Jørgen Bech Hansen

in memoriam

1.1.2002 gik Jørgen i en alder af 67 år sund, rask og vital på pension efter et langt kirurgliv. Vi var alle overbeviste om, at foran ham lå et langt og indholdsrigt otium. Han fik knap et halvt år, før et AMI uden varsel ganske brat afsluttede hans liv.

Efter at have været overlæge på kirurgisk afdeling på Frederiksberg Hospital i 20 år blev Jørgen med etableringen af H:S med mamma- og thyroideakirurgien flyttet til den nyetablerede endokrin- og mammakirurgiske klinik på Rigshospitalet den 1. september 1996.

Denne af strukturændringerne betingede omvæltning af såvel de fysiske rammer som de kollegiale relationer har næppe været nem. Jørgen gav aldrig udtryk for utilfredshed over tingenes tilstand, og han beklagede sig aldrig.

Tværtimod mødte han disse ændringer med et ukueligt humør og en aldrig svigtende ildhu i det faglige arbejde. Jørgen var detaljens mand, omhyggelig og reflekterende. Hans beslutninger blev taget efter grundig omtanke, og hans journalnotater var altid klare, velformulerede og præcise. De opgaver han påtog sig løste han med omhu og loyalitet - uden store armbevægelser - mange gang har vi efter 1. januar sagt til hinanden »å for søren, det har vi glemt, det plejede Jørgen jo at gøre«. I den faglige dialog var Jørgen en mester i, når diskussionen blandt kolleger truede med at udvikle sig til en konfrontation, da at skyde uvejret ned med en relevant og rammende bemærkning ofte med en lidt skæv vinkel, som fik smilet frem og ikke mindst problemet løst, uden at nogen tabte ansigt. Vi har mistet en sjælden kirurg. Aldrig nedladende eller nedgørende over for kolleger, aldrig selvhøjtidelig eller selvpromoverende, altid ligevægtig og velovervejet.

Jørgen talte tit om sine oplevelser sammen med sin hustru Hanne med glæde og stolthed. De gange vi har oplevet Jørgen sammen med Hanne har det været tydeligt, at de to havde et fællesskab, som var fuld af gensidig respekt og kærlighed. Det lyste ud af dem, at de var glade for hinanden.

Det må være tungt for Hanne og deres fælles søn Søren at acceptere, at Jørgens otium blev så kort og blev afsluttet så brat. Vores tanker går til hans familie med tak fordi vi fik lov til at være hans kolleger i de sidste år af hans professionelle liv.

Æret være Jørgens Minde.

Charlotte L. Mollerup,

Esbern Friis,

Mogens Blichert-Toft,

Personalet ved Endokrin- og Mammakirurgisk Klinik CE, HOC, H:S Rigshospitalet