks. have indgået et strategisk samarbejde med lægemiddelstyrelserne i andre nordiske lande og have lavet en slags Centre of Excellence. Medicinalindustrien er global. FDA [Food and Drugs Administration] i USA og EMA i Europa er de tunge. Der ville vi have haft muligheden for at positionere os rigtig flot. Men processen gik så stærkt [med sammenlægningen]. Det var ikke noget, der blev diskuteret«.